Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 26. april 2013

Beskæftigelse: Kommissionen fremsætter forslag for at gøre det nemmere for arbejdstagere at anvende deres ret til fri bevægelighed

Europa-Kommissionen har i dag foreslået en række foranstaltninger til at sikre en bedre anvendelse af EU-lovgivningen om borgernes ret til at arbejde i en anden medlemsstat og således gøre det lettere for borgerne at udøve deres rettigheder i praksis. De offentlige og private arbejdsgiveres manglende kendskab til EU-reglerne, uanset om den nationale lovgivning opfylder de gældende krav eller ej, er et vedvarende problem. Det manglende kendskab eller den manglende forståelse af reglerne er en vigtig kilde til forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Borgerne oplever også, at de ikke ved, hvor de skal henvende sig i værtslandet, når de står over for problemer vedrørende deres ret til fri bevægelighed. Forslaget har til formål at fjerne disse hindringer og at hjælpe med til at forebygge forskelsbehandling af arbejdstagere på grundlag af nationalitet ved at foreslå praktiske løsninger.

László Andor, der er kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, sagde: "Arbejdskraftens frie bevægelighed er et centralt princip i EU’s indre marked. Nogle medlemsstater har en langt højere arbejdsløshedsprocent end andre, og det er derfor endnu vigtigere at gøre det nemmere for dem, der ønsker at arbejde i et andet EU-land. Arbejdskraftens mobilitet er til fordel for alle - både medlemsstaternes økonomier og de enkelte berørte arbejdstagere. Dette forslag vil hjælpe arbejdstagerne med at overvinde hindringer for at arbejde i et andet EU-land".

Hvis det godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, vil forslaget bidrage til at sikre en reel og effektiv anvendelse af den eksisterende lovgivning. Medlemsstaterne vil skulle:

  1. oprette nationale kontaktpunkter til at informere, bistå og rådgive, således at EU’s vandrende arbejdstagere og arbejdsgivere er bedre orienteret om deres rettigheder

  2. give adgang til klagemuligheder på nationalt plan

  3. give fagforeninger, ngo’er og andre organisationer mulighed for at iværksætte administrative eller retslige procedurer på vegne af den enkelte arbejdstager i sager om forskelsbehandling

  4. give bedre oplysning af EU’s vandrende arbejdstagere og arbejdsgivere i almindelighed.

Baggrund

I 2012 var der 6,6 millioner EU-borgere, der levede og boede i et andet EU-land end deres eget. De udgør 3,1 % af arbejdsstyrken i EU. Yderligere 1,2 millioner mennesker bor i ét EU-land, men arbejder i et andet. Arbejdstagere, der ønsker at arbejde i et andet land, mangler imidlertid ofte beskyttelse og oplysninger i værtsmedlemsstaten og kan have svært ved at få adgang til et job eller sociale fordele, eller de har problemer med hensyn til deres arbejdsvilkår. Det fremgår af en Eurobarometer-undersøgelse fra september 2011, at 15 % af EU-borgerne ikke føler sig fristet til at arbejde i en anden medlemsstat, fordi de mener, at der er for mange hindringer, bl.a.:

  1. forskellige ansættelsesvilkår

  2. nationalitetskrav for adgang til visse stillinger

  3. forskellige arbejdsvilkår i praksis (f.eks. løn, karrieremuligheder og indplacering)

  4. problemer med adgang til sociale ydelser, fordi de er underlagt betingelser, som lettere opfyldes af nationale statsborgere end af andre EU-borgere (f.eks. bopælsbetingelse)

  5. faglige kvalifikationer og den erfaring, der er erhvervet i andre medlemsstater, tages ikke i betragtning eller vægtes anderledes.

Ud over at have både faglige og personlige konsekvenser for de berørte borgere har disse hindringer også en negativ indvirkning på deres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet i værtslandet.

EU-borgernes ret til at arbejde i en anden medlemsstat, der er fastsat i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), omfatter retten til ikke at blive forskelsbehandlet på grundlag af nationalitet for så vidt angår adgang til beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår. Forordning (EU) nr. 492/2011 indeholder nærmere bestemmelser om de rettigheder, der følger af den frie bevægelighed for arbejdstagere, og definerer de specifikke områder, hvor forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt, særlig hvad angår:

  1. adgang til beskæftigelse

  2. arbejdsvilkår

  3. sociale og skattemæssige fordele

  4. adgang til uddannelse

  5. medlemskab af fagforening

  6. bolig

  7. adgang til uddannelse for børn.

Både artikel 45 i TEUF og forordning (EU) nr. 492/2011 er direkte gældende i medlemsstaterne, men det nye forslag har til formål at forbedre og styrke den måde, hvorpå de anvendes i praksis. Det er hensigten, at forslaget skal opfylde dette formål ved at fastlægge en overordnet fælles ramme af passende bestemmelser og foranstaltninger for at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af de rettigheder, der følger af EU-lovgivningen om arbejdstageres og deres familiemedlemmers udøvelse af retten til fri bevægelighed. Uafhængigt af dette forslag vil Kommissionen, som traktatens vogter, også fortsat indlede eventuelle traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne, når den nationale lovgivning ikke er i overensstemmelse med traktaten og forordningen.

Arbejdskraftens mobilitet i EU er ikke blot til gavn for de berørte arbejdstagere, men også for medlemsstaternes økonomier. Den er til fordel for værtslandene, fordi det giver virksomhederne mulighed for at besætte ledige stillinger, som ellers ikke ville blive besat — der er intet, der tyder på, at vandrende arbejdstagere tager arbejdet fra værtslandets arbejdstagere — og dermed producere varer og tjenesteydelser, som de ellers ikke ville have været i stand til. Og det er til gavn for de vandrende arbejdstageres hjemlande, da den giver arbejdstagere, der ellers ville have færre jobtilbud, mulighed for at arbejde og dermed sikre en økonomisk støtte til deres familie derhjemme og erhverve kvalifikationer og erfaringer, som de ellers ville mangle. Når vandrende arbejdstagere efterfølgende vender tilbage til deres hjemland, kan de drage nytte af disse erfaringer.

Det fremgår således af en undersøgelse fra 2011 om migration fra otte nye medlemsstater (Tjekkiet, Estland, Ungarn, Litauen, Letland, Polen, Slovenien og Slovakiet), at Irlands og Det Forenede Kongeriges BNP blev forbedret med henholdsvis 3 og 1,2 % i perioden 2004-2009 som følge af vandrende arbejdstagere fra disse otte medlemsstater.

Yderligere oplysninger

MEMO/13/384

Nyheder på webstedet for Generaldirektoratet for Beskæftigelse:

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=1830&furtherNews=yes

László Andors websted: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/andor/index_en.htm

Følg László Andor på Twitter: http://twitter.com/LaszloAndorEU

Tilmeld dig Europa-Kommissionens gratis e-mail-nyhedsbrev om beskæftigelse, sociale

anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion: http://ec.europa.eu/social/e-newsletter

Kontaktpersoner:

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Cécile Dubois (+32 2 295 18 83)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site