Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 19. marts 2013

Trafiksikkerhed – EU rapporterer om det laveste antal trafikdræbte nogensinde og tager de første skridt til en strategi, som skal reducere antallet af kvæstede

Antallet af trafikdræbte i EU er faldet med 9 % i 2012. De nye tal, som Europa-Kommissionen har offentliggjort i dag, viser, at antallet af trafikdræbte i 2012 i EU-landene er det laveste, der er registreret, siden man begyndte at indsamle oplysninger herom.

Kommissionens næstformand og kommissær med ansvar for transport, Siim Kallas, udtalte følgende: "2012 var et skelsættende år for færdselssikkerheden i Europa med det laveste antal trafikdræbte, der er rapporteret indtil nu. Ni procent færre trafikdræbte svarer til, at der er sparet 3 000 menneskeliv sidste år. Sådanne resultater er virkelig opmuntrende. Dog er der stadig 75 mennesker, der hver dag omkommer på de europæiske veje, så vi kan ikke tillade os at slække på tøjlerne. Vi har sat os ambitiøse mål om, at antallet af trafikdræbte i EU skal være halveret senest i 2020, så vi skal gøre en ihærdig indsats, hvis vi skal nå målet.

Antallet af trafikdræbte er dog kun toppen af isbjerget. For hver person, der omkommer i trafikken på Europas veje, er der 10 personer, der bliver alvorligt kvæstet med skader på hjernen og rygmarven. Vi har brug for en strategi, som skal reducere antallet af alvorligt trafikkvæstede overalt i EU."

Statistikker over de enkelte lande (se nedenstående tabel) viser, at antallet af trafikdræbte stadig varierer meget fra land til land i EU. Landene med det laveste antal trafikdræbte er fortsat Det Forenede Kongerige, Sverige, Nederlandene og Danmark, som har ca. 30 trafikdræbte pr. 1 mio. indbyggere.

Sammenlignet med de skuffende tal for 2011, hvor antallet af trafikdræbte kun blev reduceret med 2 %, betyder reduktionen på 9 % i 2012, at medlemsstaterne er tilbage på sporet mod realiseringen af målet om at halvere antallet af trafikdræbte i perioden 2010-2020. Hvis dette mål skal nås, skal antallet af trafikdræbte reduceres med gennemsnitligt 7 % om året.

Det, der giver anledning til størst bekymring, når det gælder trafiksikkerhedsstatistikken for 2011, var den store stigning i antallet af trafikdræbte "bløde" trafikanter, dvs. fodgængere, motorcyklister og ældre mennesker. Ifølge de foreløbige tal for 2012 er der sket et betydeligt fald i antallet af trafikdræbte bløde trafikanter 2012.

Handlingsprogram for trafiksikkerheden for 2011-2020

EU's trafiksikkerhedsprogram for 2011-2020 (se MEMO/10/343) er en ambitiøs plan, som har til formål at halvere antallet af trafikdræbte på Europas veje over de næste ti år. Dette program indeholder ambitiøse forslag om forbedret sikkerhedsudstyr i køretøjer, sikrere vejinfrastruktur og mere forsigtig adfærd hos trafikanterne. De seneste nøgleinitiativer omfatter bl.a. følgende:

I januar 2013 blev der indført et nyt EU-kørekort, som bygger på strengere regler vedrørende unge menneskers adgang til at føre motorcykler med kraftige motorer.

Medlemsstaterne skal indsende nationale håndhævelsesplaner, som udgør en rig kilde til bedste praksis.

I november 2012 blev der indført regler, der gælder på tværs af grænserne, således at der kan slås hårdt ned på trafikovertrædelser, der er begået i et andet land (f.eks. spirituskørsel eller overtrædelse af hastighedsgrænsen).

Der arbejdes på at udvikle en strategi, som skal reducere antallet af kvæstede (se nedenstående).

En strategi for færre kvæstede: Hvor langt er vi kommet?

Det skønnes, at for hver person, der omkommer i trafikken i Europa, er der 10, der får alvorlige kvæstelser og 40, der får lettere kvæstelser.

En nøglefaktor, der har bidraget til nedbringelsen af antallet af trafikofre, har været den resultatorienterede strategi, der har været hjørnestenen i de to på hinanden følgende 10-årsstrategier for trafiksikkerhed i EU. Der kan opnås meget ved at sætte lige så stor fokus på alvorlige kvæstelser, der ikke har en dødelig udgang. Problemet er, at de foreliggende tal om alvorlige kvæstelser er generelle skøn. Der er desuden problemer med fejl- og underrapportering af alvorlige kvæstelser, og tallene kan ikke sammenlignes fra medlemsstat til medlemsstat.

Europa-Kommissionen har derfor i dag offentliggjort et dokument, der omhandler alvorlige kvæstelser som følge af trafikulykker, hvori den skitserer de næste skridt i retning af en samlet EU-strategi, der skal reducere antallet af alvorligt trafikkvæstede, navnlig fastlæggelse af en fælles definition af begrebet "alvorlig kvæstelse som følge af en trafikulykke" (som skal gælde fra 2013), retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan forbedre deres indsamling af data om alvorlige trafikulykker (med første rapportering i 2014 af data, der kan sammenlignes på tværs af EU, og under anvendelse af den nye definition) og princippet om et mål på EU-plan for reduktion af antallet af alvorligt trafikkvæstede (f.eks. for perioden 2015-2020).

Der blev allerede taget et afgørende skridt mod en sådan strategi i 2012 med aftalen om en EU-ordning for definitionen af alvorlig trafikkvæstelse." Europa-Kommissionen har arbejdet tæt sammen med medlemsstaterne inden for rammerne af arbejdsgruppen om vejsikkerhed, og der er således opnået enighed om at anvende MAIS-skalaen (Maximum Abbreviated Injury Score), når der skal fastlægges definitioner af alvorlige kvæstelser som følge af trafikulykker. Der findes yderligere oplysninger om strategien i MEMO/13/232.

Fem nøglefaktorer: Hvad ved vi allerede om alvorlige kvæstelser?

De seneste skøn viser følgende:

Der er hvert år ca. 250 000 mennesker, der kommer alvorligt til skade som følge af trafikulykker i EU – sammenlignet med de 28 000, der omkom på Europas veje i 2012.

Mens antallet af trafikdræbte er blevet reduceret med 43 % i løbet af det seneste årti, er antallet af alvorligt tilskadekomne kun blevet reduceret med 36 %.

De mest almindelige alvorlige kvæstelser er skader på hjernen og hovedet efterfulgt af skader på ben og rygrad.

Bløde trafikanter, f.eks. fodgængere, cyklister, motorcyklister og visse aldersgrupper – navnlig ældre mennesker – er særligt udsatte, når det gælder alvorlige kvæstelser. Alvorlige kvæstelser som følge af trafikulykker sker oftere i byområder end på landevejene.

Commission Staff Working Document "First milestones towards an injury strategy" - findes på engelsk på:

http://ec.europa.eu/transport/road_safety/topics/serious_injuries/index_en.htm

Statistikker for hvert land over trafikdræbte i 20121

Medlemsstat

Trafikdræbte
(pr. 1 million indbyggere)

Udvikling

 

1965

2010

2011

2012

Gennem-snitligt årligt fald i perioden 2000-2010

2010-2011

2011-2012

Belgien

147

77

78

73

-6 %

2 %

-12 %

Bulgarien

91

103

89

82

-3 %

-15 %

-8 %

Tjekkiet

150

76

74

71

-5 %

-4 %

-4 %

Danmark

212

46

40

32

-6 %

-14 %

-18 %

Tyskland

234

45

49

44

-7 %

10 %

-10 %

Estland

178

58

75

65

-10 %

29 %

-14 %

Irland

124

47

41

36

-7 %

-12 %

-12 %

Grækenland

89

111

101

92

-4 %

-9 %

-10 %

Spanien

114

54

45

41

-9 %

-17 %

-9 %

Frankrig

249

62

61

56

-8 %

-1 %

-8 %

Italien

186

68

64

62

-6 %

-6 %

-2 %

Cypern

162

73

85

59

-5 %

18 %

-28 %

Letland

290

97

86

86

-10 %

-18 %

-2 %

Litauen

250

90

97

100

-9 %

-1 %

2 %

Luxembourg

250

64

64

65

-8 %

3 %

3 %

Ungarn

86

74

64

60

-6 %

-14 %

-5 %

Μalta

36

36

51

26

-1 %

40 %

-48 %

Nederlandene

202

32

33

32

-7 %

2 %

-1 %

Østrig

252

66

62

64

-6 %

-5 %

4 %

Polen

79

102

109

93

-4 %

7 %

-15 %

Portugal

117

79

84

71

-6 %

-7 %

-16 %

Irland

98

111

94

96

0 %

-15 %

1 %

Slovenien

327

67

69

59

-7 %

2 %

-13 %

Slovakiet

128

68

60

55

-5 %

-13 %

-9 %

Finland

230

51

54

48

-5 %

7 %

-11 %

Sverige

170

28

34

31

-8 %

20 %

-7 %

Det Forenede Kongerige

146

31

31

28

-7 %

3 %

-12 %

EU

171

62

60

55

-6 %

-2 %

-9 %

Kontaktpersoner:

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)

1 :

Tallene for 2012 er foreløbige; der kan forekomme mindre ændringer i de endelige tal for de enkelte lande. Tallene for 1965 er baseret på data fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). For Slovakiet, Tjekkiet og Slovenien er de første tal, der foreligger fra 1970, mens de for Estland, Letland og Litauen er fra 1980.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website