Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 15. juni 2012

Kommissionen klarlægger eksisterende regler om brug af særlig lange lastbiler på tværs af grænser

Næstformand og transportkommissær Siim Kallas har i dag forelagt en fortolkning af direktivet om køretøjers vægt og dimensioner1 og de betingelser, der skal overholdes, når nabostater i EU ønsker at tillade lastbiler, der er længere end direktivet tillader, at krydse grænsen mellem dem, for Europa-Parlamentet og Rådet.

Denne fortolkning blev sendt pr. brev til Brian Simpson, formand for Transport- og Turismeudvalget, efter at Den Internationale Vognmandsorganisation havde stillet spørgsmål dertil.

Direktiv 96/53 om vejkøretøjers maksimale vægt og dimensioner foreskriver 3 tilfælde, hvor undtagelser for lastbilers største tilladte dimensioner kan tillades. Nabomedlemsstater, som ønsker at benytte sig af disse undtagelser for at tillade længere lastbiler at krydse grænsen mellem dem, kan kun gøre dette, hvis bestemte betingelser er overholdt:

  • Den første undtagelse vedrører transport af en udelelig last. I sådanne tilfælde kan de pågældende medlemsstater autorisere en transport via særlige tilladelser.

  • Den anden undtagelse vedrører modulvogntog, som krydser en grænse, hvor den eksisterende infrastruktur tillader det. I direktivet er der intet til hindring for transportvirksomhed af denne type, såfremt den ikke i væsentlig grad indvirker på den internationale konkurrence, og transporten kun foregår inden for to medlemsstater.

  • Endelig vedrører den tredje undtagelse transport, som er en del af en forsøgsordning. Denne forsøgsordning skal være lokal og tidsbegrænset.

Derudover må der ikke finde forskelsbehandling sted mellem transportvirksomhederne fra de pågældende medlemsstater og andre medlemsstater. Desuden bør disse undtagelser ikke medføre, at ekstraordinære praksisformer bliver normen.

Ovenstående har ingen betydning i medlemsstater, som ikke gør brug af disse undtagelser, og vil ikke åbne muligheden for længere køretøjer på deres territorium. Hver enkelt medlemsstat kan således beslutte, om den vil tillade brugen af længere køretøjer på sit territorium, på baggrund af lokale forhold. Dette er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen agter at foreslå begrænsede ændringer til andre aspekter af direktivet om vægt og dimensioner sidst i 2012 (f.eks. for at forbedre kabinens design og lastbilens aerodynamiske egenskaber). Dette vil give de Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at vurdere reglerne om brug på tværs af grænser på ny, hvis de ønsker det.

Baggrund: For øjeblikket er brugen af modulvogntog tilladt i Finland og i Sverige, og de anvendes på forsøgsbasis i Danmark, Holland og visse tyske forbundslande.

Direktiv 96/53/EF

Brev fra næstformand Siim Kallas

Kontaktpersoner:

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)

1 :

Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site