Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 22. juni 2012

EU's fælles åbenhedsregister fejrer etårsfødselsdag med mere end 5 150 registrerede, Rådets beslutning om at have en observatør i registrets sekretariat og en offentlig høring

Kommissionens og Europa-Parlamentets fælles åbenhedsregister (over dem som arbejder med interesserepræsentation, lobbyvirksomhed, osv.) fejrer etårsfødselsdag i morgen (den 23.) Onlineregisteret giver borgerne omfattende oplysninger om, hvem der søger at komme med input til og påvirke Den Europæiske Unions beslutningstagning. Registret er samtidig et innovativt eksempel på samarbejde mellem EU's institutioner.

Årsdagen falder sammen med Ministerrådets beslutning om også at være repræsenteret i registret. Ministerrådet skal have en observatør i det fællessekretariat, som tager sig af den daglige forvaltning.

Næstformand for Kommissionen, Maroš Šefčovič, udtaler: "Det nye åbenhedsregisters først år har været meget lovende. Tallene taler for sig selv: Flere end 5 150 organisationer har nu forpligtet sig til anvende samme adfærdskodeks i deres kontakt med institutionerne, og der kommer stadig flere til."

"Rådets beslutning om at have en observatør i sekretariatet sender også et signal til offentligheden om, at de tre største EU-institutioner arbejder sammen på dette vigtige område. Jeg håber snart at kunne hilse Rådets fulde deltagelse i åbenhedsregisteret velkommen."

Med henblik på evalueringen næste år og den første årlige rapport om registret er der iværksat en offentlig onlinehøring af interessenterne, som varer indtil den 31. august 2012.

Årsdagen markerer også den formelle lukning af Kommissionens gamle register over interesserepræsentanter, som blev indført i 2008. Organisationer fra det gamle register er gradvist blevet overført til det nye i løbet af en 12-måneders overgangsperiode, mens alle nyregistrerede kun er blevet indført i det fælles åbenhedsregister.

Baggrund

Link til offentlig høring om åbenhedsregistret:
http://ec.europa.eu/transparency/civil_society/consultation/transparency_register_da.htm

Link til åbenhedsregistret: http://europa.eu/transparency-register/index_da.htm.

http://www.europarl.europa.eu/news/de/pressroom/content/20120625IPR47616/html/EU-Transparency-Register-over-5000-interest-groups-sign-up-in-first-year

Kontaktpersoner:

Antonio Gravili (+32 2 295 43 17)

Marilyn Carruthers (+32 2 299 94 51)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website