Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Debat om Europas fremtid: Næstformand Viviane Reding holder borgerdialog i Bruxelles

Commission Européenne - IP/13/397   03/05/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 3. maj 2013

Debat om Europas fremtid: Næstformand Viviane Reding holder borgerdialog i Bruxelles

Debatten om Europas fremtid og den økonomiske krises konsekvenser tager fart, og Europa-Kommissionen møder i den sammenhæng borgerne i forskellige europæiske byer for at lytte til deres bekymringer og håb for fremtiden. Den 4. maj 2013 er næstformand Viviane Reding i Bruxelles for sammen med over 300 borgere og ministerpræsidenten for hovedstadsregion Bruxelles Charles Picqué at skabe en debat.

"Jeg ved, at belgierne og europæerne generelt er bekymrede for fremtiden, krisens konsekvenser og deres arbejdssituation.

Jeg vil lytte til deres bekymringer under borgerdialogen i Bruxelles.

Europa bygger på solidaritet, og EU støtter Belgien såvel som resten af den europæiske familie i disse svære tider," sagde Viviane Reding, der er EU‑kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab. "Det glæder mig at se, at belgierne anser EU for at være bedst rustet til at takle krisen, og jeg ser frem til at høre om borgernes nye ideer i morgen. Deltag og stil spørgsmål."

Borgerdialogen i Bruxelles er kernen i "dialogdagen", hvor EU åbner dørene for borgerne. Viviane Reding skal tale ved indvielsen af Kommissionens besøgscenter, der er flyttet til nye lokaler, og ved EU's åbent hus‑arrangement. Derudover holder Kommissionen mere end ti arrangementer i Bruxelles, der skal få borgerne til at dele deres ideer om Europas fremtid.

Borgere fra hele Belgien kommer til at deltage i Bruxelles-debatten sammen med medlemmer af Europa‑Parlamentet, belgiske virksomhedsledere og kulturpersonligheder. Dialogen styres af Hakima Dahrmouch fra RTL og Rob Heirbaut fra VRT. Vi kommer i løbet af halvanden time omkring tre temaer, nemlig den økonomiske krise, borgerrettigheder og Europas fremtid.

Debatten finder sted på La Tentation, Rue de Laeken 28, 1000 Bruxelles, fra kl. 14.30 til kl. 16.00.

Debatten kan følges direkte via webstreaming. Borgere fra hele Europa kan også deltage via Twitter ved at bruge hashtag #EUDeb8.

Der har allerede været en debat om Europas fremtid i Ghent med Karel De Gucht, EU-kommissæren for handel, og en i Eupen den 23. april med Johannes Hahn, kommissæren for regionalpolitik. De næste debatter finder sted i Antwerpen den 8. maj, i Namur den 13. september og i Liège den 17. oktober med deltagelse af adskillige kommissærer og Kommissionens formand José Manuel Barroso.

Baggrund

Hvad er borgerdialoger?

I januar kickstartede Europa-Kommissionen Borgernes Europaår (IP/13/2) – et år tilegnet de europæiske borgere og deres rettigheder. Året igennem vil medlemmer af Kommissionen arrangere debatter, såkaldte borgerdialoger, med borgere i hele Europa om deres forventninger til fremtiden.

Viviane Reding har allerede afholdt debatter i Cádiz (Spanien), Graz (Østrig), Berlin (Tyskland), Dublin (Irland), Coimbra (Portugal) og Thessaloniki (Grækenland). I løbet af 2013 vil der blive afholdt mange flere dialoger over hele EU, hvor europæiske, nationale og lokale politikere vil debattere med borgere fra alle samfundslag. Følg alle debatterne på http://ec.europa.eu/european-debate.

Der er opnået meget i de tyve år, der er gået, siden unionsborgerskabet blev indført. Således viser en nyligt offentliggjort EU-undersøgelse, at 63 % af borgerne føler sig "europæiske". I Belgien ligger tallet en anelse højere på 68 % (se bilaget).

I hele EU udøver borgerne deres rettigheder i dagligdagen, men de kender ikke altid deres rettigheder. Undersøgelser viser eksempelvis, at omkring seks ud af ti belgiere ikke føler sig velinformeret om deres rettigheder som EU-borgere.

Derfor har Europa-Kommissionen udnævnt 2013 til Borgernes Europaår – et år, der er tilegnet borgerne og deres rettigheder, og hvor borgerdialogerne står i centrum.

Hvorfor tager Kommissionen dette initiativ netop nu?

Fordi EU i dag står ved en skillevej. Europas fremtid er på alles læber, og der er mange, der taler om en udvikling mod en føderation af nationalstater eller et Europas Forenede Stater. De kommende måneder og år vil være afgørende for EU's fremtid. Yderligere europæisk integration bør gå hånd i hånd med en styrkelse af EU's demokratiske legitimitet.

Hvad skal der komme ud af disse dialoger?

Borgernes tilbagemeldinger kommer til at fungere som en retningslinje for Kommissionen, når der skal udarbejdes en fremtidig reform af EU. Et af hovedformålene med dialogerne er også at forberede EU-valgene i 2014.

Kommissionen vil den 8. maj 2013 som led i Borgernes Europaår fremlægge en ny rapport om unionsborgerskabet, hvori der gøres status over de 25 foranstaltninger, den bebudede iværksat i 2010, og som desuden kommer til at indeholde 12 nye konkrete tiltag til løsning af de problemer, EU's borgere stadigvæk står overfor. Feedback fra den offentlige onlinehøring og borgerdialogerne vil indgå i denne rapport og være med til at forme Kommissionens politik for unionsborgerskabet.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om mødet i Bruxelles:

http://ec.europa.eu/belgium/events/130405_debates_fr.htm

Debatmøder med borgerne om Europas fremtid:

http://ec.europa.eu/european-debate/index_da.htm

Borgernes Europaår 2013:

http://europa.eu/citizens-2013/da/home

Europæerne siger deres mening: Resultat af høringen om unionsborgeres rettigheder:

http://ec.europa.eu/justice/citizen/files/eu-citizen-brochure_da.pdf

Hjemmeside for næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender:

http://ec.europa.eu/reding

Følg næstformanden på Twitter: @VivianeRedingEU

Deltag i debatten på Facebook: http://www.facebook.com/ECrepBE og på Twitter: @EU4BE #EUdeb8

Kontaktpersoner:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)

ANNEX

1. Belgians say EU is best able to take effective action against crisis

2. Seven out of ten Belgians feel like an EU citizen, but only four out of ten know what that means

3. Belgians see the Euro as the most positive result of the EU


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site