Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Strasbourg, den 11. juni 2013

Kommissionen henstiller til medlemsstaterne, at de etablerer kollektive søgsmålsmekanismer for at sikre effektiv adgang til retshjælp

Europa-Kommissionen har i dag fremsat en række fælles, ikke-bindende principper for kollektive søgsmålsmekanismer i medlemsstaterne, således at borgere og virksomheder kan håndhæve de rettigheder, som de har fået tildelt i henhold til EU-retten, når disse er blevet krænket. Henstillingen har til formål at sikre en sammenhængende, horisontal tilgang til kollektive søgsmål i Den Europæiske Union, uden at medlemsstaternes systemer harmoniseres. Nationale søgsmålsmekanismer bør være tilgængelige på forskellige områder, hvor EU-retten giver borgere og virksomheder rettigheder, især inden for forbrugerbeskyttelse, konkurrence, miljøbeskyttelse og finansielle tjenesteydelser. Ved at henstille til medlemsstaterne, at de etablerer nationale kollektive søgsmålsmekanismer, ønsker Kommissionen at forbedre adgangen til retshjælp og samtidig sikre passende proceduremæssige garantier for at undgå misbrug af sagsanlæg. Henstillingen supplerer forslaget til et direktiv om erstatningssøgsmål for overtrædelse af kartel- og monopolregler, som vil hjælpe ofre for overtrædelser af kartel- og monopolregler til at få erstatning ved hjælp af de retsmidler, der er tilgængelige i medlemsstaterne (jf. IP/13/525, MEMO/13/531). Selvom medlemsstaterne i henstillingen opfordres til at etablere kollektive søgsmålsmekanismer, overlader direktivet det til medlemsstaterne, om de vil indføre kollektive søgsmål i den private håndhævelse af konkurrenceretten.

"Medlemsstaterne har meget forskellige retlige traditioner for kollektive søgsmål, og Kommissionen ønsker at respektere disse. Vort initiativ har til formål at skabe mere sammenhæng, når EU-retten berøres, sagde næstformand Viviane Reding, EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender. “Denne henstilling er en afbalanceret fremgangsmåde til at forbedre adgangen til retshjælp for borgere og samtidig undgå et amerikansklignende system med kollektive søgsmål og risikoen for useriøse krav og misbrug af sagsanlæg.

Næstformand Joaquín Almunia, med ansvar for konkurrencepolitikken, sagde: "Når borgere og virksomheder – især SMV'er – bliver ofre for brud på konkurrencereglerne, står de ofte over for store forhindringer med hensyn til at få en effektiv erstatning. For at overvinde disse vanskeligheder har vi foreslået et direktiv om erstatningssøgsmål i forbindelse med overtrædelse af kartel- og monopolregler. Da skaden kan ramme mange skadelidte, bør der findes kollektive søgsmålsmekanismer. Denne henstilling er derfor et nyttigt supplement, der sender et klart budskab til medlemsstaterne.”

Tonio Borg, EU-kommissær med ansvar for forbrugerpolitik, tilføjede: "I dag tager vi et vigtigt skridt hen imod en EU-ramme for kollektive søgsmål. Vi opfordrer alle EU's medlemsstater til at forsyne EU's forbrugere med instrumenter til at håndhæve deres rettigheder og få erstatning for den skade, de har lidt, på grund af overtrædelser af EU-retten. Medlemsstaterne bør sikre, at de kollektive søgsmålsprocedurer er rimelige, retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre."

Hovedprincipperne i Kommissionens henstilling

Kommissionens henstilling opfordrer alle EU's medlemsstater til at have et nationalt kollektivt søgsmålssystem og fastsætter en række fælles europæiske principper, som bør overholdes i sådanne systemer:

  • Medlemsstaterne bør have et system med kollektive søgsmål, som gør det muligt for privatpersoner og selskaber at få retskendelser, der sætter en stopper for overtrædelser af de rettigheder, de har fået gennem EU-retten (de såkaldte "forbud"), og at kræve erstatning for skader forårsaget af sådanne overtrædelser (den såkaldte "skadeserstatning") i en situation, hvor et stort antal personer lider skade under den samme ulovlige praksis.

  • Medlemsstaterne bør sikre, at de kollektive søgsmålsprocedurer er rimelige, retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre."

  • Kollektive klagesystemer bør generelt baseres på "tilsagnsprincippet", i henhold til hvilket de sagsøgende parter dannes ved, at deres medlemmer direkte giver deres tilsagn til at være part i sagen. Enhver afvigelse fra dette princip, enten ved lov eller ved en retskendelse, skal begrundes behørigt af hensyn til god retspleje. Sideløbende hermed understreges det i henstillingen, at det er nødvendigt at give oplysninger til eventuelle sagsøgere, som måtte ønske at tilslutte sig det kollektive søgsmål.

  • Kommissionen henstiller til, at der træffes betydelige proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at der ikke findes incitamenter til at misbruge de kollektive søgsmålssystemer. Medlemsstater bør for eksempel ikke tillade advokatsalærer, der afhænger af sagens udfald, og dermed skabe incitament til misbrug. Desuden skal de selskaber, der repræsenterer sagsøgerne, være non-profitselskaber for at sikre, at de styres af de berørtes interesser i situationer, hvor der er tale om masseskader. En anden måde at forhindre misbrug af sagsanlæg på er at forbyde pønalerstatninger, som sædvanligvis øger de økonomiske interesser, der er på spil i sådanne sager. I stedet bør den fulde erstatning gå til enkeltpersoner, når retten har givet dem medhold i deres sagsanlæg.

  • Den centrale rolle i det kollektive søgsmål skal tildeles dommeren, som bør føre sagen effektivt og være årvågen over for eventuelt misbrug. Kommissionen har ikke udelukket tredjepartsfinansiering i europæiske kollektive søgsmål, men foreslår betingelser, navnlig i forhold til gennemsigtighed, for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter.

  • Henstillingen støtter ligeledes alternative metoder til tvistbilæggelse, der kræver, at denne mulighed tilbydes parterne på grundlag af konsensus.

Det videre forløb: I henstillingen anmodes medlemsstaterne om at foretage relevante foranstaltninger inden for maximalt to år. Senest to år efter gennemførelsen af henstillingen vil Kommissionen foretage en statusvurdering på grundlag af medlemsstaternes årsrapporter med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger til styrkelse af den horisontale fremgangsmåde, der afspejles i henstillingen.

Baggrund

Hvad er kollektive søgsmål, og hvorfor er der behov for dem?

Kollektive søgsmål er en proceduremæssig mekanisme, som for at opnå proceduremæssige besparelser og/eller effektiv håndhævelse gore det mulig at samle mange enkeltsøgsmål (der hører til den same sag) til et enkelt søgsmål. Kollektivt søgsmål er et bredt koncept, der omfatter forbud (retssager med det formål at sætte en stopper for ulovlig adfærd) og skadeserstatning (retssager med det formål at opnå erstatning for den forvoldte skade). Det er nødvendigt klart at skelne denne ordning fra de kollektive søgsmål ("class actions"), der er almindelige i det amerikanske retssystem. Kollektive søgsmål er blevet indført i nogle medlemsstater i Europa. De indførte procedurer er imidlertid meget forskellige.

Kommissionen håndhæver som en offentlig myndighed og EU-traktaternes vogter EU-retten. Sideløbende hermed kan enkeltpersoner, virksomheder og selskaber, der repræsenterer forskellige samfundsgruppers interesser søge håndhævelse af deres rettigheder i henhold til EU-retten ved nationale domstole. I nogle tilfælde kan overtrædelse af EU-retten give anledning til flere individuelle retssager. I sådanne tilfælde kan kollektivt søgsmål også supplere offentlig håndhævelse. Den nuværende EU-ret gør det allerede muligt at anlægge kollektive søgsmål om forbud i henhold til forbrugerretten, men de nationale retssystemer varierer betydeligt, hvad angår de finansielle markeder, konkurrence, miljøbeskyttelse og andre retsområder. Situationen er endog endnu mere forskelligartet medlemsstaterne imellem, når flere forbrugere eller virksomheder ønsker at søge erstatning i den samme sag. Da Kommissionen udarbejdede sin henstilling, gennemførte den en bred offentlig høring i 2011 for at vurdere om og under hvilke omstændigheder en EU-tilgang til kollektive søgsmål kan give en merværdi til europæiske borgere og virksomheder (IP/11/132). Kommissionen tog ligeledes European Parliament's Resolution "Towards a coherent European approach to collective redress" i betragtning, der anmoder om en horisontal ramme for kollektive søgsmål.

Kommissions indsats vedrørende kollektive søgsmål

Kommissionen har i adskillige år arbejdet på at udvikle europæiske normer for kollektivt søgsmål inden for forbruger- og konkurrenceret. Kommissionen vedtog en grønbog om erstatningssøgsmål i forbindelse med overtrædelse af kartel- og monopolregler i 2005 og en hvidbog i 2008, der begge omfatter et kapitel om kollektive søgsmål. I 2011 gennemførte Kommissionen en offentlig høring, hvori omkring 300 institutioner og eksperter samt 10 000 borgere gav udtryk for deres synspunkter om EU-rammen for kollektive søgsmål. Den offentlige høring viste divergerende synspunkter blandt aktørerne og et behov for afbalancerede løsninger.

Yderligere oplysninger

Henstilling:

http://ec.europa.eu/justice/newsroom/civil/news/130611_en.htm

MEMO/13/530

Websted for næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab:

http://ec.europa.eu/reding

Følg næstformanden på Twitter: @VivianeRedingEU

Websted for Tonio Borg, EU-kommissær for sundhed og forbrugerpolitik:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/borg/

Websted for næstformand Joaquín Almunia, EU-kommissær med ansvar for konkurrence:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/almunia/

Kontaktpersoner:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site