Navigation path

Left navigation

Additional tools

Kommissionen anlægger sag mod Rådet for at have overtrådt EU-reglerne om personalevedtægten

European Commission - IP/12/9   11/01/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-kommissionen - Pressemeddelelse

Kommissionen anlægger sag mod Rådet for at have overtrådt EU-reglerne om personalevedtægten

Bruxelles, den 11. januar 2012 – Kommissionen har i dag besluttet at anlægge sag ved Domstolen mod Rådet, fordi det har undladt at vedtage Rådets forordning om den årlige tilpasning af de EU-ansattes løn og pensioner, som det skal i henhold til personalevedtægten.

Efter personalevedtægten skal EU-ansattes lønninger og pensioner tilpasses efter de politiske beslutninger, medlemsstaterne træffer med hensyn til lønningerne for deres egne, nationale tjenestemænd. Når nationale tjenestemænds lønninger stiger eller falder, sker den samme ændring for de EU-ansatte.

Denne gang forhøjede fem af de otte medlemsstater, der bruges i beregningen, lønningerne for deres nationale embedsmænd i nominel værdi: Belgien (3,6 %), Frankrig og Nederlandene (2 %), Tyskland og Det Forenede Kongerige (1,3 %). Der skete mindre lønfald i Italien, Spanien og Luxembourg. I gennemsnit betød det, at nationale embedsmænd mistede 1,8 % af deres reelle købekraft. Nøjagtigt den samme nedgang foreslås for de EU-ansatte, uanset hvor de gør tjeneste.

Kommissionen foreslog derfor, som reglerne kræver det, Rådet, at det samme fald skulle ramme de EU-ansatte. Efter forslaget skal der ske et realfald på 1,8 %, hvilket for de ansatte i Bruxelles, hvor inflationen er på 3,6 %, betyder en nominel justering på 1,7 %.

Som EU-Domstolen allerede har fastslået flere gange (senest i dom af 24. november 2010 i sag C-40/10), har Rådet efter personalevedtægten ingen skønsmargin, men skal vedtage den justeringsværdi, Kommissionen har beregnet.

Den eneste mulighed for at fravige reglerne er at bruge den undtagelsesbestemmelse, der – som Domstolen understregede – kun kan bruges under helt undtagelsesvise omstændigheder, hvor de EU-ansattes lønninger ikke ville blive justeret hurtigt nok ved brug af metoden. Kommissionen har to gange efter anmodning fra Rådet undersøgt, om undtagelsesbestemmelsen, der omhandler en pludselig og alvorlig forringelse af den økonomiske og sociale situation i Den Europæiske Union, kunne anvendes. Kommissionen konkluderede, at faldet i de EU-ansattes købekraft, der svarer til faldet i de nationale embedsmænds købekraft, må anses for at ligge på linje med den nuværende økonomiske og sociale situation. Yderligere foranstaltninger, der ville gå ud over det pågældende fald, ville være i strid med personalevedtægten og Domstolens retspraksis.

I stedet tog Kommissionen hensyn til behovet for økonomiske stramninger og foreslog personalenedskæringer i samtlige EU-institutioner på 5 % og omfattende ændringer i personalevedtægten som f.eks. en forøgelse af den ugentlige arbejdstid fra 37,5 til 40 timer uden lønkompensation, forhøjelse af pensionsalderen til 65 år (eller 67 under visse omstændigheder) og en omstrukturering af karriereforløbet for sekretærer og assistenter. Alle disse foranstaltninger vil føre til besparelser på over 1 mia. EUR over de næste syv år og 1 mia. EUR om året i det lange løb, hvis de vedtages.

Til trods for dette har Rådet besluttet ikke at vedtage Kommissionens forslag. Kommissionen finder, at denne beslutning er i strid med personalevedtægten, og er derfor som traktaternes vogter forpligtet til at indbringe den til prøvelse for Domstolen.

Næstformand for Kommissionen, Maroš Šefčovič, udtaler: "Kommissionen beklager, at den igen – efter at der har været en tilsvarende situation i 2009 – er nødt til at anlægge sag mod Rådet om dette spørgsmål. Rådet og Kommissionen anerkender begge, at der er behov for besparelser i administrationsudgifterne. Man bliver imidlertid nødt til at foretage besparelserne i overensstemmelse med loven - om nødvendigt kan loven ændres, men den må ikke brydes.

Det er ud fra de præmisser, Kommissionen allerede har arbejdet i otte måneder, og det resulterede i, at der i december 2011 blev fremsat lovforslag for Europa-Parlamentet og Rådet, der ville skabe besparelser i administrationsudgifterne på over 1 mia. EUR inden 2020 og 1 mia. EUR om året i det lange løb, hvis de blev vedtaget.”

Baggrund:

Den årlige tilpasning beregnes hvert år af Eurostat på grundlag af statistiske oplysninger, medlemsstaterne har indsendt om lønstigninger eller lønreduktioner, de har givet deres nationale embedsmænd. I 2004 besluttede Rådet, at der skulle bruges et uddrag bestående af otte medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien, Spanien, Nederlandene, Belgien og Luxembourg) hertil. På den måde deler de EU-ansatte den medgang og modgang, de nationale embedsmænd har i de pågældende lande.

I 2010 var der en mindre nedgang i nettolønnen i EU-institutionerne, idet stigningerne i pensionsbidragene (fra 11,3 % til 11,6 %) og i det særlige fradrag (fra 5,07 % til 5,5 %) mere end opvejede den minimale stigning i bruttolønningerne (0,1 %).

Link til IP/11/1532 om forslag til ændring af personalevedtægten og MEMO/11/907 Spørgsmål og svar om personalereformen.

Kontaktpersoner :

Antonio Gravili (+32 2 295 43 17)

Marilyn Carruthers (+32 2 299 94 51)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website