Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 19. november 2013

En billion euro til at investere i Europas fremtid – EU’s budgetramme for 2014-2020

Europa-Parlamentet har i dag stemt for EU’s flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Europa-Parlamentets samtykke baner vej for Rådets endelige godkendelse i løbet af de kommende uger. Dermed slutter to et halvt års intense forhandlinger, som startede da Kommissionen fremlagde sit forslag den 29. juni 2011.

Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtrykte tilfredshed med afstemningen: ”Dette er en stor dag for Europa. Europa-Parlamentet har givet sit endelige samtykke til EU’s budget fra 2014 til 2020, hvilket betyder, at de lange forhandlinger nu er afsluttet med succes. Nu kan Rådet snart forsegle aftalen. Den Europæiske Union vil investere næsten 1 billion euro i vækst og beskæftigelse i perioden 2014-2020. EU’s budget er beskedent i forhold til nationalformuen. Men et enkelt års budget udgør flere penge — i dagens priser — end hele Marshall-planen i sin tid! Vores moderne, fremtidsorienterede budget kan gøre en reel forskel i borgernes liv. Det vil bidrage til at styrke og understøtte den igangværende genopretning i hele Den Europæiske Union. Der er finansiering, så vi kan arbejde os ud af krisen, finansiel støtte til de mennesker, der befinder sig under fattigdomsgrænsen eller søger arbejde, investeringsmuligheder for små virksomheder og støtte til lokalsamfund, landbrugere, forskere og studerende. Dette er en aftale, som vil hjælpe alle familier i hele Europa. Europa er en del af løsningen."

Se José Manuel Barrosos videomeddelelse: http://bit.ly/I2nKPH

Kommissær Janusz Lewandowski, der har ansvar for budget og finansiel programmering, udtaler: "Endelig lykkedes det; med dagens afstemning i Europa-Parlamentet kan vi forudse finansiering til ca. 20 millioner små og mellemstore europæiske virksomheder, flere millioner af de fattigste mennesker i verden, ca. 100 000 byer og regioner samt tusindvis af laboratorier og universiteter. Europa har leveret varen! Der vil være EU-midler til at investere i økonomisk vækst, i forskning og uddannelse, i hjælp til unge arbejdsløse og i humanitær bistand i de næste syv år. Jeg kan ikke forestille mig, at Europa kunne sende et bedre budskab til sine borgerne blot et par måneder før det næste valg til Europa-Parlamentet: Europa arbejder sig fremad og fungerer!"

Hvor meget er der tale om og til hvad?

EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 gør det muligt for EU at investere op til 960 mia. EUR i forpligtelser (1,00 % af EU’s BNI) og 908,4 mia. EUR i betalinger (0,95 % af EU’s BNI). Instrumenterne til uforudsete omstændigheder (f.eks. nødhjælpsreserven, Den Europæiske Globaliseringsfond, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet) og Den Europæiske Udviklingsfond er ikke omfattet af lofterne i den flerårige finansielle ramme. Hvis de aktiveres fuldt ud, tegner de sig for yderligere 36,8 mia. EUR (eller 0,04 % af EU’s BNI). I EU’s budgetramme for 2014-2020 er der fastlagt udgiftsprioriteringer, som skal fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i tråd med EU’s vækststrategi, Europa 2020. I forhold til den nuværende ramme er udgiftsområde 1a (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) f.eks. forhøjet fra 91,5 mia. EUR (= 9,2 % af budgettet) til 125,6 mia. EUR (13,1 % af budgettet)1.

12 vigtige punkter

Det fremtidige budget er et moderne budget for et EU i det 21. århundrede. Nedenfor følger 12 vigtige punkter, som illustrerer en række betydelige innovationer og viser, at budgettet har en klar europæisk merværdi.

  1. Personer, der søger arbejde, kan regne med støtte fra det fremtidige EU-budget, som yder et betydeligt bidrag til jobskabelse gennem Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Der vil under ESF være mindst 70 mia. EUR (ca. 10 mia. EUR pr. år) til rådighed til dette formål som supplement til medlemslandenes egen indsats på dette område. Det nye ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der er kædet sammen med ESF og beløber sig til mindst 6 mia. EUR, skal støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien i årene 2014-2015. Samlet set vil der under den reformerede samhørighedspolitik være op til 366,8 mia. EUR2 til investeringer i Europas regioner og byer og realøkonomien. Det vil være EU's vigtigste investeringsredskab til at nå Europa 2020-målene: at skabe vækst og beskæftigelse, tackle klimaforandringer og energiafhængighed og mindske fattigdom og social udstødelse. Til støtte for disse bestræbelser fokuseres Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på centrale prioriteter som f.eks. støtte til små og mellemstore virksomheder, hvor det er målet, at støtten skal fordobles fra 70 mia. til 140 mia. EUR i løbet af de 7 år. Der vil blive anvendt en mere resultatorienteret tilgang og en ny resultatreserve i alle de europæiske strukturfonde og investeringsfonde, som ansporer gode projekter. Endelig vil effektiviteten i samhørighedspolitikken, udviklingen af landdistrikterne og fiskerifonden også blive kædet sammen med økonomisk forvaltning for at tilskynde medlemsstaterne til at efterkomme EU’s henstillinger som led i det europæiske semester.

  2. Flere unge end nogensinde kan planlægge deres ophold i udlandet med støtte fra EU's nye Erasmus+-program. Programmet, som tager sigte på at styrke kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder, får et budget på næsten 15 mia. EUR3, hvilket er mere end 40 % højere end det nuværende niveau målt i faste priser. Over 4 millioner mennesker vil modtage støtte til at studere, uddanne sig, arbejde eller udføre frivilligt arbejde i udlandet, herunder 2 millioner studerende på videregående uddannelser, 650 000 lærlinge og studerende på erhvervsuddannelser samt over 500 000 unge, der tager på udveksling eller udfører frivilligt arbejde i udlandet. Op til 200 000 studerende, der har planer om at gennemføre en hel kandidatuddannelse i udlandet, hvilket der sjældent findes nationale tilskud eller lån til, vil kunne bruge en ny lånegarantiordning, der organiseres af Den Europæiske Investeringsfond. 600 partnerskaber inden for idræt, herunder europæiske almennyttige arrangementer, vil også modtage støtte. To tredjedele af budgettet er afsat til læringsmuligheder i udlandet for enkeltpersoner, både i og uden for EU. Resten går til at støtte partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, virksomheder, lokale og regionale myndigheder og NGO'er samt til reformer, der skal modernisere uddannelser, og endelig til at fremme innovation, iværksætterånd og beskæftigelsesmuligheder.

  1. Den europæiske kultur, film, tv, musik, litteratur og scenekunst, kulturarv og beslægtede områder vil få gavn af øget støtte inden for EU’s nye program "Kreativt Europa". Med et budget på næsten 1,5 mia. EUR4 over de næste syv år (i faste priser 9 % mere end nu) vil programmet bidrage kraftigt til at fremme de kulturelle og kreative sektorer, som er en vigtig kilde til beskæftigelse og vækst. De europæiske kulturhovedstæder, det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage, og de fem europæiske priser (EU’s kulturarvspris/Europa Nostra-prisen, EU’s pris for moderne arkitektur, EU’s litteraturpris, European Border Breakers Awards og Media-prisen) vil også modtage støtte fra Kreativt Europa.

  2. EU-finansieret forskning og innovation vil i højere grad kunne bidrage til at forbedre de europæiske borgeres livskvalitet og styrke EU’s globale konkurrenceevne. Det nye forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 er forsynet med et budget på næsten 80 mia. EUR5, hvilket i faste priser er ca. 30 % mere end i den nuværende ramme. Horisont 2020 er helt klart en hjørnesten i EU’s bestræbelser på at skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa. Forskere og virksomheder i hele Europa kan regne med langt større og forenklet støtte fra EU. Det vil sætte skub i den avancerede forskning i Europa, herunder Det Europæiske Forskningsråd, styrke den industrielle førerposition inden for innovation, bl.a. gennem investeringer i nøgleteknologier, bedre adgang til kapital og støtte til SMV’er, og det vil bidrage til at løse store samfundsmæssige udfordringer som f.eks. klimaforandringer, udvikle bæredygtig transport og mobilitet, gøre vedvarende energi billigere, sikre fødevareforsyning og fødevaresikkerhed eller håndtering af problemerne med den aldrende befolkning. Det er vigtigt at understrege, at det også vil bidrage til at skabe en tættere forbindelse mellem forskning og det virkelige marked, f.eks. ved at hjælpe innovative virksomheder med at omsætte deres teknologiske gennembrud til bæredygtige produkter med kommercielt potentiale. Internationalt samarbejde er en vigtig prioritet i Horisont 2020. Inden for rammerne af Horisont 2020 vil Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne få tildelt mere end 6 mia. EUR i 2014-20206 - hvilket er 30 % mere end nu. EU vil dermed kunne støtte mere end 65 000 forskere. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) vil i 2014-2020 modtage 2,7 mia. EUR7 til at styrke forbindelserne mellem videregående uddannelser, forskning og erhvervsliv og støtte nystartede iværksætteraktiviteter og specialiserede postgraduatstudier.

  3. Små og mellemstore virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi - de tegner sig for ca. 99 % af alle de europæiske virksomheder og står for to ud af tre job i den private sektor. Takket være det nye Cosme-program kan de forvente 2,3 mia. EUR8 i støtte til at fremme deres konkurrenceevne og skabe mere vækst og beskæftigelse i Europa. Cosme-programmet er det første EU-program med direkte fokus på SMV’er, og det vil lette deres adgang til markeder både i og uden for EU og give lettere adgang til finansiering gennem lånegarantier og risikovillig kapital.

  4. Væksten og beskæftigelsen i Europa afhænger i høj grad af investeringerne i infrastruktur. Borgerne og virksomhederne støder alt for ofte på hindringer, fordi infrastrukturnettet i hele Europa - f.eks. inden for transport, energi eller ikt - er ufuldstændigt, ineffektivt eller simpelt hen ikke eksisterer. Med et budget på 33,3 mia. EUR (26,3 mia. til transport9, 5,9 mia. til energi og 1,1 mia. EUR til det digitale område)10 vil den nye Connecting Europe-facilitet (CEF) være det vigtigste instrument for strategiske infrastrukturinvesteringer på europæisk plan. CEF vil bidrage til at opbygge veje, jernbaner, elnet og gasrørledninger, og infrastruktur og tjenester til det digitale indre marked i kraft af den afgørende økonomiske støtte, der er nødvendig for at afhjælpe de manglende forbindelser i Europas infrastrukturnet, som ellers ikke ville blive bygget. Bedre forbindelser vil øge forretningsmulighederne og energisikkerheden og gøre det lettere at arbejde og rejse. Det er til gavn for både borgerne og virksomhederne i alle medlemsstater. På transportområdet vil Connecting Europe-faciliteten bidrage til realiseringen af den nye og længe ventede transportinfrastrukturpolitik, hvor ni hovedkorridorer vil udgøre rygraden for transport på EU’s indre marked og revolutionere forbindelserne mellem øst og vest. Inden for energiinfrastruktur er Connecting Europe-faciliteten afgørende for at nå de vigtigste energipolitiske mål, nemlig energi til rimelige priser for alle forbrugere, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. CEF vil sammen med løsningerne for at fremskynde tilladelsesprocedurerne og de lovgivningsmæssige incitamenter, der blev indført ved den nye forordning om TEN-E-retningslinjerne, nu forbedre investeringsklimaet for disse projekter radikalt. CEF er også det første program for investeringer i bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur på EU-plan, som skal bidrage til at gøre det digitale indre marked til en realitet.

  5. De knappe offentlige midler øger behovet for at frigøre andre finansieringskilder og dermed skabe en løftestangseffekt for EU’s budget i forhold til rene tilskud. Det er netop formålet med finansielle instrumenter som f.eks. lån, garantier, egenkapital og andre risikodelingsinstrumenter, som kan anvendes mere bredt i 2014-2020-budgettet. De vil blive implementeret i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og de nationale investeringsfremmende banker. Formålet med disse instrumenter er at tackle specifikke markedssvigt på områder som f.eks. finansiering til SMV'er, forsknings- og udviklingsprojekter, energieffektivitet og central infrastruktur. F.eks. vil Kommissionens nye SMV-initiativ støtte banklån til SMV’er i de medlemsstater, der er særlig hårdt ramt af den finansielle krise, gennem delvise lånegarantier og securisationsinstrumenter. Via et andet innovativt instrument, nemlig initiativet for projektobligationer, gives der alternativ, ikke-bankmæssig finansiering til centrale infrastrukturprojekter som f.eks. jernbanelinjer, motorveje og energitransmissionsnet. Dermed åbnes disse projekter for institutionelle investorer som f.eks. pensionsfonde og forsikringsselskaber, der søger stabile, langsigtede cash flows, samtidig med at der udvikles et alternativ til de traditionelle banklån som finansieringskilde. De finansielle instrumenter vil blive anvendt i programmer såsom Cosme (SMV-finansiering), Horisont 2020 (forskning og innovation), Erasmus+ (lånegarantiordning – se punkt 2) og Connecting Europe-faciliteten (infrastruktur).

  1. EU’s budget for 2014-2020 betyder, at der tages et stort skridt fremad for at omdanne Europa til en renere og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Mindst 20 % af det samlede budget vil blive brugt på klimarelaterede projekter og politikker. Disse 20 % er en tredobling af den nuværende andel på 6-8 % og vil kunne generere op til 180 mia. EUR til klimafinansiering inden for alle større udgiftsområder, herunder strukturfondene, forskning, landbrug, havpolitik og fiskeri samt udvikling.

  2. Med den reformerede fælles landbrugspolitik har EU givet et stærkt svar på en række store aktuelle udfordringer som fødevaresikkerhed, klimaforandringer og bæredygtig vækst samt jobskabelse i landdistrikterne. Desuden imødekommes borgernes forventninger dermed bedre: De direkte betalinger vil være mere retfærdige og grønnere. Landbrugerne vil endvidere opnå en stærkere position i produktionskæden, og den nye fælles landbrugspolitik vil være mere målrettet, effektiv og gennemsigtig. Den støtter et markedsorienteret landbrug (f.eks. gives der ikke længere eksportsubsidier, som i løbet af de seneste år er blevet udfaset). Landbrugsprodukterne udgjorde en høj andel af EU’s eksport i 2011, nemlig 7 %, svarende til mere end 100 mia. EUR — hvilket er mere end biler eller lægemidler. Den fælles landbrugspolitik er derfor er en vigtig drivkraft for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I 50 år har den fælles landbrugspolitik været en ægte europæisk politik af strategisk betydning. Da der er tale om en ægte fællesskabspolitik, kommer mere end 70 % af landbrugsmidlerne i Europa i dag fra EU og ikke længere fra nationale eller regionale budgetter. Landbrugspolitikkens andel af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 ser således ud: 312,7 mia. EUR (29 %) til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte (søjle 1) og 95,6 mia. EUR (9%) til udvikling af landdistrikter (søjle 2).11 I 1984 tegnede den fælles landbrugspolitik sig stadig for ca. 70 % af EU’s samlede budget.

  3. Finansieringsreglerne vil blive meget enklere og derfor lettere at forstå for støttemodtagere, således at der opstår færre fejl. I alt indføres der ca. 120 forenklingsforanstaltninger. For eksempel: Under samhørighedspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikterne og fiskerifonden vil EU’s investeringer blive forenklet gennem fælles regler for alle disse europæiske strukturfonde og investeringsfonde samt enklere regnskabsregler, mere målrettede rapporteringskrav og større brug af digital teknologi ("e-samhørighed"). I Cosme vil man anvende en tilgang med "nul bureaukrati" og fremme elektronisk indsendelse og rapportering. Under Horisont 2020 sker der betydelige forenklinger ved hjælp af et enkelt sæt regler for alle de forsknings- og innovationsmidler, der tidligere blev ydet via forskellige programmer.

  1. Et åbent og sikrere Europa er afgørende for EU’s borgere. Det fremtidige budget vil medvirke til at sikre, at de EU-aktiviteter, som stimulerer den økonomiske, kulturelle og sociale vækst, kan udvikles under stabile, lovlige og sikre forhold. Det vil gøre folk tryggere, når de opholder sig, rejser, studerer eller gøre forretninger i andre medlemsstater. Det fremtidige budget vil støtte samarbejde om civil- og strafferetlige spørgsmål, give folk mulighed for bedre at udøve deres rettigheder som EU-borgere og fremme ligestilling. Der vil også blive ydet midler til at løse grænseoverskridende spørgsmål som f.eks. asyl, migration, grænsekontrol og visa samt bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme. EU’s evne til at reagere hurtigt og effektivt på indvandrings- eller sikkerhedsrelaterede kriser vil blive forbedret med en krisemekanisme. De beløb, der er afsat til borgerne, asyl, migration, sundhed, forbrugere og sikkerhed ifølge det såkaldte udgiftsområde 3, forhøjes med 26,5 % i forhold til den foregående periode.

  2. EU vil som en ansvarlig global aktør opretholde sit engagement i forhold til resten af verden. Forbindelserne med vores nabolande, både mod øst og mod syd, og med vores strategiske partnere har fortsat højeste prioritet. Efterhånden som den globale indbyrdes afhængighed vokser, skal vores sikkerhed og velstand styrkes uden for vores grænser. Det er årsagen til, at det overordnede mål for EU’s optræden udadtil under den nye flerårige finansielle ramme (FFR) er at sikre, at EU fortsat vil være en indflydelsesrig og effektiv partner, der fremmer demokrati, fred, solidaritet, stabilitet, fattigdomsbekæmpelse og velstand, både i vores nærmeste nabolande og i resten af verden. EU er fortsat fuldt ud besluttet på at nå millenniumudviklingsmålene. EU-finansieringen vil fokusere endnu mere på at hjælpe de fattigste i verden, ved at støtten koncentreres på færre lande (f.eks. Afrika syd for Sahara) og færre sektorer (såsom bæredygtig og inklusiv vækst og god forvaltning). EU vil endvidere fortsætte sin indsats med at forebygge kriser for at bevare freden og styrke den internationale sikkerhed. Vores instrumenter for optræden udadtil vil også styrke EU's engagement over for tredjelande i forbindelse med problemer, der vækker bekymring globalt såsom klimaforandringer, miljøbeskyttelse og regional ustabilitet, og gør det muligt for EU hurtigt og effektivt at reagere på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer rundt om i verden.

Yderligere oplysninger:

Læs MEMO'en med FAQ, tabeller og grafer om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020

Se webstedet for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og de enkelte EU-finansieringsprogrammer

Få mere at vide om tallene for de enkelte programmer i løbende priser og 2011-priser:

Få mere at vide om de nationale tildelinger under den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken

Læs MEMO/13/1006 med den fulde ordlyd af José Manuel Barrosos videomeddelelse

Læs MEMO/13/79 om den flerårige finansielle ramme

Kontaktpersoner:

Pia Ahrenkilde Hansen (+32 2 295 30 70)

Jens Mester (+32 2 296 39 73)

Patrizio Fiorilli (+32 2 295 81 32)

Wojtek Talko (+32 2 297 85 51)

1 :

2011-priser. I denne pressemeddelelse er de samlede beløb i FFR udtrykt i 2011-priser, mens beløbene for de enkelte finansieringsprogrammer eller instrumenter er udtrykt i løbende priser, under hensyntagen til en årlig inflation på 2 %. Dette afspejler også tilgangen i FFR-forhandlingerne. Der kan findes en oversigt med ækvivalenser her: http://bit.ly/HWyZbJ

2 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 325 mia. EUR.

3 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 13 mia. EUR.

4 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 1,3 mia. EUR.

5 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 70 mia. EUR.

6 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 5,45 mia. EUR

7 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 2,4 mia. EUR

8 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 2 mia. EUR.

9 :

Til dette formål er der afsat 15 mia. EUR fra udgiftsområde 1a og 11,3 mia. EUR øremærket til CEF i Samhørighedsfonden under udgiftsområde 1b (i løbende priser).

10 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 29 mia. EUR.

11 :

Løbende priser. Ækvivalens i 2011-priser: 277,85 mia. EUR (søjle 1) og 84,9 mia. EUR (søjle 2)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website