Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 24. april 2013

Erklæring fra EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton vedrørende den schweiziske regerings beslutning om at anvende kvantitative restriktioner for EU-borgeres frie bevægelighed i Schweiz

Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, Catherine Ashton, har i dag fremsat følgende erklæring:

Jeg beklager den schweiziske regerings beslutning om at fortsætte de kvantitative begrænsninger vedtaget sidste år for den fri bevægelighed af EU-borgere fra otte medlemsstater og beslutningen om at udvide disse begrænsninger til borgerne fra de øvrige medlemsstater.

Aftalen giver for sidste gang i år mulighed for at anvende denne klausul for borgere fra de 25 medlemsstater*, forudsat at det samlede antal opholdstilladelser, der er udstedt i de seneste år til borgere fra disse 25 medlemsstater, har nået tærsklen. De tiltag, som den schweiziske regering har truffet i dag strider imod aftalen om fri bevægelighed for personer, da der differentieres mellem forskellige grupper af medlemsstater.

EU tillægger den frie bevægelighed for personer stor vægt i sine samlede relationer med Schweiz. Disse tiltag tager ikke hensyn til de store fordele, som personers frie bevægelighed bringer borgerne i både Schweiz og EU. Jeg beklager den schweiziske regerings beslutning om at gå bort fra sin tilgang i 2008 og 2009, hvor den ikke benyttede klausulen på trods af muligheden for det i henhold til aftalen.

*Med undtagelse af Bulgarien og Rumænien, som stadig er i en overgangsperiode.

Kontaktpersoner:

Sebastien Brabant (+32 2 298 64 33)

Maja Kocijancic (+32 2 298 65 70)

Michael Mann (+32 2 299 97 80)

Eamonn Prendergast (+32 2 299 88 51)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website