Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 29. august 2012

Kortlægning af havbunden: nye muligheder for blå vækst og beskæftigelse i havene

Havene omkring Europa skaber nye muligheder for at nå Europa 2020-målene med hensyn til vækst og beskæftigelse. For bedst at udnytte dette potentiale skal vi have større viden om, hvad der foregår under vandet. Europa-Kommissionen foreslår udarbejdelsen af en digital kortlægning af havbunden inden 2020 ved at samle alle de eksisterende data i én samlet database, der er tilgængelig for alle. I grønbogen "Viden om Havene", som er vedtaget i dag, iværksætter Kommissionen en høring om, hvordan vi kan opnå dette. Den stiller en række spørgsmål, såsom "hvordan kan medlemsstaternes vedvarende bestræbelser samles i en fælles EU-indsats?", "hvordan kan vi udvikle nye, billigere observationsteknikker?" og "hvordan kan den private sektor bidrage?". Høringsfristen er sat til den 15. december 2012.

Den fuldt integrerede digitale multiresolutionskortlægning af havbunden i de europæiske have bør have den størst mulige opløsning og dække topografi, geologi, habitater og økosystemer. De bør ledsages af adgang til ajourførte observationer og oplysninger om vandsøjlens fysiske, kemiske og biologiske tilstand, af de tilhørende data om indvirkningen af den menneskelige aktivitet og af oceanografiske prognoser. Alle disse oplysninger bør være let tilgængelige, indbyrdes kompatible og uden brugsrestriktioner. Projektet bør understøttes af en bæredygtig proces, der gradvist forbedrer dets formålstjenlighed og hjælper medlemsstaterne til at få mest muligt ud af deres programmer for havobservation, prøveudtagning og opmåling.

Kommissær for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, udtaler: "Den europæiske økonomi kan få stor gavn af en mere struktureret tilgang til viden om havene. Dem, der arbejder på vores have og kyster, kan øge deres konkurrenceevne med 300 mio. EUR om året, og det kan skabe nye muligheder af en værdi på yderligere 200 mio. EUR om året. Fordelene ved at mindske usikkerheden er sværere at måle, men vi vurderer, at hvis vi kan mindske usikkerheden om fremtidens stigning i havniveauet med 25 % om året, ville vi kunne spare dem, der har ansvaret for kystsikring i Europa, 100 mio. EUR om året. Et indledende antal pilotprojekter har vist, at det er en mulig tilgang. Vi vil bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os med disse."

Havene omkring Europa kan byde på udfordrende og indbringende job, der opfylder forventningerne hos vores unge. De kan levere den rene energi, der er nødvendig, hvis vi skal undgå en klimakatastrofe. De kan give os proteiner til en sund kost. De kan levere medicin eller enzymer fra organismer, der lever under de mest kævende forhold, hvad angår temperatur, mørke og tryk. Og de kan også bidrage til at slukke den globale tørst efter råmaterialer ved dybhavsminedrift.

Disse nye muligheder for blå vækst og beskæftigelse drives frem af to nye udviklinger. For det første medfører knapheden på jordarealer og ferskvand, at mennesket igen er begyndt at se på ressourcerne i de 71 % af vores klode, der er dækket af saltvand. For det andet kan de hurtige fremskridt inden for undervandsobservationer, fjernstyring og anlægsteknologi, som primært er udviklet af olieindustrien, bruges i en række andre spirende industrier under en lang række oceanografiske og meteorologiske forhold.

For at udnytte disse muligheder skal vi gøre det lettere at investere. Vi skal sænke omkostningerne, mindske risikoen og stimulere innovation. Og vi skal sikre, at denne udbygning af den blå økonomi er bæredygtig. Ressourcerne er omfattende, men ikke uudtømmelige. Derfor skal vi kende havets nuværende tilstand og vide, hvordan den kan ændre sig i fremtiden. Vi skal forstå, hvordan ændringerne i klimaet påvirker havet og omvendt.

I dag opbevares data af et væld forskellige institutioner i Europa. Det er svært at finde data om et særligt forhold i et bestemt område, det er besværligt at opnå tilladelse til at anvende disse data, og det er tidskrævende at samle indbyrdes inkompatible data fra forskellige kilder til ét overordnet billede. Det skaber større omkostninger for brugerne og betyder, at mange potentielle aktiviteter aldrig bliver til noget.

Kommissionen har til hensigt at samarbejde med medlemsstaterne om at samle de ressourcer og mekanismer, der er til rådighed, så denne viden bliver tilgængelig og til gavn for myndigheder, forskere, industrien og samfundet.

Baggrund

Kommissionens meddelelse "Viden om havene 2020" fra september 2010 viste, at en bedre forvaltning af havobservationer og data vil nedbringe omkostningerne ved aktiviteter på havene, stimulere innovation og mindske usikkerheden om, hvordan havene vil opføre sig i fremtiden.

Et første sæt tiltag under EU's integrerede havpolitik bestod i at oprette prototypedataplatforme, der gav adgang til havdata, som forvaltes af offentlige europæiske organer. Et netværk af 53 organisationer blev samlet i seks temagrupper - for hydrografi, geologi, fysik, kemi, biologi og fysiske levesteder. Samtidig har man oprettet en maritim tjeneste under det europæiske jordovervågningsprogram (GMES), som anvender satellitdata og in situ-data til at udarbejde oceanografiske prognoser, og ved EU's rammer for dataindsamling er der oprettet en proces for en struktureret indsamling af fiskeridata. Medlemsstaterne er også aktive.

Yderligere oplysninger:

Link til viden om havene: http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/policy/marine_knowledge_2020/index_da.htm

Link til høring:

http://ec.europa.eu/dgs/maritimeaffairs_fisheries/consultations/marine-knowledge-2020/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Oliver Drewes (+32 2 299 24 21)

Lone Mikkelsen (+32 2 296 05 67)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website