Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 27. marts 2013

Kommissionen fortsætter klima‑ og energiindsatsen frem mod 2030

Europa-Kommissionen har i dag taget det første skridt i fastlæggelsen af rammen for EU's klima‑ og energipolitikker frem til 2030. Den har således vedtaget en grønbog, der lancerer en offentlig høring om indholdet af 2030-rammen. Desuden har den offentliggjort en høringsmeddelelse om fremtidens CO2-opsamling og ‑lagring (CCS) i Europa, der har til formål at starte en debat om mulighederne på dette område og dermed sikre en rettidig udvikling heraf. Endelig har Kommissionen vedtaget en rapport, der vurderer medlemsstaternes fremskridt hen imod opfyldelsen af 2020-målene for vedvarende energi, samt rapporter om et bæredygtigt grundlag for anvendelsen af biobrændstoffer og andre flydende biobrændsler, der forbruges i EU.

EU's energikommissær, Günther Oettinger, udtaler i den forbindelse: "Vi er nødt til at fastlægge vores klima‑ og energipolitik frem til 2030, hurtigst muligt for at sikre, at vi foretager netop de investeringer, der vil give os bæredygtig vækst, overkommelige og konkurrencedygtige energipriser og større energisikkerhed. Den nye ramme skal tage højde for konsekvenserne af den økonomiske krise, men den skal også være ambitiøs nok til at opfylde de nødvendige langsigtede mål om at nedbringe emissionerne med 80-95 % senest i 2050."

EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, udtaler: "Europa bliver hvert år mere og mere afhængig af fossile brændstoffer udefra. Det betyder dyrere energi og uoverkommelige energiregninger til europæerne. Dette er ikke særligt klogt. Det er tydeligvis ikke særlig klogt, når man tænker på klimaet, men det er heller ikke særlig klogt, når man tænker på vores økonomi og vores konkurrenceevne. Derfor har vi besluttet, at vi vil have et lavemissionssamfund i Europa i 2050. Vi har sat mål for 2020, men for de fleste investorer er 2020 lige om hjørnet. Derfor skal vi nu begynde at definere målene for 2030. Jo før vi gør det, jo mere vished får vores virksomheder og vores investorer. Og jo mere ambitiøse disse mål er, jo bedre er det for klimaet."

Grønbog om en politisk ramme frem til 2030

Grønbogen rejser en række spørgsmål, herunder:

  • Hvilken type klima‑ og energimål bør der fastsættes for 2030? Og på hvilket niveau skal de fastlægges?

  • Hvordan kan man sikre, at der er sammenhæng mellem de forskellige politikinstrumenter?

  • Hvordan bidrager energisystemet bedst til at fremme EU's konkurrenceevne?

  • Hvordan kan der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige handlemuligheder?

Høringen løber indtil den 2. juli. På baggrund af medlemsstaternes, EU-institutionernes og de berørte parters synspunkter har Kommissionen dernæst til hensigt inden årets udgang at fremlægge et forslag til en ramme for EU's klima‑ og energipolitik frem til 2030.

En afklaring af politikken vil give investorerne vished og stimulere innovationen og efterspørgslen efter lavemissionsteknologier, hvilket igen vil støtte udviklingen frem mod en mere konkurrencedygtig, bæredygtig og energisikker europæisk økonomi. 2030-rammen vil bygge på erfaringerne fra arbejdet med 2020-rammen og indkredse de områder, hvor der kan gøres forbedringer. I den forbindelse tages der højde for de ændringer, der er sket siden arbejdet med 2020-rammen, f.eks. ændringerne i energisystemet og i økonomien, såvel som den internationale udvikling.

CO2-opsamling og -lagring

I høringsmeddelelsen fremhæves de barrierer, der har forhindret fremskridt inden for CCS i det tempo, der blev forudset i 2007. F.eks. ligger priserne i EU's emissionshandelssystem et godt stykke under det oprindeligt forventede niveau, og derfor de økonomiske aktører ikke nogen grund til at investere i CCS.

Meddelelsen drøfter mulighederne for at fremme rettidig demonstration og indførelse af CCS og efterlyser meninger om, hvilken rolle CCS skal spille i Europa. Resultaterne af høringen vil indgå i Kommissionens arbejde med 2030-rammen.

Vedvarende energi

Statusrapporten om fremskridtene inden for vedvarende energi viser, at den nuværende politiske med bindende mål for vedvarende energi har medført en stærk vækst inden for sektoren for vedvarende energi frem til 2010, hvor vedvarende energi udgjorde 12,7 % af EU's samlede energiforbrug. Men hvis der skal gøres yderligere fremskridt, og 2020-målene skal nås, er det nødvendigt med en større indsats. Der skal især gøres en indsats for at skabe vished for investorerne, mindske den administrative byrde og gøre planlægningen tydeligere.

Yderligere oplysninger:

Grønbog og høringsside:

http://ec.europa.eu/energy/green_paper_2030_en.htm

MEMO/13/275

Høringsmeddelelse om CO2-opsamling og ‑lagring:

http://ec.europa.eu/energy/coal/ccs_en.htm

MEMO/13/276

Statusrapporten om vedvarende energi:

http://ec.europa.eu/energy/renewables/reports/reports_en.htm

MEMO/13/277

Kontaktpersoner :

Isaac Valero Ladron (+32 2 296 49 71)

Marlene Holzner (+32 2 296 01 96)

Stephanie Rhomberg (+32 2 298 72 78)

Nicole Bockstaller (+32 2 295 25 89)

Member State

2010 RES share

2020 RES target

Austria

30.10%

34%

Belgium

5.40%

13%

Bulgaria

13.80%

16%

Cyprus

5.70%

13%

Czech Republic

9.40%

13%

Germany

11.00%

18%

Denmark

22.20%

30%

Estonia

24.30%

25%

Greece

9.70%

18%

Spain

13.80%

20%

Finland

33%

38%

France

13.50%

23%

Hungary

8.80%

13%

Ireland

5.80%

16%

Italy

10.40%

17%

Lithuania

19.70%

23%

Luxembourg

3%

11%

Latvia

32.60%

40%

Malta

0.40%

10%

Netherlands

3.80%

14%

Poland

9.50%

15%

Portugal

24.60%

31%

Romania

23.60%

24%

Sweden

49.10%

49%

Slovenia

19.90%

25%

Slovakia

9.80%

14%

UK

3.30%

15%

EU

12.70%

20%


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site