Navigation path

Left navigation

Additional tools

EU’s beskæftigelsesmæssige og sociale situation: Kvartalsrapport analyserer forværringen af den sociale krise

European Commission - IP/13/282   26/03/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 26. marts 2013

EU’s beskæftigelsesmæssige og sociale situation: Kvartalsrapport analyserer forværringen af den sociale krise

Beskæftigelsen og den sociale situation i EU forblev kritisk i fjerde kvartal af 2012 med generelt vigende beskæftigelse og yderligere stigning i arbejdsløsheden, mens husholdningernes finansielle situation vedblev at være alvorlig, fremgår det af Europa-Kommissionens seneste kvartalsrapport om den beskæftigelsesmæssige og sociale situation. De negative virkninger af offentlige nedskæringer og skatteforhøjelser for beskæftigelsen og levestandarden bliver stadig tydeligere i visse medlemsstater. Desuden bemærkes det i undersøgelsen, at nettoindvandringen fra lande uden for EU er aftaget, og at krisen har påvirket fødselshyppigheden.

László Andor, EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, udtaler: "Den sociale krise i Europa forværres fortsat, og i en række medlemsstater er der ingen mærkbare forbedringer i syne. De fattigste har meget ofte været de hårdest ramte. Regeringerne er nødt til at investere for at fremme inklusiv vækst og give folk en reel chance for at tjene til en anstændig tilværelse — Kommissionens nylige pakke vedrørende sociale investeringer har sat fokus på, hvordan man kan gøre dette. Men frem for alt har vi brug for mere solidaritet: Inden for de enkelte lande og også mellem disse. Vi kan kun løse denne krise, hvis vi står sammen."

Arbejdsløsheden steg yderligere i januar 2013 til 26,2 mio. i EU (19 mio. i euroområdet) eller 10,8 % af den erhvervsaktive befolkning (11,9 % i euroområdet). Forskellen i arbejdsløshedsprocenter mellem syden/periferien og norden i euroområdet nåede op på hidtil usete 10 procentpoint i 2012. BNP faldt i EU med 0,5 % i fjerde kvartal af 2012, hvilket er det største fald siden begyndelsen af 2009. Den samlede beskæftigelse i EU faldt med 0,4 % i 2012, med den eneste positive udvikling af betydning inden for deltidsbeskæftigelse. Blot i fjerde kvartal af 2012 faldt beskæftigelsen med 0,2 % i forhold til det foregående kvartal.

Udgifterne til social beskyttelse falder hurtigere end i tidligere økonomiske kriser

Stramninger af de offentlige budgetter har påvirket beskæftigelsen negativt, både direkte gennem reduceret beskæftigelse i den offentlige sektor og indirekte gennem lavere samlet makroøkonomisk efterspørgsel. Ændringer af skatte- og overførselssystemerne og nedskæringer i lønningerne i den offentlige sektor har ført til betydelige fald i de reelle husstandsindkomster, hvilket har medført en stor belastning for levestandarden for husholdninger med lav indkomst. Nedskæringer og skatteforhøjelser har haft forskellige virkninger for høj- og lavindkomstgrupperne. Af analysen fremgår det, at en omhyggelig udformning af budgetmæssige reformer er afgørende for at undgå, at de fattigste rammes uforholdsmæssigt hårdt, som de blev i nogle få lande (f.eks. Estland og Litauen). Andelen af EU’s befolkning, der beretter om finansielle vanskeligheder, er stadig langt over hvad der er observeret på noget andet tidspunkt inden for de seneste ti år. Næsten en ud af fire husholdninger med lav indkomst er berørt.

Sociale ydelser spillede en fremtrædende rolle i at modvirke husholdningernes indkomsttab i den tidlige fase af krisen, og de har bidraget til at stabilisere økonomien. Siden midten af 2010 er virkningen faldet, og i 2012 var den ubetydelig, selv i lande, hvor arbejdsløsheden fortsatte med at stige. Nedskæringen af de sociale udgifter var langt større end i tidligere perioder med recession, hvilket til dels afspejler de særlige behov for finanspolitisk konsolidering i forbindelse med eurokrisen. Det neutraliserede de sociale beskyttelsessystemers økonomiske stabiliseringsfunktion i mange medlemsstater og kan have bidraget til at forværre krisen, i det mindste på kort sigt.

Det Europæiske Råd bekræftede i marts 2013, at håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen fortsat vil være en central prioritering i EU's og nationale politikker. I februar 2013 fremlagde Kommissionen en pakke vedrørende sociale investeringer, der vejleder medlemsstaterne om mere effektive socialpolitikker som reaktion på de store udfordringer, de står over for (se IP/13/125, MEMO/13/117, MEMO/13/118 og SPEECH/13/141). Det understreges i pakken, at offentlige investeringer som f.eks. børnepasning, uddannelse eller støtte til aktiv og sund aldring skal opretholdes eller øges, selv når de nationale budgetter er stramme, for uden sådanne investeringer er mange mennesker ikke i stand til at deltage i samfundet og udvikle deres økonomiske potentiale.

Ungdomsarbejdsløshed og inaktivitetsniveauet højere end nogensinde

Ikke blot toppede ungdomsarbejdsløsheden igen i hele EU (23,6 % af aktive unge var arbejdsløse i januar 2013), men også de unges perioder af arbejdsløshed er generelt blevet længere. 7,1 % af de aktive unge havde været arbejdsløse i mere end et år i tredje kvartal af 2012 i forhold til 6,3 % et år tidligere. Denne tendens udgør en alvorlig risiko for unge for at blive adskilt fra arbejdsmarkedet og fra samfundet som helhed. Det stigende antal unge under 25, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og nu udgør ca. 8 millioner unge, giver også anledning til stor bekymring.

Som et bidrag til at bekæmpe den uacceptabelt høje ungdomsarbejdsløshed fremlagde Kommissionen en pakke om ungdomsbeskæftigelse den 5. december 2012 (se IP/12/1311, MEMO/12/938 og SPEECH/12/910). Den indeholdt et forslag til en henstilling om at indføre en ungdomsgaranti i hver medlemsstat for at sikre, at alle unge op til 25 år modtager et tilbud af god kvalitet om et job, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Ministerrådet nåede til politisk enighed om denne henstilling den 28. februar 2013 (se MEMO/13/152). Kommissionen har også for nyligt foreslået operationelle regler for hurtig gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (se IP/13/217). Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev foreslået af Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 med et budget på 6 mia. EUR for perioden 2014-20.

Krisen rammer fødselshyppigheden

De negative virkninger af krisen på fødselshyppigheden analyseres også i kvartalsrapporten. Siden 2009 har fødselshyppigheden standset sit opsving og har stabiliseret sig på lige under 1,6 børn pr. kvinde i EU-27. Gennemsnitsalderen for fødende kvinder er fortsat med at stige og har nået 30-års tærsklen. På den anden side er den forventede levealder fortsat med at stige, og den er nu 77,4 år for mænd og 83,1 år for kvinder. Indvandring fra lande uden for EU er faldet fra et højdepunkt i 2007, men selv i 2011 rapporterede EU-27 en nettoforøgelse på ½ mio., dvs. 1 indvandrer fra lande uden for EU pr. tusinde indbyggere i EU. Antallet af erhvervelser af statsborgerskab er højere og nåede op på næsten en million. De langsigtede udfordringer for EU’s arbejdsmarkeder vedrørende en aftagende og aldrende arbejdsstyrke er tydeligvis fortsat alvorlige.

Yderligere oplysninger

Kvartalsrapport af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation

Pakke vedrørende sociale investeringer

Pakken vedrørende ungdomsbeskæftigelse

Pakken vedrørende beskæftigelse

Websted for arbejdsmarkeds- og samfundsanalyser

László Andors websted

Følg László Andor på Twitter

Gratis e-mailnyhedsbrev

Kontaktpersoner:

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Cécile Dubois (+32 2 295 18 83)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website