Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 21. juni 2012

Eurobarometer: 98 % mener, det er en fordel for deres børn at lære sprog, men tests afslører manglende færdigheder

Næsten ni ud af ti EU-borgere mener, at evnen til at tale fremmedsprog er nyttig, og 98 % siger, at fremmedsprogskundskaber vil gavne deres børns fremtid, hedder det i en ny Eurobarometerundersøgelse om EU-borgernes holdning til flersprogethed og fremmedsprogsundervisning.

En særlig undersøgelse fra Europa-Kommissionen, som er den første europæiske undersøgelse af sprogkundskaber, afslører imidlertid, at der er en kløft mellem ambition og virkelighed, når det kommer til fremmedsprogsfærdigheder i praksis: Tests foretaget blandt elever i teenagealderen i 14 europæiske lande viser nemlig, at kun 42 % kan klare sig på deres første og kun 25 % på deres andet fremmedsprog. Et anseligt antal, 14 % i det første fremmedsprog og 20 % i det andet, behersker ikke engang sproget på et basalt niveau.

I en kommentar til undersøgelsen udtaler Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom: "Denne Eurobarometerundersøgelse viser, at flersprogethed og fremmedsprogsundervisning er et vigtigt spørgsmål, og det bør vi glæde os over. Men vi skal også gøre mere for at forbedre fremmedsprogsundervisningen. Evnen til at kommunikere på et fremmedsprog udvider ens horisont og åbner døre. Den giver bedre beskæftigelsesmuligheder, og sætter erhvervslivet i stand til at udnytte potentialet i det indre marked."

Ti år efter, at stats- og regeringscheferne udfærdigede Barcelonaerklæringen, hvori der blev opfordret til at påbegynde undervisning i to fremmedsprog i en meget tidlig alder, er europæerne meget bevidste om fordelene ved flersprogethed. Næsten tre fjerdedele (72 %) er enige i dette mål, og 77 % mener, at det bør være en politisk prioritering. Mere end halvdelen af europæerne (53 %) bruger fremmedsprog på arbejdspladsen, og 45 % mener, at de har fået et bedre job i deres eget land takket være deres fremmedsprogskundskaber.

Alligevel er andelen af europæere, som siger, at de kan kommunikere på et fremmedsprog, faldet en smule - fra 56 % til 54 %. Dette skyldes til dels, at russisk og tysk ikke længere er obligatorisk i skolernes læseplaner i de central- og østeuropæiske lande.

Andelen af elever, som kan klare sig på deres første fremmedsprog, varierer fra 82 % i Malta og Sverige (hvor engelsk er det første fremmedsprog) til kun 14 % i Frankrig (engelsk) og 9 % i England (fransk). En af de mest slående ændringer siden 2005 er, at internettet har tilskyndet folk til at udvide deres "passive" læse‑ og lyttefærdigheder på fremmedsprog. For eksempel er antallet af europæere, der regelmæssigt bruger fremmedsprog på internettet gennem de sociale medier steget med 10 procentpoint fra 26 % til 36 %.

De næste skridt

Europa-Kommissionen ønsker at intensivere støtten til sproglæring via det nye program "Erasmus for alle"(IP/11/1398). Sproglæring er et af programmets seks specifikke mål, og Kommissionen har planer om at øge finansieringen til sprogkurser for personer, som ønsker at studere, videreuddanne sig eller fungere som volontør i udlandet. Kommissionen vil foreslå et europæisk benchmark om sprogkundskaber ved udgangen af 2012, som skal måle medlemsstaternes fremskridt med deres sprogundervisning og -læring.

Resultaterne af Eurobarometerundersøgelsen om "europæerne og deres sprog" og den europæiske undersøgelse af sprogkundskaber vil blive drøftet på en international konference i Limassol (Cypern), som tidsmæssigt falder sammen med den næste europæiske sprogdag (den 26. september).

Baggrund

I 2002 opfordrede Det Europæiske Råd i Barcelona til tiltag for at "forbedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog". Det opfordrede også til, at der fastsættes "en indikator for sprogkundskaber".

Den specielle Eurobarometerundersøgelse (386) om europæerne og deres sprog blev gennemført i foråret 2012. Næsten 27 000 mennesker blev interviewet direkte på deres modersmål. Interviewene blev foretaget i alle 27 medlemsstater, og deltagerne repræsenterede forskellige sociale og demografiske grupper.

Det mest talte modersmål er tysk (16 %), efterfulgt af italiensk og engelsk (begge 13 %), fransk (12 %) og spansk og polsk (begge 8 %).

De lande, der i forhold til undersøgelsen fra 2005 noterer sig for den mest markante stigning i andelen af respondenter, der siger, at de behersker mindst ét fremmedsprog godt nok til at føre en samtale, er Østrig (+16 procentpoint til 78 %, Finland (+6 procentpoint til 75 % og Irland (+6 til 40 %).

I modsætning hertil er andelen, som behersker mindst ét fremmedsprog, faldet i Slovakiet (-17 procentpoint til 80 %), Tjekkiet (-12 procentpoint til 49 %), Bulgarien (-11 procentpoint til 48 %), Polen (-7 til 50 %) og Ungarn (-7 til 35 %). I forhold til 2005 har udviklingen i andelen af personer i disse lande, som behersker sprog som russisk og tysk, været negativ.

De fem mest talte fremmedsprog er fortsat engelsk (38 %), fransk (12 %), tysk (11 %), spansk (7 %) og russisk (5 %).

Fordelt på de enkelte lande er engelsk det mest talte fremmedsprog i 19 af de 25 medlemsstater, hvor det ikke er et officielt sprog (dvs. med undtagelse af UK og Irland).

For første gang blev holdningerne til den rolle, som oversættelse spiller for sundhed og sikkerhed, uddannelse, jobsøgning, informations‑ og fritidsaktiviteter, som f.eks. film og læsning også undersøgt. Kommissionen har tidligere fået foretaget Eurobarometerundersøgelser om sprog i 2001 og 2005.

Den europæiske undersøgelse af sprogkundskaber blev gennemført i foråret 2011, og resultaterne offentliggøres i dag efter en grundig analyse. Næsten 54 000 elever i 14 lande og 16 uddannelsessystemer (de tre sprogfællesskaber i Belgien, Bulgarien, England, Estland, Frankrig, Grækenland, Kroatien, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige) blev testet. Vurderingen giver sammenlignelige data om fremmedsprogskundskabernes niveau blandt elever i alderen 14-15 år. I hvert land blev læseforståelse, lytteforståelse og skriftlige færdigheder testet på to ud af de fem officielle sprog i EU, der hyppigst undervises i: Engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk. På grundlag af spørgeskemaer, som eleverne og de næsten 5 000 sproglærere og 2 250 skoleledere skulle udfylde, konstateredes det i undersøgelsen, at evnen til at lære sprog i høj grad afhænger af motivationen, som igen afhænger af familiesituationen, uddannelsessituationen og samfundet generelt.

Yderligere oplysninger:

Special Eurobarometer 386 'Europeans and their languages'

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb_special_en.htm

Eurobarometer executive summary

Nationale factsheets

http://ec.europa.eu/languages/eslc/index/html

European Survey on Language Competences project

http://ec.europa.eu/languages/eslc/docs/en

European Survey on Language Competences: Final report

http://ec.europa.eu/languages/eslc/docs/en/executive-summary-eslc_en.pdf

European Survey on Language Competences: Executive summary

Europa-Kommissionen: Uddannelse

Androulla Vassilious websted

Følg Androulla Vassiliou på Twitter @VassiliouEU

Kontaktpersoner:

Dennis Abbott (+32 2 295 92 58); Twitter: @DennisAbbott

Dina Avraam (+32 2 295 96 67)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website