Navigation path

Left navigation

Additional tools

Fiskeri: Kommissionen foreslår nye foranstaltninger, der skal øge beskyttelsen af dybhavsbestandene og deres levesteder

European Commission - IP/12/813   19/07/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 19. juli 2012

Fiskeri: Kommissionen foreslår nye foranstaltninger, der skal øge beskyttelsen af dybhavsbestandene og deres levesteder

Europa-Kommissionen har foreslået nye foranstaltninger, der skal regulere fiskeriet af dybhavsarter i den nordøstlige del af Atlanterhavet. Dybhavsøkosystemer og de arter, der lever her, er særligt sårbare over for menneskelige aktiviteter. En ny forordning skal sikre bæredygtigt fiskeri af dybhavsarter, reduktion af uønskede bifangster, mindre belastning af skrøbelige dybhavslevesteder og øget indsamling af data om disse arters biologi.

Med det mål for øje foreslår Kommissionen en stramning af fiskerilicensordningen og en gradvis udfasning af fiskeredskaber som bundtrawl og bundsatte hildingsgarn, der er mindre bæredygtige, når det gælder målrettet fiskeri efter dybhavsarter. Kommissionen foreslår også specielle krav til indsamling af data om dybhavsfiskeri. De tilpasninger, der er nødvendige for at gennemføre foranstaltningerne, kan finansieres via EU-fonde.

Selvom dybhavsfisk ofte fanges som bifangst, findes der imidlertid også fiskerfartøjer, som går specielt efter disse arter. Det er disse fartøjer, der er mest afhængige af ressourcerne, og deres fremtid kan kun sikres, hvis deres aktiviteter gøres bæredygtige. Dette indebærer først og fremmest en gradvis overgang til mere selektive fangstteknikker, som er mindre skadelige for dybhavslevestederne.

Kommissionen foreslår, at licenser til fiskeri af dybhavsarter med bundtrawl og bundsatte hildingsgarn udfases, da disse metoder skader de sårbare dybhavsøkosystemer mere end andre fiskerimetoder, og de desuden medfører store uønskede bifangster (20-40 % vægtprocent eller mere). Det øvrige kommercielle fiskeri, som anvender bundtrawl, vil ikke blive berørt, da de fremlagte forslag kun angår fiskeri, der går specielt efter dybhavsfisk.

Fiskere samarbejder allerede med forskere for at lære mere om de ret ukendte dybhavsøkosystemer. For at finde den bedste måde at teste mindre skadelige fiskeredskaber på og skifte til fiskeriteknikker og –strategier, der i højere grad skåner de sårbare økosystemer, har Kommissionen besluttet at finansiere en undersøgelse af emnet i samarbejde med virksomheder, som er involveret i dybhavsfiskeri.

Baggrund

Dybhavsarter bliver fanget i Atlanterhavet uden for de vigtigste fiskepladser på kontinentalsoklen i ned til 4000 meters dybde. Deres levesteder og økosystemer er i vid udstrækning ukendte, men vi ved, at de er hjemsted for 8 500 år gamle koralrev og ældgamle arter, der næsten er uudforskede. Det er et sårbart miljø, som sandsynligvis ikke vil komme sig, hvis det bliver beskadiget. Dybhavsbestande er yderst sårbare over for fiskeri, da de hurtigt kollapser og kun langsomt bliver genopbygget pga. lav reproduktion.

Sort sabelfisk og spidstandet blankesten er meget eftertragtede dybhavsarter, mens byrkelange og langhaler har middelstor værdi for fiskerne. Visse dybhavsbestande er alvorligt nedfisket, herunder bestandene af orange savbug og dybhavshajer. Andre bestande kan fiskes (byrkelange, skolæst), men det skal foregå på en miljørigtig måde, f.eks. ved at man undgår unødvendige bifangster.

Dybhavsfiskeri i den nordøstlige del af Atlanterhavet foregår i EU-farvande, herunder Portugals og Spaniens randområder, og i internationale farvande omfattet af de bevarelsesforanstaltninger, som er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), som både EU-lande og andre lande, der fisker i området, er en del af.

Dybhavsfiskeri udgør cirka 1 % af den fangst, der landes fra den nordøstlige del af Atlanterhavet, men visse lokale fiskersamfund er til en vis grad afhængig af dybhavsfiskeri. Grundet de svindende bestande har fangsterne – og beskæftigelsen forbundet hermed – i årevis været for nedadgående.

Førhen var fiskeriet i høj grad ureguleret, og det har haft en udpræget negativ indvirkning på de berørte bestande. EU begyndte i 2003 at indføre kvoter for, hvor mange fisk der må fanges, hvor mange fartøjer der har tilladelse til at fiske, og hvor mange dage disse kan tilbringe til søs (deres fiskeriindsats) for at fange de pågældende arter.

Grafen viser, hvordan fiskeriindsatsen er dalet de seneste år.

Fald i fiskeriindsatsen fra 2000 og frem ifølge oplysninger fra de berørte EU-medlemsstater

Yderligere oplysninger

Kontaktpersoner:

Oliver Drewes (+32 2 299 24 21)

Lone Mikkelsen (+32 2 296 05 67)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website