Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 20. marts 2013

Den europæiske naboskabspolitik i 2012: Fortsat indsats for et styrket samarbejde med naboerne trods turbulente politiske og økonomiske forhold

EU's samarbejde med partnerlandene er stærkt og giver positive resultater. Det fremgår af de nationale og regionale rapporter, som er offentliggjort i dag, om fremskridtene i 2012 inden for den europæiske naboskabspolitik (ENP). To år efter lanceringen af en ny tilgang til ENP er resultaterne på mange samarbejdsområder opmuntrende, også selvom 2012 har været et udfordrende år grundet politisk uro og vanskelige socioøkonomiske forhold. Der er imidlertid forskel på de politiske reformer i de enkelte partnerlande, og fremskridtene mod et velforankret og bæredygtigt demokrati er ikke altid lineære.

Den "årlige ENP-pakke", som fremlægges af Kommissionens næstformand og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, og Štefan Füle, kommissær for udvidelse og naboskabspolitik, viser, at mange partnere stadig er fast besluttet på at styrke forholdet til EU, og at EU har øget sin støtte til de partnere, der har taget hul på vigtige reformdagsordener. Til trods for den nuværende økonomiske krise i EU er de finansielle ressourcer, der er tilført regionen i form af tilskud og lån, faktisk vokset. Konklusionen i meddelelsen er dog, at der stadig ligger et stort arbejde forude med hensyn til at udnytte EU-støtten. Foruden henstillingerne indeholder pakken for første gang en evaluering af sidste års henstillinger.

Da reformerne finder sted i forskelligt tempo og har forskellig kurs fra et partnerland til et andet, konkluderes det, at der er behov for større differentiering med hensyn til, hvordan EU reagerer på de enkelte landes behov og ønsker.

Landestatusrapporterne giver et broget billede af, hvilke fremskridt der er sket, hvad angår demokratiske reformer i de sydlige nabolande. Der er afholdt demokratiske valg i Egypten, Algeriet og Libyen. EU har øget sin støtte til afholdelse af frie og retfærdige valg, der opfylder internationale standarder, og har sendt valgobservatører til Algeriet, Egypten og Jordan. Civilsamfundet i de sydlige nabolande er i højere grad kommet til orde end tidligere. Der er dog stadig problemer vedrørende forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed, herunder mediefrihed, i mange partnerlande - især Egypten og Algeriet. Forfatningsreformerne skrider langsomt frem. EU har etableret taskforcer for Tunesien, Jordan og Egypten, der skal forbedre koordineringen af den finansielle støtte, som EU, EU's medlemsstater og internationale finansielle institutioner yder.

Østlandene bevæger sig i stigende grad i forskellige retninger. Moldova, Georgien og Armenien fortsætter deres demokratiske reformer og har afholdt valg, der overordnet set var i overensstemmelse med internationale standarder. Ukraines parlamentsvalg foregik mere ujævnt med adskillige mangler og var et tilbageskridt sammenlignet med tidligere opnåede standarder. Aserbajdsjan skal gøre betydelige yderligere fremskridt for at leve op til sine demokratiske forpligtelser, herunder valgprocesser. Valgene i Belarus fandt sted på en generel baggrund af undertrykkelse.

I en kommentar til partnerlandenes positive og negative resultater med hensyn til demokratiske reformer siger den højtstående repræsentant, Catherine Ashton: "Den Europæiske Union vil fortsat gøre alt, den kan for at hjælpe vores partnerlande med at skabe et rodfæstet demokrati. Den europæiske naboskabspolitik spiller en afgørende rolle i processen. Det er naturligvis bekymrende, at visse partnerlande er bagud, men det må ikke bruges som undskyldning for at stoppe støtten. Opbygning af bæredygtige demokratier har stadig højeste prioritet i EU."

De fleste partnerlande gennemgår p.t. en politisk udvikling, og et velfungerende civilsamfund er mere og mere vigtigt for demokrati og god regeringsførelse. Rapporter viser imidlertid, at myndighederne i visse partnerlande stadig blander sig i ngo'ernes arbejde. EU støtter fortsat organisationer gennem naboskabsfaciliteten vedrørende civilsamfundet. I fjor blev den Europæiske Demokratifond etableret for at sikre hurtig og fleksibel støtte til dem, der arbejder for demokratiske forandringer.

EU-kommissær Štefan Füle erklærer: "Partnerskabet med civilsamfundet har stor betydning i naboskabspolitikken. Civilsamfundet spiller fortsat en central rolle i demokratiseringsprocesserne. Vi har i høj grad øget vores samarbejde med partnerlandenes civilsamfund for at skabe den bredest mulige offentlige opbakning om reformer. Det er derfor beklageligt, at civilsamfundsorganisationerne i nogle partnerlande stadig stilles alvorlige hindringer i vejen såsom begrænsninger i bevægelsesfriheden, retssager mod ngo-ledere, besværlige administrative procedurer, krav om tilladelse til at modtage finansiel støtte m.m."

Handelsforbindelserne med naboerne er blevet stadig tættere. EU har fortsat forhandlingerne om associeringsaftaler med Moldova, Armenien og Georgien, som omfatter vidtgående og brede frihandelsområder, ligesom der forhandles om en associeringsaftale med Aserbajdsjan. Associeringsaftalen mellem EU og Ukraine er paraferet og vil blive underskrevet, når Kiev tager de fornødne skridt. Med hensyn til de sydlige lande er EU begyndt at forberede forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsområder med Marokko, Tunesien og Jordan.

EU og partnerlandene arbejder fortsat på at forbedre befolkningens bevægelighed. I 2012 skete der betydelige fremskridt mod målet om visumfrie rejser i det østlige partnerskab. Moldova og Ukraine har gjort væsentlige fremskridt med hensyn til handlingsplanen for visumliberalisering. Der er påbegyndt en visumdialog med Georgien og opstillet en handlingsplan for visumliberalisering, og fra den 1. januar 2013 ophævede Armenien visumpligten for EU-borgere. Efter at der er etableret mobilitetspartnerskaber med Moldova, Georgien og Armenien, er der påbegyndt forhandlinger om et mobilitetspartnerskab mellem EU og Aserbajdsjan. Der arbejdes ligeledes på at skabe tættere bånd til de sydlige naboer på mobilitets- og migrationsområdet. Der er indgået et mobilitetspartnerskab med Marokko, og forhandlingerne med Tunesien fortsætter. I december 2012 indledtes der også en dialog med Jordan.

Takket være et forbedret samarbejde inden for specifikke sektorer får den europæiske naboskabspolitik stadig større positiv og konkret indflydelse på menneskers liv. EU-støttede projekter er med til at forbedre levevilkårene i partnerlandene. Der er tale om projekter inden for transport (f.eks. trafiksikkerhed og forbedret offentlig transport), miljø (f.eks. vandforvaltning og miljøvurderinger), uddannelse (bl.a. deltager studerende og forskere i europæiske programmer, som giver 3 250 stipendier til ENP-studerende og akademisk personale i 2012) og energi (f.eks. udvikling af vedvarende energi) samt mange andre områder.

Ud fra hovedprincippet "mere for mere" har EU også i 2012 ydet finansiel støtte til partnerlandenes reformbestræbelser ved at tilføre supplerende ressourcer i størrelsesordenen 1 mia. EUR fra EU-budgettet for 2011-2013. Heraf kanaliseres 670 mio. EUR gennem to paraplyprogrammer: 540 mio. EUR til SPRING-programmet i det sydlige Middelhavsområde og 130 mio. EUR til EaPIC-programmet i de østlige nabolande. Begge programmer har til formål at fremme den demokratiske udvikling og institutionsopbygning og støtte bæredygtig og inklusiv vækst. Der allokeres midler fra disse programmer på grundlag af tydelige beviser på gennemførelse af demokratiske reformer. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har også øget deres udlånskapacitet i partnerlandene. For at mobilisere midler fra disse og andre finansielle institutioner har EU øget de midler, der allokeres til naboskabsinvesteringsfaciliteten. Hermed ydes der mere støtte til større investeringer og udvikling af den private sektor.

I både de østlige og sydlige naboområder er EU vedblevet med at gennemføre de to køreplaner, der blev fremlagt som en del af ENP-pakkerne for 2012. EU har styrket sin indsats i de østlige nabolande for at sikre, at topmødet i Vilnius til november bliver en succes. For så vidt angår de sydlige nabolande har EU overtaget det nordlige medformandskab for Middelhavsunionen, og EU har vedtaget en meddelelse indeholdende forslag om støtte til integration af Maghreb-landene.

EU har for at støtte nabolandenes reformprocesser intensiveret samarbejdet med andre interessenter, især alle EU-institutionerne, Europarådet, OSCE, Østpartnerskabets civilsamfundsforum og Anna Lindh-fonden. EU har derudover arbejdet for en bedre koordinering med andre internationale bistandsydere.

Syrien er stadig et helt særligt tilfælde blandt nabolandene. EU har afbrudt alle former for bilateralt samarbejde med den syriske regering, men hjælper fortsat landets borgere. Der er truffet diplomatiske foranstaltninger, der skal bidrage til en fredelig løsning på konflikten, og som støtter op om FN's og Den Arabiske Ligas fælles særlige udsending. Derudover deltager EU aktivt i møder i gruppen af Syriens venner og yder hjælp til de flygtninge og nabolande, der er ramt af krisen.

Yderligere oplysninger

Websted for EU-kommissæren for udvidelse og naboskabspolitik, Štefan Füle:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/fule/index_en.htm

Websted for den højtstående repræsentant og næstformand for Europa-Kommissionen, Catherine Ashton:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/fule/index_en.htm

Europa-Kommissionen: Den europæiske naboskabspolitik

http://ec.europa.eu/world/enp/index_en.htm

http://www.enpi-info.eu

Memo/13/241 Algeriet

Memo/13/242 Armenien

Memo/13/243 Aserbajdsjan

Memo/13/244 Belarus

http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-245_en.htmMemo/13/245 Egypten

Memo/13/246 Georgien

Memo/13/247 Israel

Memo/13/248 Jordan

Memo/13/249 Libanon

Memo/13/250 Libyen

Memo/13/252 Moldova

Memo/13/253 Marokko

Memo/13/254 OPT

Memo/13/255 Syrien

Memo/13/256 Tunesien

Memo/13/257 Ukraine

Kontaktpersoner:

Maja Kocijancic (+32 2 298 65 70)

Michael Mann (+32 2 299 97 80)

Peter Stano (+32 2 295 74 84)

Anca Paduraru (+32 2 296 64 30)

Nabila Massrali (+32 2 296 92 18)

Eamonn Prendergast (+32 2 299 88 51)

Sebastien Brabant (+32 2 298 64 33)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website