Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Standard-Eurobarometer fra foråret 2012: Stadig bred folkelig opbakning til Europa 2020-strategien

Commission Européenne - IP/12/857   27/07/2012

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 30. juli 2012

Standard-Eurobarometer fra foråret 2012: Stadig bred folkelig opbakning til Europa 2020-strategien

EU-borgerne støtter over en bred kam EU's vækst-, stabilitets- og jobinitiativer. Det er resultatet af Eurobarometerundersøgelsen, Europa-Kommissionens halvårlige opinionsundersøgelse, fra foråret 2012. I forbindelse med overgangen til årets anden halvdel - efter det "europæiske semester" - ligger ansvaret for at handle nu hos medlemsstaterne. De skal modernisere arbejdsmarkedet for at skabe jobs og hjælpe fattige og socialt udstødte, og det ser EU-borgerne som de vigtigste prioriteter. Den seneste undersøgelse viser også, at europæerne synes, at EU's overordnede mål, som f.eks. at sikre at trefjerdedele af personer i den erhvervsaktive alder har arbejde, rammer det rette ambitionsniveau (se bilag). EU-borgernes opfattelse af Europa 2020-strategien, som er EU's vækststrategi, er opmuntrende, særligt deres syn på initiativernes vigtighed og ambitionsniveau. Samlet set mener 40 % af europæerne (en stigning på 2 procentpoint), at EU er på rette vej til at komme ud af krisen og klar til at takle nye globale udfordringer.

Selvom der er store forskelle landene imellem, er der tegn på, at EU-borgerne er ved at blive mindre pessimistiske, fordi flere mener, at den værste del af krisen er overstået. 30 % af europæerne tror, at krisens konsekvenser for jobmarkedet allerede har nået sit højdepunkt (en stigning på 7 procentpoint siden seneste måling i efteråret 2011).

Mere end 8 ud af 10 europæere synes, at EU's medlemsstater bør arbejde tættere sammen som følge af krisen, og mere end halvdelen mener, at krisen vil styrke EU på langt sigt.

Som det også var tilfældet i tidligere undersøgelser, er svarene på spørgsmålet om den nationale økonomiske situation vidt forskellige i medlemsstaterne. Mens over trefjerdedele af borgerne i Sverige, Luxembourg og Tyskland synes, at den økonomiske situation er god, er det mindre end 5 % af borgerne i Irland, Portugal, Spanien og Grækenland, der deler denne opfattelse. Der er 27 % (-1 procent point), der siger, at den nuværende nationale økonomiske situation er god, hvilket samlet set over de seneste seks måneder er et stabilt antal, mens der stadig er 71 % (uændret), der mener, at situationen er dårlig.

EU's befolkning opfatter stadig EU som den mest effektive aktør – sammen med de nationale regeringer – til at afhjælpe følgerne af den økonomiske krise. Eurobarometeret viser, som sædvanlig, hvilke ligheder og forskelle der er mellem den offentlige mening i de forskellige EU-medlemsstater med hensyn til, hvilke bekymringer borgerne har (beskæftigelse, inflation og den økonomiske situation).

Baggrund

Standard-Eurobarometerundersøgelsen fra foråret 2012 blev udført ved personlige interviews i perioden 12.-27. maj 2012. I alt blev 32.728 personer fra de 27 EU-medlemsstater og kandidatlandene interviewet.

Yderligere oplysninger

I dag offentliggøres rapporten med de første resultater over europæernes opfattelse af den nuværende økonomiske situation og bekymringer for fremtiden, såvel som deres mening om krisen og Europa 2020-strategien. Desuden offentliggøres tendensresultater om EU's institutioner og oplysninger om medborgerskabsspørgsmål.

Rapporten med de første resultater findes på:

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb77/eb77_en.htm

Kontaktpersoner:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)

ANNEX

1. Perceived importance of Europe 2020 initiatives

2. Appraisal of Europe 2020 targets

3. Perceived relevance of the Europe 2020 approach

4. Differentiation between Member States on the impact of the crisis on jobs and trends since Autumn 2011

5. Statements on the crisis: EU countries will have to work more closely together and the EU will be stronger in the long run.

6. Differentiation between Member States on the appraisal of the current state of the economy


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site