Navigation path

Left navigation

Additional tools

Kommissionen tager initiativ til at støtte den blå vækst ved hjælp af bæredygtig forvaltning af hav- og kystområderne

European Commission - IP/13/222   13/03/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 13. marts 2013

Kommissionen tager initiativ til at støtte den blå vækst ved hjælp af bæredygtig forvaltning af hav- og kystområderne

Kommissionen har i dag forelagt et forslag, der tager sigte på at forbedre planlægningen af aktiviteterne til havs og forvaltningen af kystområderne. Forslaget er udformet som et forslag til direktiv og tager sigte på at etablere en fælles europæisk ramme for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning i EU-medlemsstaterne. Målet er at sikre, at væksten i de maritime erhverv og kystsamfundene og udnyttelsen af hav- og kystressourcerne forbliver bæredygtig.

EU's kommissær med ansvar for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, udtalte: ”Vi foreslår i dag et nyt skridt i gennemførelsen af EU's integrerede havpolitik og skaber dermed et nyt værktøj til vores strategi for blå vækst. Ved at fremme bæredygtig udvikling og investering i de maritime erhverv bidrager direktivet til at realisere vækst- og beskæftigelsespotentialet i Europas blå økonomi”.

EU's miljøkommissær, Janez Potočnik, udtalte: ”Dette initiativ vil bidrage til et sundt miljø og bedre livsvilkår for de 200 millioner EU-borgere, der bor i kystområderne. Det vil også hjælpe til at bevare de unikke og forskelligartede kystlinjer og økosystemer, der rummer uvurderlige levesteder for planter og dyr”.

Menneskelige og økonomiske aktiviteter i hav- og kystområderne, som f.eks. offshore vindkraft, undersøiske kabel- og rørledninger, søfart og fiskeri og akvakultur tager til i omfang, og utilstrækkelig koordinering kan føre til konkurrence om pladsen og lægge pres på værdifulde ressourcer. Det foreslåede direktiv forpligter medlemsstaterne til at kortlægge disse aktiviteter i fysiske planer for havområderne med det formål at opnå en mere effektiv udnyttelse af disse områder. De skal ligeledes udarbejde kystforvaltningsstrategier, der kan koordinere indsatsen på de forskellige politikområder, der har indflydelse på aktiviteterne i kystområderne. For at opfylde direktivets minimumskrav skal medlemsstaterne sørge for, at deres fysiske planlægning for havområderne og kystforvaltning bidrager til en bæredygtig udvikling, og at de samtidig inddrager de relevante berørte parter og samarbejder med nabolandene.

En sammenhængende gennemførelse af fysisk planlægning for havområderne og integreret kystzoneforvaltning vil kunne forbedre koordineringen mellem aktiviteterne til lands og til havs. Dette er en fordel, når der f.eks. er tale om sammenkobling af offshore vindkraftanlæg med energinettet på land eller opførelse af infrastruktur til beskyttelse af kystområder mod erosion og virkningerne af klimaændringerne, som også har indflydelse på aktiviteterne i kystfarvandene.

Ved at bruge ét enkelt instrument til at skabe balance mellem alle de forskellige interesser skulle det også være muligt at opnå større sikkerhed for investorer og reducere den administrative byrde til gavn for de nationale forvaltninger og de erhvervsdrivende, samtidig med at økosystemtjenesterne opretholdes. I nogle lande kan det på nuværende tidspunkt være nødvendigt at tage kontakt til op til 8 forvaltningsorganer for at få tilladelse til at etablere et akvakulturanlæg. Med det princip om étstedsbetjening, der foreslås i direktivet, vil sådanne administrative forviklinger forsvinde, og der vil kunne spares både tid og penge. Det skønnes, at den større sikkerhed for erhvervslivet og lettere administration vil give en økonomisk gevinst - ikke mindst for små og mellemstore virksomheder - på op til 1,6 mia. EUR. Undersøgelser har også vist, at hvis investeringerne i vindkraft- og akvakulturanlæg fremskyndes med blot 1 år, vil det give en ekstragevinst på 60 mio. EUR, når vi når 2020, og på 600 mio. EUR, hvis de fremskyndes med 3 år.

Baggrund

Den Europæiske Union har sat sig det mål at opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi senest i 2020. Den maritime sektor byder på muligheder for innovation, bæredygtig vækst og beskæftigelse, som kan bidrage til dette mål. Som det blev påpeget i Kommissionens meddelelse ”Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi” (se IP/12/955), spiller nærværende forslag en vigtig rolle, når det gælder om at realisere ambitionen om at sætte skub i Europas blå økonomi.

Maritim fysisk planlægning er en gennemsigtig og detaljeret procedure, der er baseret på inddragelsen af de berørte parter, og som har til formål at analysere og planlægge, hvor og hvornår de menneskelige aktiviteter til havs skal finde sted. Hensigten er at finde ud af, hvordan havområderne udnyttes mest effektivt og bæredygtigt, både nu og i fremtiden. I 2008 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen ”Køreplan for maritim fysisk planlægning: Opstilling af fælles principper i EU” efterfulgt i 2010 af en meddelelse med titlen ”Maritim fysisk planlægning i EU – Resultater og fremtidig udvikling”, som har banet vejen for det forslag, der er fremlagt i dag.

Forslaget har til formål at sikre, at beskyttelsen af naturressourcerne og risici som følge af klimaændringer og naturkatastrofer, som kystområderne er så sårbare over for, integreres på et tidligt tidspunkt i økonomiske aktiviteter. En sådan tilgang giver økonomisk gevinst, fordi naturressourcerne jo netop udgør grundlaget for aktiviteter såsom fiskeri og akvakultur, der er afhængige af rene havmiljøer. Disse nye instrumenter vil også bidrage til gennemførelsen af EU's miljølovgivning, bl.a. havstrategirammedirektivet og direktivet om levesteder.

Integreret kystzoneforvaltning har til formål at koordinere de politiske processer, der har indflydelse på kystområderne, således at samspillet mellem land- og havbaserede aktiviteter koordineres med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling heraf. Med integreret kystzoneforvaltning sikres det, at beslutninger om forvaltning og udvikling træffes på en koordineret måde på tværs af sektorerne. I Rådets henstilling om integreret kystzoneforvaltning fra 2002 defineres principperne for forsvarlig kystplanlægning og ‑forvaltning, og det beskrives, hvordan disse principper bedst kan gennemføres. EU er ligeledes kontraherende part i Barcelonakonventionen, hvorved der er oprettet en protokol om integreret kystzoneforvaltning, som trådte i kraft i marts 2011. I henhold til denne protokol har de medlemsstater, der grænser op til Middelhavet, pligt til at indføre integreret kystzoneforvaltning.

Kommissionens forslag vil nu blive behandlet i Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet. Når det er vedtaget, bliver det EU-lov.

Yderligere oplysninger:

Kontaktpersoner:

Maritime anliggender: Oliver Drewes (+32 2 299 24 21) - Lone Mikkelsen (+32 2 296 05 67)

Miljø: Joe Hennon (+32 2 295 35 93) - Monica Westeren (+32 2 299 18 30)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website