Den internationale kvindedag: Nultolerance over for kvindelig kønslemlæstelse

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 6. marts 2013

Den internationale kvindedag: Nultolerance over for kvindelig kønslemlæstelse

Forud for den internationale kvindedag den 8. marts slog næstformand for Kommissionen, Viviane Reding, og kommissær Cecilia Malmström sig i dag sammen med menneskerettighedsforkæmpere for at opfordre til nultolerance over for kvindelig kønslemlæstelse. Kommissionen organiserede et rundbordsarrangement på højt niveau for at drøfte, hvordan EU kan hjælpe medlemsstater til at udrydde denne praksis, som man mener berører flere hundrede tusinder kvinder i EU. Kommissærerne fik følgeskab af medlemmer af Europa-Parlamentet og verdens ledende forkæmpere i kampen mod kvindelig kønslemlæstelse, herunder "ørkenblomsten" Waris Dirie, Khady Koita og Chantal Compaoré, Burkina Fasos førstedame.

Parallelt med rundbordsarrangementet iværksatte Kommissionen en offentlig høring, der opfordrer offentligheden til at fremsætte deres bud på, hvordan man på EU-plan bedst kan bekæmpe kvindelig kønslemlæstelse. Høringen løber frem til den 30. maj 2013. Kommissionen har desuden bebudet, at den vil støtte medlemsstaterne med 3,7 mio. EUR til aktiviteter, der har til formål at skabe øget bevidsthed om vold mod kvinder, og yder 11,4 mio. EUR til NGO’er og andre, der arbejder med ofrene.

"Europa-Kommissionen slår i dag kræfterne sammen med nogle meget inspirerende kvinder for at opfordre til nultolerance mod kvindelig kønslemlæstelse. Kvindelig kønslemlæstelse er en ekstremt skadelig praksis og et brud på kvinders og pigers menneskerettigheder. EU vil kæmpe for at gøre en ende på kvindelig kønslemlæstelse — ikke kun på den internationale kvindedag, men alle årets 365 dage," sagde næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender. "Jeg opfordrer alle med viden på området til at give deres bud på, hvordan vi bedst kan komme kvindelig kønslemlæstelse til livs."

"Kvindelig kønslemlæstelse et alvorligt brud på menneskerettighederne. Risikoen for at blive udsat for denne praksis udgør en gyldig grund til at modtage asyl eller humanitær beskyttelse. I vores asyllovgivning er vi særligt opmærksomme på kvinder og piger, der søger asyl på grund af truslen om kvindelig kønslemlæstelse. Kvinder og piger, der risikerer kvindelig kønslemlæstelse, eller forældre, der frygter forfølgelse, fordi de nægter at lade deres barn blive udsat for denne praksis, bør gives passende beskyttelse i EU," siger Cecilia Malmström, EU-kommissær for indre anliggender.

Ny rapport om kvindelig kønslemlæstelse

Dagens rundbordsdrøftelse på højt niveau om kvindelig kønslemlæstelse kommer samtidig med, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder på næstformand Viviane Redings anmodning udsender en ny rapport om kvindelig kønslemlæstelse i EU. Rapporten konkluderer, at kvindelig kønslemlæstelse i sin natur er et globalt, tværnationalt fænomen. Selv om der ikke er konkrete beviser for, at kvindelig kønslemlæstelse praktiseres i EU, har tusindvis af kvinder og piger, der bor i EU, været udsat for denne praksis, enten før de flyttede ind i EU eller på rejser uden for EU.

I rapporten konkluderes det, at der er ofre eller potentielle ofre i mindst 13 EU-lande: Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige. I rapporten understreges det imidlertid også, at der er behov for nøjagtige data som grundlag for at komme problemet til livs.

Ifølge rapporten vil udryddelsen af kvindelig kønslemlæstelse kræve en række handlinger med fokus på dataindsamling, forebyggelse, beskyttelse af de piger, de er i risikozonen, retsforfølgelse af de ansvarlige og udbud af tjenester til ofrene. Ofrene for kvindelig kønslemlæstelse kan påberåbe sig beskyttelse i henhold til EU’s direktiv om minimumsrettigheder for ofre, som blev vedtaget den 4. oktober 2012, og som udtrykkelig nævner kvindelig kønslemlæstelse som en form for kønsbestemt vold (IP/12/1066).

Men mens alle EU-medlemsstater og Kroatien har lovbestemmelser til at retsforfølge de ansvarlige for kvindelig kønslemlæstelse enten i henhold til almindelig- eller specifik strafferet, er retsforfølgelser meget sjældne. Dette skyldes, at det er vanskelligt at afsløre tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse, indsamle tilstrækkelige beviser, modvilje mod at anmelde forbrydelsen og frem for alt mangel på viden om kvindelig kønslemlæstelse.

Derfor har Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder også offentliggjort en rapport, der udpeger en række eksempler på god praksis fra ni medlemsstater i kampen mod kvindelig kønslemlæstelse. I rapporten gives der eksempler på vellykkede politikker og projekter, herunder:

• Et nederlandsk projekt til forebyggelse af kvindelig kønslemlæstelse, som forener fagfolk inden for sundhedssektoren, politi, skoler, tjenester til beskyttelse af børn samt indvandrerorganisationer

• En fransk organisation, som fokuserer på at indlede retsforfølgelse i sager om kvindelig kønslemlæstelse ved at agere som "civil part" i retssagerne

• En specialiseret sundhedstjeneste i Det Forenede Kongerige med 15 klinikker, som tager hensyn til de specifikke behov hos kvinder, der er blevet udsat for kvindelig kønslemlæstelse.

Baggrund:

Kvindelig kønslemlæstelse omfatter ifølge Verdenssundhedsorganisationens definition alle procedurer, der involverer delvis eller fuldstændig fjernelse af kvindens ydre kønsorganer eller anden form for skade, der påføres de kvindelige kønsorganer af ikke-lægelige grunde.

Kvindelig kønslemlæstelse udføres af kulturelle, religiøse og/eller sociale årsager på unge piger op til 15 år. Kvindelig kønslemlæstelse udgør en form for børnemishandling og vold mod kvinder og piger, og det har alvorlige kort- og langsigtede fysiske og psykologiske konsekvenser.

I de EU-lande, hvor kvinder, der er ofre for kvindelig kønslemlæstelse, og piger, der er i farezonen, forekommer kvindelig kønslemlæstelse primært under et ophold i oprindelseslandet og yderst sjældent på EU’s territorium.

Den 21. september 2010 vedtog Kommissionen en "strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015", som fastlægger en række prioriteter for ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder at gøre en ende på kønsbestemt vold. Strategien omfatter en specifik henvisning til kvindelig kønslemlæstelse. Den internationale dag mod kvindelig kønslemlæstelse den 6. februar 2013 bekræftede Europa-Kommissionen sit stærke engagement i at udrydde denne ekstremt skadelige praksis (MEMO/13/67).

Yderligere oplysninger

Europa-Kommissionen – Stop for kønsbestemt vold:

http://ec.europa.eu/justice/gender-violence

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder – Kvindelig kønslemlæstelse i EU og Kroatien

Nationale faktablade – Kvindelig kønslemlæstelse i EU og Kroatien

Offentlig høring - http://ec.europa.eu/justice/newsroom/gender-equality/opinion/130306_en.htm

Hjemmeside for næstformand Viviane Reding, EU's kommissær for retlige anliggender:

http://ec.europa.eu/reding

Facebook: Send your 'Zero Tolerance Photos':

COMM-SOCIAL-MEDIA-TEAM@ec.europa.eu

Twitter Hashtag: #zeroFGMµ

BILAG 1: Anslået antal kvinder, der er ofre eller potentielle ofre for kvindelig kønslemlæstelse, og piger i risikozonen (hvor der foreligger undersøgelser)

Source: EIGE: Female genital mutilation in the European Union and Croatia, except from the Netherlands: Marja Exterkate - Female Genital Mutilation in the Netherlands. Prevalence, incidence and determinants (2013)

BILAG 2: Støtteorganisationer i medlemsstaterne for ofre for kvindelig kønslemlæstelse

Source: EIGE