Navigation path

Left navigation

Additional tools

Jernbanetransport: Kommissionen vil lette adgangen til togtransport for handicappede og bevægelseshæmmede passagerer

European Commission - IP/13/212   11/03/2013

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 11. marts 2013

Jernbanetransport: Kommissionen vil lette adgangen til togtransport for handicappede og bevægelseshæmmede passagerer

Europa‑Kommissionen gør tilgængelighed til et grundlæggende krav for ny, opgraderet eller fornyet jernbaneinfrastruktur. Tilgængelighed kan opnås ved at forebygge eller fjerne hindringer eller ved fx at tilbyde assistance. De regler omfatter både infrastruktur (fx hindringsfrie gangarealer, billettering, informationsstande, toiletter, visuelt og talt information, perroners bredde og højde og hjælp til ombordstigning) og togvogne (fx døre, toiletter, plads til kørestole og information).

"Som led i vores strategi om at udvikle et bæredygtigt transportsystem af høj kvalitet i EU er det helt afgørende, at togtransport bliver mere tilgængeligt for alle", siger næstformand og transportkommissær Siim Kallas. "Dette er den første i en række tiltag, der vedtages i år, som skal forbedre transporttilgængeligheden for handicappede og bevægelseshæmmede personer. Det skaber en direkte forbindelse til de tekniske EU‑specifikationer, der allerede findes på området, og skal fungere som et eksempel til efterfølgelse inden for andre transportmåder. Desuden viser det EU's vilje til at leve op til vores forpligtelser i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap."

Det gør rejseoplevelsen på tværs af EU bedre og lettere for personer med handicap og alle dem, der, fx pga. alder, som følge af en ulykke, eller fordi de rejser med børn, er bevægelseshæmmede, at der findes fælles EU‑regler om tilgængelighed. Bedre tilgængelighed forbedrer desuden rejseoplevelsen for alle passagerer. I og med at der er tale om én løsning, der virker i hele EU, er det lettere for jernbanesektoren at gennemføre foranstaltningerne. I disse sparetider er det langt mere effektivt at nedbringe omkostninger og tekniske komplikationer ved hjælp af sammenhængende EU‑regler.

Sagsforløb

En sjettedel af borgerne i EU – omkring 80 millioner – er mere eller mindre handicappede. Mere end en tredjedel over 75 år har handicap, der i en vis udstrækning begrænser dem. Disse tal forventes at stige, i takt med at befolkningen i EU ældes. De fleste af disse borgere er alt for ofte forhindret i fuldt ud at tage del i samfundet og det økonomiske liv på grund af fysiske eller andre hindringer samt diskrimination.

Europæerne mener ifølge en Eurobarometer-undersøgelse (november 2012), at handicappede bør kunne deltage fuldt ud i samfundet. Blandt de adspurgte sagde 97 %, at mennesker med handicap bør kunne gå i skole, få et arbejde eller gå i butikker som alle andre, og 7 ud af 10 mente, at bedre adgang til varer og tjenester, herunder transport, i høj grad ville forbedre livet for handicappede, ældre og andre, som fx forældre med små børn.

EU har ved at underskrive FN's konvention om rettigheder for personer med handicap forpligtet sig til at skabe et Europa uden barrierer. I overensstemmelse med konventionen vedtog Kommissionen i 2010 en omfattende strategi for at skabe et Europa uden barrierer for handicappede inden 2020.

Hvidbogen fra 2011 om transport sigter mod at skabe et effektivt transportsystem af høj kvalitet og har som mål at forbedre transportkvaliteten for ældre mennesker, bevægelseshæmmede passagerer og handicappede, hvilket bl.a. omfatter bedre tilgængelighed til infrastrukturerne.

En række EU-forordninger om passagerrettigheder på tværs af alle transportformer fastsætter bevægelseshæmmede passagerers rettigheder til at rejse og få hjælp. Forordningen om passagerrettigheder og -forpligtelser fastsætter, at handicappede og bevægelseshæmmede personer har den samme ret til fri bevægelighed som alle andre.

Kommissionens forslag til en forordning om EU-retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet sigter mod at sikre ubesværet mobilitet og tilgængelighed for alle brugere og især ældre mennesker, handicappede og bevægelseshæmmede personer.

Europa‑Kommissionen arbejder for tiden også på et forslag til en lov om tilgængelighed, der fremlægges i 2013, og som behandler spørgsmålet om adgang til varer og tjenesteydelser.

Yderligere oplysninger

Europa-Kommissionen – jernbanetransport

Næstformand og transportkommissær Kallas' hjemmeside

Eurobarometer-undersøgelse – Holdning til tilgængelighed i EU (november 2012).

Kontaktpersoner:

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website