Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Forbrugere: EU undersøger hjemmesider for forbrugerkredit – de lever ikke op til forbrugernes forventninger

Commission Européenne - IP/12/6   10/01/2012

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Forbrugere: EU undersøger hjemmesider for forbrugerkredit – de lever ikke op til forbrugernes forventninger

Bruxelles, den 10. januar 2012 – Har du nogensinde været ved at skrive under på en kontrakt for et personligt lån, kreditkort eller en anden forbrugerkredit og fundet ud af, at det ville koste mere, end du først troede? Der er udført en undersøgelse på EU-plan af websteder, der tilbyder forbrugerkredit, med henblik på at kontrollere, om forbrugerne får de oplysninger, de har krav på i henhold til EU's forbrugerlovgivning1, før de underskriver en kontrakt om forbrugerkredit. De kompetente nationale myndigheder kontrollerede over 500 websteder i de 27 medlemsstater samt Norge og Island. De udpegede 70 % (393) af disse websteder til yderligere undersøgelser i forbindelse med følgende hovedproblemer: Reklamerne indeholdt ikke de krævede standardoplysninger, tilbuddene manglede væsentlige oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en beslutning, udgifterne blev fremlagt på en misvisende måde. De kompetente nationale myndigheder vil nu kontakte finansieringsinstitutterne og kreditmæglerne om de formodede uregelmæssigheder og bede dem skabe klarhed eller rette op på situationen. Aktionen handlede især om, hvordan virksomhederne overholder forbrugerkreditdirektivet (der blev gennemført i medlemsstaterne for nylig), som skal gøre det lettere for forbrugerne at forstå og sammenligne kredittilbud.

EU's forbrugerkommissær John Dalli udtaler: "Når folk går på lånemarkedet, kan lånet vise sig at være dyrere, end de oprindelig troede, fordi nogle vigtige oplysninger var uklare eller simpelthen manglede. Forbrugerkredit er ikke altid let at forstå, og derfor er der EU-lovgivning, der skal hjælpe forbrugerne med at træffe velbegrundede valg. Derfor er det meget vigtigt, at virksomhederne giver forbrugerne de rigtige og nødvendige oplysninger. Og det er Kommissionens opgave at arbejde sammen med de nationale myndigheder, så det kan blive til virkelighed."

En "rent hus"-aktion betyder, at der bliver rykket ud, så EU's lovgivning håndhæves. EU leder aktionen, som udføres af de nationale myndigheder med samtidige og koordinerede kontroller af overtrædelser af forbrugerlovgivningen i en bestemt branche. De nationale myndigheder kontakter webstedsoperatørerne angående de formodede uregelmæssigheder og beder dem rette op på dem. Aktionen "rent hus for forbrugslån" fandt sted i september 2011.

Seks lande udførte en mere dybtgående undersøgelse, "rent hus plus", og gik 57 websteder efter i sømmene for at se, om forbrugerreglerne var overholdt, bl.a. afregning, klagebehandling samt vilkår og betingelser.

Det undersøgte marked bruges af forbrugerne hver eneste dag. I 2010 havde finansieringsinstitutterne i euroområdet over 600 mia. EUR i udestående forbrugerlån.2

Resultater

Ud af de 562 websteder, der oprindelig blev kontrolleret, overholdt kun 30 % de relevante EU-forbrugerregler, og 70 % af disse websteder (393) blev udpeget til yderligere undersøgelser. De væsentligste problemer, der blev konstateret, var:

  • Manglende oplysninger i reklamer for forbrugerkredit: Reklamerne på 258 websteder (46 % af de kontrollerede websteder) indeholdt ikke alle de standardoplysninger, der kræves ifølge forbrugerkreditdirektivet, f.eks. i) årlige omkostninger i procent (ÅOP), der er afgørende, når man vil sammenligne tilbud, ii) oplysninger om, hvorvidt udgifterne til obligatoriske tillægstjenester (f.eks. forsikring) indgår i de samlede omkostninger, eller iii) kreditaftalens længde.

  • Manglende nøgleoplysninger om tilbuddet: 244 (43 %) af webstederne gav ikke klare oplysninger om de forskellige elementer af de samlede omkostninger, f.eks. i) om renten (fast, variabel eller begge), ii) om kredittens eventuelle længde og iii) om visse udgifter ved kreditten (f.eks. gebyr for at arrangere kreditten).

  • Vildledende fremstilling af omkostningerne: Omkostningerne ved kreditten fremstilles på en måde, der er forkert eller vildledende for forbrugerne, f.eks. i) prisberegning, eller ii) forbrugeren oplyses ikke om, at der ud over selve prisen for kreditten også er tilknyttet en obligatorisk forsikring. 116 websteder (20 %) havde denne type problem.

Rent hus plus

Seks lande (Italien, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet og Sverige) udførte en mere dybtgående undersøgelse af 57 af de undersøgte hjemmesider. Aktionen kaldtes "Rent hus plus". De væsentligste problemer var i forbindelse med oplysninger før kontraktindgåelse og kontraktvilkår.

Hvad nu?

Nu går håndhævelsesfasen i gang: I de kommende uger og måneder vil virksomhederne blive kontaktet af de nationale myndigheder, som vil bede dem skabe klarhed eller foretage rettelser på deres websteder. Afhængigt af den gældende nationale lovgivning, kan der blive udskrevet bøder, eller webstederne kan endda blive lukket, hvis instrukserne ikke bliver fulgt. De nationale myndigheder er blevet bedt om at melde tilbage til Europa-Kommissionen senest i efteråret 2012. Kommissionen vil aflægge rapport om resultaterne.

Se følgende med henblik på flere oplysninger:

Om "rent hus":http://ec.europa.eu/consumers/enforcement/sweeps_en.htm

MEMO/12/02

Bilag

Tabel 1. Antal websteder, der kontrolleredes under aktionen (inkl. "rent hus plus") og antal websteder, der skal undersøges yderligere – pr. land

Land

Antal undersøgte websteder

Antal websteder med uregelmæssigheder

Sager, der skal behandles yderligere af CPC*

Sager, der skal behandles yderligere nationalt

Østrig

10

6

 

6

Belgien

93

89

 

89

Bulgarien

6

0

 

0

Cypern

10

10

 

10

Tjekkiet

10

9

 

9

Danmark

11

9

 

9

Estland

15

12

 

12

Finland

5

4

 

4

Frankrig

50

11

 

11

Tyskland

26

20

5

15

Grækenland

1

 0

 

0

Ungarn

16

11

 

11

Island

10

 

0

Irland

2

 

0

Italien

15

12

 

12

Letland

9

7

 

7

Litauen

5

3

 

5

Luxembourg

20

12

7

5

Malta

5

5

 

5

Nederlandene

45

36

 

36

Norge

27

18

 

18

Polen

10

5

 

5

Portugal

40

14

 

14

Rumænien

20

11

 

11

Slovakiet

10

10

 

10

Slovenien

0

0

Spanien

29

29

1

28

Sverige

15

12

 

12

Det Forenede Kongerige

47

38

 

38

29

562

393

13

380

*CPC = Consumer Protection Co-operation Network (Netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejdet) – et netværk af nationale myndigheder fra 27 medlemsstater (+ Norge og Island), oprettet inden for rammerne af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (EF nr. 2006/2004) til løsning af grænseoverskridende problemer.

* visse websteder havde flere overtrædelser

I Slovakiet blev 10 websteder udpeget som led i aktion "rent hus" og 10 som led i "rent hus plus".

Kontaktpersoner:

Frédéric Vincent (+32 2 298 71 66)

Aikaterini Apostola (+32 2 298 76 24)

1 :

Forbrugerkreditdirektivet, direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om elektronisk handel, direktivet om urimelige kontraktvilkår.

2 :

ECB, statistik for euroområdet, www.ecb.int/stats/money/aggregates/bsheets/html/index.en.html


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site