Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 10. juli 2012

Børn med særlige behov og voksne handicappede behandles stadig uretfærdigt i uddannelsessystemet ifølge en rapport

Til trods for at medlemsstaterne har forpligtet sig med hensyn til at fremme inklusiv uddannelse, behandles børn med særlige undervisningsbehov og handicappede voksne stadig uretfærdigt ifølge en rapport, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag. Mange er placeret i separate institutioner, og de, der placeres i de almindelige uddannelsessystemer, får ifølge rapporten ofte utilstrækkelig støtte. Rapporten opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at udvikle inklusive uddannelsessystemer og til at fjerne de barrierer, som sårbare grupper er stillet over for, når det drejer sig om deltagelse og succes på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

"Hvis vi ønsker at forbedre tilværelsen for børn med særlige undervisningsbehov og handicappede voksne er vi nødt til at styrke vores indsats for at tilvejebringe tilstrækkeligt velfinansierede inklusive uddannelsespolitikker. Det er på tide at opfylde de forpligtelser, der er indgået. Målet med inklusiv uddannelse er ikke at tilvejebringe et valgfrit ekstra gode; inklusiv uddannelse er en grundlæggende nødvendighed. Vi må sætte de mest sårbare i centrum for vores foranstaltninger for at opnå et bedre liv for alle", udtalte Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom.

Ca. 45 millioner EU-borgere i den arbejdsdygtige alder har et handicap, og 15 millioner børn har særlige undervisningsbehov. Rapporten viser, at de i nogle tilfælde ikke har nogen uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Børn med særlige undervisningsbehov forlader ofte skolen med kun få eller slet ingen kvalifikationer, inden de går videre med en specialiseret uddannelse, som i nogle tilfælde kan forringe snarere end forbedre deres jobudsigter. Ifølge rapporten er personer med handicap eller særlige undervisningsbehov langt mere tilbøjelige til at blive arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive, og selv de, der har moderat succes på arbejdsmarkedet, tjener ofte mindre end ikke-handicappede.

I alle medlemsstater er underprivilegerede børn (navnlig drenge) fra romamiljøer, etniske mindretal og socioøkonomisk dårligt stillede miljøer overrepræsenterede i specialskolerne. Rapporten rejser spørgsmålet om, hvorvidt specialundervisningssystemerne øger isolationen af elever, der allerede er socialt marginaliserede, og derved mindsker snarere end øger deres muligheder i livet. Forskningen tyder på, at disse børn ville kunne optages på almene skoler, hvis der blev investeret mere i udviklingen af deres sprogkundskaber og udvist mere forståelse for kulturelle forskelle.

Rapporten fremhæver også de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvordan børn med særlige behov identificeres, samt om de anbringes i almene skoler eller specialskoler. F.eks. anbringes i Flandern (Belgien) 5,2 % af elever med særlige behov i separate specialskoler, hvor det i Italien kun drejer sig om 0,01 %. Rapporten påpeger, at der bør gøres mere for at harmonisere definitionerne og forbedre dataindsamling, som gør det muligt for landene at sammenligne deres metoder mere effektivt og lære af hinandens erfaringer.

Baggrund

Rapporten "Education and Disability/Special Needs - policies and practices in education, training and employment for students with disabilities and special educational needs in the EU" (uddannelse og handicap/særlige behov - politikker og praksis inden for uddannelse og beskæftigelse for elever med handicap og særlige undervisningsbehov i EU) er udarbejdet for Europa-Kommissionen af det uafhængige netværk af samfundsvidenskabelige forskere med speciale i uddannelse (NESSE).

Andre vigtige konklusioner i rapporten

  • Selv om elever med gennemgribende funktionsnedsættelser kan være vanskelige at integrere i almene undervisningsmiljøer eller bedre kan tilgodeses i separate miljøer, er der stadig mere, der tyder på, at et meget stort antal elever med handicap/særlige undervisningsbehov kan integreres i den almene uddannelse, og at kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse er en god uddannelse for alle elever.

  • Selv om det er af afgørende betydning at bevæge sig hen imod mere inklusive uddannelsessystemer, har læreruddannelser og efteruddannelse ikke altid har været organiseret efter inklusive principper.

  • Ud over lærerne, spiller hjælpelærere og klassestøtte en afgørende rolle, når det gælder om at få inklusiv undervisning til at fungere godt i praksis.

  • I nogle europæiske lande er læseplanerne standardiserede og ufleksible, hvilket gør inkludering af handicappede børn vanskelig. Praksis gående ud på gentagelse af skoleår undergraver også de inklusive principper.

  • Handicappede er mindre tilbøjelige til at tage en videregående uddannelse end ikke-handicappede.

  • Handicappede, der tager en videregående uddannelse, oplever stadig uligheder på arbejdsmarkedet, men de har langt større chancer for beskæftigelse end mindre kvalificerede handicappede.

  • Der findes ingen europadækkende sammenlignelige data om antallet af handicappede studerende på videregående uddannelser eller om disses handicap og resultater.

  • Der er mangel på ajourførte og pålidelige data om antallet af handicappede i beskæftigelse i forskellige EU-lande.

  • Invaliditetsydelser mindsker risikoen for fattigdom og social udelukkelse, men de vil formentlig vil blive reduceret på grund af de igangværende offentlige nedskæringer i hele Europa.

  • "Flexicurity"-ordninger kan bidrage til, at handicappede kan arbejde på deltid uden at miste alle ydelser.

  • Der er betydelig konvergens vedrørende handicap og beskæftigelse i hele Europa, og de fleste lande vedtager beskæftigelsesstøtteforanstaltninger, der ligner hinanden. Programmerne for beskæftigelsesstøtte og erhvervsmæssig genoptræning varierer imidlertid med hensyn til effektivitet, når det gælder om at få handicappede ind på arbejdsmarkedet eller hjælpe dem med at bevare beskæftigelsen, hvis de bliver handicappede, mens de er i arbejde.

Der er allerede indført flere EU-initiativer med henblik på at styrke særlige undervisningsbehov:

Yderligere oplysninger

Den fuldstændige rapport

Europa-Kommissionens websted om Uddannelse

Androulla Vassilious websted

Følg Androulla Vassiliou på Twitter @VassiliouEU

Antallet af elever, der følger den obligatoriske skolegang, og den procentvise andel af elever i adskilte specialskoler eller specialklasser

Land

Antallet af elever, der følger den obligatoriske skolegang

Antallet af elever med særlige undervisningsbehov og i % af den samlede elevpopulationen

Antallet af elever i adskilte specialskoler og i % af den samlede elevpopulationen

Antallet af elever i adskilte specialklasser og i % af den samlede elevpopulationen

Østrig

802 519

28 525 (3,5 %)

11 787 (1,5 %)

965 (0,1 %)

Belgien (flamsk)

871 920

54 336 (6,2 %)

46 091 (5,2 %)

0

Belgien (fransktalende)

687 137

30 993 (4,5 %)

30 773 (4,4 %)

0

Bulgarien

693 270

14 083 (2,0 %)

8 119 (1,1 %)

391 (0,05 %)

Cypern

97 938

5 445 (5,5 %)

293 (0,3 %)

583 (0,6 %)

Tjekkiet

836 372

71 879 (8,6 %)

30 092 (3,6 %)

7 026 (0,8 %)

Danmark

719 144

33 733 (4,6 %)

12 757 (1,8 %)

18 986 (2,6 %)

Estland

112 738

10 435 (9,2 %)

3 782 (3,0 %)

1 459 (1,3 %)

Finland

559 379

45 493 (8,1 %)

6 782 (1,2 %)

14 574 (2,6 %)

Frankrig

12 542 100

356 803 (2,8 %)

75 504 (0,6 %)

161 351 (1,3 %)

Tyskland

8 236 221

479 741 (5,8 %)

399 229 (4,8 %)

0

Grækenland

1 146 298

29 954 (2,6 %)

7 483 (0,6 %)

22 471 (2,0 %)

Ungarn

1 275 365

70 747 (5,5 %)

33 014 (2,6 %)

0

Island

43 511

10 650 (24,0 %)

143 (0,3 %)

348 (0,8 %)

Irland

649 166

33 908 (5,2 %)

4 976 (0,8 %)

2 380 (0,4 %)

Italien

7 326 567

170 696 (2,3 %)

693 (0,01 %)

0

Letland

185 032

9 057 (4,8 %)

6 363 (3,4 %)

1 175 (0,6 %)

Litauen

440 504

51 881 (11,7 %)

4 253 (1,0 %)

855 (0,2 %)

Luxembourg

64 337

1 374 (2,2 %)

663 (1,0 %)

0

Malta

48 594

2 645 (5,4 %)

137 (0,3 %)

13 (0,03 %)

Nederlandene

2 411 194

103 821 (4,3 %)

64 425 (2,7 %)

0

Norge

615 883

48 802 (8,0 %)

1 929 (0,3 %)

5 321 (0,9 %)

Polen

4 511 123

127 954 (2,8 %)

59 880 (1,3 %)

0

Portugal

1 331 050

35 894 (2,7 %)

2 660 (0,2 %)

2 115 (0,2 %)

Slovenien

162 902

10 504 (2,7 %)

2 829 (1,7 %)

400 (0,24 %)

Spanien

4 437 258

104 343 (2,35 %)

17 400 (0,4 %)

0

Sverige

906 189

13 777 (1,5 %)

516 (0,06 %)

13 261 (1,5 %)

Schweiz

777 394

41 645 (5,4 %)

16 223 (2,1 %)

25 422 (3,3 %)

UK (England)

8 033 690

225 920* (2,8 %)

96 130 (1,2 %)

16 190 (0,2 %)

UK (Scotland)

647 923

45 357 (7,0 %)

6 659 (1,0 %)

1 481 (0,2 %)

UK (Wales)

377 503

12 895 (3,4 %)

3 070 (0,8 %)

2 843 (0,7 %)

* Dataene vedrørende England omfatter kun elever med "statements of need" (behovserklæringer).

Kilde: Det Europæiske Agentur for Udvikling af Specialundervisning, landespecifikke data 2010.

Elever identificeret som havende særlige undervisningsbehov i % af det samlede elevtal

Kilde: Det Europæiske Agentur for Udvikling af Specialundervisning, landsspecifikke data 2010.

Bemærk: Statistikkerne for Bulgarien og Italien er indhentet fra Europæiske Agentur for Udvikling af Specialundervisning, landsspecifikke data for 2008, da de ikke er medtaget i 2010-publikationen.

Elever i specialskoler og -klasser i % af det samlede elevtal

Kilde: Det Europæiske Agentur for Udvikling af Specialundervisning, landsspecifikke data 2010.

Bemærk: Statistikkerne for Bulgarien og Italien er indhentet fra Europæiske Agentur for Udvikling af Specialundervisning, landsspecifikke data for 2008, da de ikke er medtaget i 2010-publikationen.

Kontaktpersoner:

Dennis Abbott (+32 2 295 92 58); Twitter: @DennisAbbott

Dina Avraam (+32 2 295 96 67)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website