Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning

Commission Européenne - IP/13/1064   13/11/2013

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO HR

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 13. november 2013

Det europæiske semester 2014: Styrkelse af den økonomiske genopretning

Den største udfordring, som Europas økonomi står overfor lige nu, er spørgsmålet om, hvordan vi fastholder det opsving, der er på vej. Det er hovedbudskabet i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse, der er vedtaget af Kommissionen i dag. Vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse kickstarter det fjerde europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, på et tidspunkt hvor væksten begynder at vende tilbage, og medlemsstaterne gør fremskridt i arbejdet med at rette op på de ubalancer, der opstod før krisen.

Derfor fastholder Kommissionen sin balancerede strategi for vækst og beskæftigelse og fokuserer fortsat på følgende fem hovedprioriteter i det kommende år:

fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering

genetablering af lånemuligheder i økonomien

fremme af vækst og konkurrenceevne nu og i fremtiden

håndtering af arbejdsløshed og sociale konsekvenser af krisen

modernisering af den offentlige forvaltning

Kommissionsformand Barroso udtaler: "Dette er et vendepunkt for EU's økonomi. EU's hårde arbejde begynder at bære frugt, og væksten er langsomt på vej tilbage. Den årlige vækstundersøgelse for 2014 fortæller os, hvor vi bør være endnu dristigere for at kunne tage fat på de reformer, der er nødvendige for en varig genopretning med stor beskæftigelse."

Den årlige vækstundersøgelse viser, hvordan medlemsstaterne tilpasser sig den nyligt styrkede samordning af de økonomiske politikker i forbindelse med det europæiske semester, og hvordan de arbejder bedre sammen i henhold til de fastlagte fælles regler.

Den budgetpolitiske samordning i euroområdet når således nye højder i år: Kommissionen vurderer for første gang budgetplanerne for 2014, før budgetterne vedtages af de nationale parlamenter, og præsenterer et overblik over den finanspolitiske kurs for euroområdet som helhed. Resultaterne af denne vurdering offentliggøres den 15. november.

Den årlige vækstundersøgelse: Situationsrapport

Medlemsstaterne har gjort fremskridt på samtlige af de fem områder, som Kommissionen vedtog at prioritere i 2013. De samme prioriteter foreslås for 2014, selvom forskellige områder fremhæves for at afspejle det ændrede europæiske og internationale økonomiske miljø.

Finanspolitisk konsolidering: Der er gjort betydelige fremskridt, og det gennemsnitlige budgetunderskud i EU er næsten halveret, siden det nåede toppunktet på næsten 7 % af BNP i 2009. Gældsniveauet er imidlertid stadig højt og forventes at toppe med næsten 90 % af BNP i 2014, før det begynder at falde. Den tidlige indsats har skabt plads til, at medlemsstaterne kan sætte farten ned i forbindelse med den finanspolitiske konsolidering og fokusere mere på at forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter og modernisere den offentlige forvaltning på alle niveauer. De medlemsstater, der har lidt mere plads at gøre godt med, bør stimulere private investeringer og forbruget, samtidig med at langsigtede investeringer i uddannelse, forskning og innovation, energi og klimabeskyttelse bør skånes for budgetnedskæringer. Skattetrykket bør desuden flyttes fra beskatning på arbejde til beskatning af forbrug, fast ejendom eller forurening.

Genetablering af lånemulighederne: Der er gjort visse fremskridt i arbejdet med at rette op på den finansielle sektor, og spændingerne på markedet er aftaget betydeligt siden midten af 2012. EU's bestræbelser på at oprette en bankunion vil styrke bankernes evne til at håndtere risici i fremtiden. Der skal imidlertid gøres mere på kort sigt for at reducere den store private gæld (f.eks. ved at indføre eller forbedre ordninger for virksomheders og privatpersoners insolvens), forberede bankerne på nye kapitalkrav og stresstest samt lette virksomhedernes adgang til finansiering.

Vækst og konkurrenceevne: Der pågår et betydeligt stykke arbejde med at retablere balancen i hele Europa som følge af krisen, og der ses en forskydning over mod eksportdrevet vækst. Denne fremgang er imidlertid ikke tilstrækkelig, når det gælder om at åbne markederne for produkter og tjenesteydelser for konkurrence, navnlig hvad angår energimarkedet og de lovregulerede erhverv. Derudover er der også brug for at modernisere forskningssystemerne.

Arbejdsløshed og social udvikling: Medlemsstaterne har gjort fremskridt i arbejdet med at modernisere deres arbejdsmarkeder, og over tid bør dette bidrage til, at flere borgere indlemmes i arbejdsstyrken. Der bør nu fokuseres på at intensivere den aktive støtte til og uddannelse af arbejdsløse – herunder ved at forbedre offentlige arbejdsformidlinger og indføre ungdomsgarantier – og modernisere uddannelsessystemerne. Medlemsstaterne bør også overvåge lønningerne, således at de understøtter både konkurrenceevnen og den indenlandske efterspørgsel, og sikre, at de sociale sikringssystemer når ud til de mest udsatte borgere.

Offentlig administration: Adskillige medlemsstater arbejder på at gøre deres offentlige sektor mere effektiv, herunder ved at forbedre samarbejdet mellem de forskellige lag i forvaltningen. Fokus bør være på at gøre den offentlige forvaltning digital og begrænse bureaukratiet.

Den årlige vækstundersøgelse fremlægger også henstillinger om en uddybning af det europæiske semester. Der er behov for at styrke det nationale ejerskab af EU's landespecifikke henstillinger, og medlemsstaterne bør derfor involvere de nationale parlamenter, de sociale partnere og borgerne mere i processen for at sikre forståelse for og accept af vigtige reformer. Medlemsstaterne i euroområdet bør afsætte mere tid til at koordinere større reformer - navnlig på arbejdsmarkedet og markedet for produkter - før de vedtages nationalt. Desuden er der behov for, at medlemsstaterne gennemfører de landespecifikke henstillinger, som de modtager hvert forår, bedre. Kommissionen fremlægger forslag vedrørende disse spørgsmål for Det Europæiske Råd til december.

Rapporten om varslingsmekanismer: Mod balanceret genopretning

Rapporten om varslingsmekanismen for 2014, der indleder den næste årlige procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, fremlægger en objektiv analyse af medlemsstaternes økonomier baseret på en resultattavle over indikatorer, der måler den interne og eksterne konkurrenceevne.

I år viser rapporten om varslingsmekanismen, at adskillige medlemsstater gør fremskridt i arbejdet med at reducere underskuddet på de løbende poster og rette op på tabet af konkurrenceevne. Rapporten viser imidlertid også, at der er brug for yderligere fremskridt for at kunne håndtere den store gæld og nettostilling over for udlandet for så vidt angår de mest forgældede økonomier, mens der stadig er store overskud på de løbende poster i andre medlemsstater. Dette indikerer, at opsparings- og investeringsniveauet er ineffektivt, og at der er behov for at styrke den indenlandske efterspørgsel.

Rapporten anbefaler at foretage en dybdegående undersøgelse af 16 medlemsstater, der står over for forskellige udfordringer og potentielle risici, der kan brede sig til resten af euroområdet og længere ud i EU. Rapporten foregriber ikke resultatet af disse undersøgelser, der har til formål at vurdere, om der findes ubalancer, eller om tidligere konstaterede ubalancer består eller er blevet afviklet.

For Spanien og Sloveniens vedkommende blev der konstateret uforholdsmæssigt store ubalancer i forbindelse med den sidste runde af dybdegående undersøgelser, der blev offentliggjort i april. De kommende dybdegående undersøgelser vil derfor vise om de uforholdsmæssigt store ubalancer består eller er under afvikling, og om de politikker, som disse medlemsstater har gennemført, bidrager til afviklingen af ubalancerne.

For Frankrigs, Italiens og Ungarns vedkommende blev der i forbindelse med den sidste runde af dybdegående undersøgelser konstateret ubalancer, der krævede væsentlige politiske foranstaltninger. De kommende dybdegående undersøgelser vil vise, hvorvidt ubalancerne består.

For de øvrige medlemsstater, der tidligere har fået konstateret ubalancer (Belgien, Bulgarien, Danmark, Malta, Nederlandene, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige), vil de dybdegående undersøgelser bidrage til at vurdere, hvilke medlemsstater der stadig oplever ubalancer, og hvilke der har afviklet dem. Eftersom ubalancerne i første omgang blev konstateret efter gennemgående analyser i en forudgående undersøgelse, bør konklusionen om, at en ubalance er blevet afviklet, først træffes efter nøje gennemgang af alle de relevante faktorer i en ny dybdegående undersøgelse.

Der vil også blive foretaget dybdegående undersøgelser af Tyskland og Luxembourg for at se nærmere på deres stilling over for udlandet og analysere den interne udvikling samt vurdere, om der findes ubalancer i disse lande.

Endelig bør der også foretages en dybdegående undersøgelse af Kroatien, som er en ny medlemsstat, i lyset af nødvendigheden af at forstå karakteren af de potentielle risici for landets stilling over for udlandet, handelsresultater og konkurrenceevne samt den interne udvikling.

Udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen: Fokus på job og social udvikling

Den fælles rapport om beskæftigelsen, som er vedlagt den årlige vækstundersøgelse, viser en række opmuntrende tegn på, at arbejdsløsheden ikke længere stiger, og at medlemsstaterne har gjort fremskridt med arbejdsmarkedsreformerne i det forgangne år. Arbejdsløsheden er imidlertid stadig uacceptabelt høj - navnlig ungdomsledigheden og langtidsledigheden - og i henhold til dataene i den nye resultattavle for beskæftigelses- og sociale indikatorer, der inkluderes i rapporten for første gang, er der opstået vedvarende forskelle i arbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløsheden, husstandsindkomsten, samt vedvarende forskelle vedrørende lighed og fattigdom medlemsstaterne imellem, navnlig i euroområdet.

Det er derfor afgørende at fortsætte bestræbelserne på at forbedre arbejdsmarkedernes tilpasningsevne. Det vil også være vigtigt at sætte skub i jobskabelsen i hurtigt voksende sektorer, hvilket over tid vil bidrage til at reducere uligheden og fattigdommen, og samtidig styrke den sociale sikring og foretage målrettede sociale investeringer.

Rapporten om integration i det indre marked: Et mere velfungerende indre marked

Kommissionens anden årlige rapport om integration i det indre marked fremlægger en analyse af situationen på det indre marked på de områder, der har det højeste vækstpotentiale. Dette års rapport viser, at mens der er gjort fremskridt med at gennemføre reformer i den finansielle, den digitale og transportsektoren, skal der stadig arbejdes med at få investeringerne til at flyde og med at skabe job samt med at forbedre forbrugertilfredsheden på disse områder. Rapporten fremhæver navnlig manglen på fremskridt i arbejdet med at åbne energimarkederne, idet 14 medlemsstaterne - to år efter tidsfristens udløb - stadig mangler at gennemføre EU's tredje energipakke i national ret. Rapporten viser også, at medlemsstaterne stadig mangler at gennemføre EU's Servicedirektiv fuldt ud, hvilket kan øge den samlede vækst med op til 2,6 % af BNP over de næste 5-10 år.

De næste skridt

På fredag den 15. november vedtager Kommissionen sine udtalelser om udkast til budgetplaner fremlagt af 13 medlemsstater i euroområdet (eksklusive de fire medlemsstater, der deltager i makroøkonomiske bistandsprogrammer) og fremlægger forslag for Rådet om de økonomiske partnerskabsprogrammer, der er indsendt af fem medlemsstater i euroområdet i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen præsenterer også et overblik over de budgetmæssige udsigter for euroområdet som helhed og rapporterer om de tiltag, der er iværksat af medlemsstater uden for euroområdet i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Den årlige vækstundersøgelse vil blive drøftet af Rådets ministre og EU's ledere på topmødet i marts 2014. Kommissionen ser desuden frem til Europa-Parlamentets bidrag.

I december vil rapporten om varslingsmekanismen blive drøftet af finansministrene og EU's ledere, som vil forsøge at nå til enighed om de væsentligste områder for yderligere samordning af de økonomiske politikker og reformer. I mellemtiden vil Kommissionen foretage dybdegående undersøgelser af de 16 medlemsstater, der er udpeget i rapporten om varslingsmekanismen, som vil blive offentliggjort i foråret 2014.

Baggrund:

Det europæiske semester, som blev indført i 2010, sikrer, at medlemsstaterne drøfter deres budgetmæssige og økonomiske planer med deres EU-partnere på bestemte tidspunkter i løbet af året. Dette gør det muligt for dem at kommentere på hinandens planer og sætter Kommissionen i stand til at give politisk vejledning til medlemsstaterne i god tid, før der lægges sidste hånd på afgørelser på nationalt plan. Kommissionen overvåger også, om medlemsstaterne arbejder hen mod beskæftigelses-, uddannelses-, innovations-, klima- og fattigdomsmålene i EU's langsigtede vækststrategi, Europa 2020.

Forløbet starter i november hvert år (se grafikken nedenfor) med Kommissionens årlige vækstundersøgelse (generel politisk vejledning for EU), der giver medlemsstaterne politisk vejledning for det kommende år. De landespecifikke henstillinger, som offentliggøres i foråret, giver medlemsstaterne skræddersyet rådgivning om dybere strukturreformer, som det ofte tager over et år at føre ud i livet.

Overvågningen af budgetterne for euroområdet tager til mod slutningen af året, hvor medlemsstaterne indsender udkast til budgetplaner, som vurderes af Kommissionen og drøftes af eurolandenes finansministre. Kommissionen gennemgår også den finanspolitiske kurs i euroområdet som helhed.

Kommissionen overvåger gennemførelsen af prioriteter og reformer flere gange om året, med fokus på euroområdet og medlemsstater med budgetmæssige eller økonomiske problemer. For yderligere oplysninger se MEMO/13/979.

Yderligere oplysninger:

Webstedet for Europa 2020: http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm

MEMO/13/970 Den tredje rapport om varslingsmekanismen vedrørende makroøkonomiske ubalancer i EU's medlemsstater

MEMO/13/976 Udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen – Ofte stillede spørgsmål

MEMO/13/979 EU’s økonomiske styring kort fortalt

Kontaktpersoner :

Pia Ahrenkilde Hansen (+32 2 295 30 70)

Sarah Collins (+32 2 296 80 76)

Simon O'Connor (+32 2 296 73 59)

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Chantal Hughes (+32 2 296 44 50)

Emer Traynor (+32 2 292 15 48)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site