Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

EU's skolerapport: En vis forbedring i naturfag og læsning, men ringe resultater i matematik

Commission Européenne - IP/13/1198   03/12/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 3. december 2013

EU's skolerapport: En vis forbedring i naturfag og læsning, men ringe resultater i matematik

Den seneste OECD-rapport om 15-åriges færdigheder i matematik, naturfag og læsning viser blandede resultater i medlemsstaterne. EU som helhed er langt bagud i matematik, mens billedet er langt mere opmuntrende i naturfag og læsning, hvor EU er på vej til at nå 2020-målet om at nedbringe andelen af elever med ringe resultater1 til under 15 %. Resultaterne blev præsenteret i Bruxelles af Yves Leterme, vicegeneralsekretær for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Jan Truszczynski, generaldirektør for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur.

Resultaterne viser, at ti medlemsstater (BG, CZ, DE, EE, IE, HR, LV, AT, PL og RO) har gjort betydelige fremskridt med at mindske deres andel af unge, der klarer sig dårligt på tværs af alle tre grundlæggende færdigheder siden 2009. Men fem EU-lande (EL, HU, SK, FI, SE) har oplevet en stigning i antallet af unge, der klarer sig dårligt. Andre medlemsstater har haft blandede resultater (se tabellen). Alt i alt er EU's resultater på niveau med USA's resultater, men begge halter efter Japan.

I en kommentar udtalte Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom: "Jeg lykønsker de medlemsstater, der har forbedret deres resultater, men det står klart, at EU som helhed må gøre en større indsats. Medlemsstaterne skal videreføre deres indsats for at håndtere ringe skoleresultater, så de kan sikre, at de unge får de færdigheder, de har brug for for at klare sig i den moderne verden. Resultaterne er en påmindelse om, at investeringer i uddannelse af høj kvalitet er af afgørende betydning for EU's fremtid".

Yves Leterme delte dette synspunkt og udtalte: "PISA-undersøgelsen viser, hvad de 15-årige kan, og hvad de kan gøre med de færdigheder, de har. I en global økonomi måles succes ikke længere i forhold til nationale standarder alene, men i forhold til de uddannelsessystemer, der opnår de bedste resultater. EU's resultater understreger, at forbedringerne skal komme hurtigere, hvis medlemsstaterne skal undgå at sakke bagud i forhold til andre økonomier, "tilføjede den tidligere belgiske premierminister.

Der er blevet gennemført PISA-undersøgelser hvert tredje år siden lanceringen i 2000. Alle 34 OECD-lande og 31 partnerlande deltog i PISA 2012, hvilket repræsenterer over 80 % af verdensøkonomien. Ca. 510 000 elever i alderen 15 år og 3 måneder til 16 år og 2 måneder deltog i prøverne, som omfattede matematik, læsning og naturfag med hovedfokus på matematik.

Med resultaterne fra PISA-undersøgelsen kan politiske beslutningstagere og undervisere se, hvad der kendetegner et velfungerende uddannelsessystem og tilpasse deres politikker.

Europa-Kommissionen og OECD underskrev for nyligt en ny samarbejdsaftale om at arbejde tættere sammen på tre områder: strategier om færdigheder, landeanalyser og internationale undersøgelser.

Hvad siger resultaterne om EU? — Kommissionens analyse:

Læsning: Andelen af elever med ringe læsefærdigheder er faldet fra 23,1 % i 2006 til 19,7 % i 2009 og 17,8 % i 2012. Hvis denne tendens fortsætter, vil målet på 15 % være nået inden 2020. Indtil videre har kun syv EU-lande nået dette mål (EE, IE, PL, FI, NL, DE og DK). Der er gjort store fremskridt i CZ, DE, EE, IE, HR, LT, LU, AT, PL og RO.

Matematik: Der er ikke gjort fremskridt med hensyn til at forbedre andelen af unge, der klarer sig dårligt på EU-plan siden 2009. Fire medlemsstater (EE, FI, PL og NL) er dog blandt de bedste lande på verdensplan, og deres andel af elever med ringe matematikfærdigheder ligger under EU's mål på 15 %. Ingen andre medlemsstater har endnu nået dette niveau. BG, EE, IE, HR, LV, AT, PL og RO har gjort betydelige fremskridt (mere end 2 procentpoint).

Naturfag: Støt forbedring i naturfag i hele EU. Andelen af elever med ringe naturfaglige færdigheder er faldet fra 20,3 % i 2006 til 17,8 % i 2009 og 16,6 % i 2012. Ti medlemsstater ligger under målet på 15 %, nemlig: CZ, DE, EE, IE, LV, NL, PL, SI, FI, UK. Der er gjort regelmæssige fremskridt i CZ, DE, EE, IE, HR, LT, LU, AT, PL og RO.

Analysen understreger, at elevernes socioøkonomiske status i høj grad indvirker på deres resultater, og elever fra lavindkomstfamilier har størres sandsynlighed for at opnå ringe færdigheder i matematik, naturfag og læsning. Andre betydelige faktorer omfatter især de negative virkninger af at være af indvandrerbaggrund, betydningen af at deltage i førskoleundervisning og -pasning samt kønsforskellen i læsefærdighed (pigerne klarer sig langt bedre end drengene).

Analysen viser også en sammenhæng mellem PISA-resultaterne og OECD's Survey of Adult Skills (den såkaldte "voksen-PISA"), som blev offentliggjort for nylig (IP/13/922). Den konkluderer, at politikkerne skal fokusere på en forbedring af grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvis de skal have gennemslagskraft. Derefter er det som regel for sent at kompensere for manglende muligheder i skolen.

De næste skridt

I dag kl. 14.00 vil Michael Davidson, OECD's chef for førskoleundervisning og skoler, og Jan Pakulski, chef for Kommissionens kontor for statistikker, studier og undersøgelser på uddannelsesområdet, orientere aktører i uddannelsessektoren om, hvilke konsekvenser resultaterne af PISA 2012 vil få for den europæiske beslutningstagning. Denne orientering finder sted i auditoriet i Kommissionens Madou-bygning, Place Madou 1, 1210 Saint-Josse-ten-Noode. Akkrediterede medier er velkomne.

Kommissionen vil drøfte konklusionerne af PISA 2012 med medlemsstaterne for at hjælpe dem med at kortlægge foranstaltninger til at afhjælpe manglerne. Den første drøftelse vil finde sted på EU's undervisningsministres møde den 24. februar. Resultaterne vil også blive brugt i forbindelse med Kommissionens "europæiske semester 2014", hvor der udformes landespecifikke anbefalinger om grundlæggende færdigheder.

Det nye Erasmus+-program (IP/13/1110) for uddannelse og ungdom, som starter i januar, vil støtte projekter med fokus på at udvikle og opgradere skoleuddannelsen. Undersøgelsesresultaterne kan også hjælpe EU-landene med at fastsætte, hvilke prioriteter der skal finansieres af Den Europæiske Socialfond, som er en hovedkilde til investeringer i færdigheder og videreuddannelse, og kan også forbedre sårbare gruppers adgang til videreuddannelse.

Yderligere oplysninger

PISA 2012: EU's resultater og første konklusioner vedrørende uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa

Launch of PISA web-streaming 2012, European Commission

Power point presentation on PISA 2012 by Michael Davidson

Opening remarks by Jan Truszczynski, Director General, DG Education and Culture

PISA 2012 på OECD's websted

Europa-Kommissionen: GD for Uddannelse

Androulla Vassilious websted

Twitter: Androulla Vassiliou @VassiliouEU og Yves Leterme @YLeterme

Kontaktpersoner:

Dennis Abbott (+32 2 295 92 58); Twitter: @DennisAbbott

Dina Avraam (+32 2 295 96 67)

Bilag: Fremskridt på vej til at nå målet om under 15 % elever med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturfag blandt 15-årige[1]

2012

Udvikling

2009-12

2012

Udvikling

2009-12

2012

Udvikling

2009-12

Læsning

(i procentpoint)

Matematik

(i procentpoint)

Naturvidenskab

(i procentpoint)

EU

17,8

-1,9

22,1

-0,2

16,6

-1,2

Belgien

16,1

-1,5

19,0

-0,2

17,7

-0,4

Bulgarien

39,4

-1,6

43,8

-3,3

36,9

-1,9

Tjekkiet

16,9

-6,2

21,0

-1,3

13,8

-3,5

Danmark

14,6

-0,6

16,8

-0,3

16,7

0,1

Tyskland

14,5

-4,0

17,7

-0,9

12,2

-2,6

Estland

9,1

-4,2

10,5

-2,1

5,0

-3,3

Irland

9,6

-7,6

16,9

-3,9

11,1

-4,1

Grækenland

22,6

1,3

35,7

5,4

25,5

0,2

Spanien

18,3

-1,3

23,6

-0,1

15,7

-2,5

Frankrig

18,9

-0,9

22,4

-0,1

18,7

-0,6

Kroatien

18,7

-3,7

29,9

-3,3

17,3

-1,2

Italien

19,5

-1,5

24,7

-0,2

18,7

-1,9

Cypern

32,8

:

42,0

:

38,0

:

Letland

17,0

-0,6

19,9

-2,7

12,4

-2,3

Litauen

21,2

-3,2

26,0

-0,3

16,1

-0,9

Luxemburg

22,2

-3,8

24,3

0,4

22,2

-1,5

Ungarn

19,7

2,1

28,1

5,8

18,0

3,9

Μalta

:

:

:

:

:

:

Nederlandene

14,0

-0,3

14,8

1,4

13,1

-0,1

Østrig

19,5

-8,0

18,7

-4,5

15,8

-5,2

Polen

10,6

-4,4

14,4

-6,1

9,0

-4,1

Portugal

18,8

1,2

24,9

1,2

19,0

2,5

Rumænien

37,3

-3,1

40,8

-6,2

37,3

-4,1

Slovenien

21,1

-0,1

20,1

-0,2

12,9

-1,9

Slovakiet

28,2

6,0

27,5

6,5

26,9

7,6

Finland

11,3

3,2

12,3

4,5

7,7

1,7

Sverige

22,7

5,3

27,1

6,0

22,2

3,1

Det Forenede Kongerige

16,6

-1,8

21,8

1,6

15,0

0,0

Island

21,0

4,2

21,5

4,5

24,0

6,1

Serbien

33,1

:

38,9

:

35,0

:

Tyrkiet

21,6

-2,9

42,0

-0,1

26,4

-3,6

Liechtenstein

12,4

-3,2

14,1

4,6

10,4

-0,9

Norge

16,2

1,3

22,3

4,1

19,6

3,8

Schweiz

13,7

-3,2

12,4

-1,1

12,8

-1,3

Japan

9,8

-3,8

11,1

-1,4

8,5

0,0

USA

16,6

-1,0

25,8

2,5

18,1

-2,2

Kilde: OECD PISA 2012. Der foreligger ingen data for Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

NB: [1] PISA 2012-resultaterne opdeles i seks færdighedsniveauer med 1 som det laveste og 6 som det højeste. Ringe resultater defineres som resultater under niveau 2: læsning (score <407.47), matematik (score <420.07) og naturfag (score<409.54).

2020-målet: Andelen af 15-årige med ringe resultater i læsning, matematik og naturfag [1].

1 :

"Inden 2020 skal andelen af 15-årige med ringe resultater i læsning, matematik og naturvidenskab være på under 15 %". Se Rådets konklusioner fra maj 2009 om en strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2009:119:0002:0010:da:PDF


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site