Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Luxembourg, den 7. juni 2012

Connecting Europe-faciliteten: Medlemsstaterne når til enighed om bygningen af vores fremtidige infrastruktur

Siim Kallas, Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for transport og mobilitet, glæder sig over det danske formandskabs indsats og resultaterne af dagens møde i Rådet (transport), som har ført til en delvis fælles tilgang til det initiativ, som kaldes "Connecting Europe-faciliteten". "Oprettelsen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et af de centrale initiativer fra Kommissionen i forbindelse med den foreslåede pakke for bæredygtig vækst og beskæftigelse", udtalte Siim Kallas. "Jeg tror denne tekst er udtryk for en hårfin balancegang i Rådet, og at den er et rimeligt grundlag for det videre arbejde. Den afspejler også den meget gode koordinering med drøftelser om de sektorspecifikke retningslinjer for transeuropæiske net, hvor CEF er afgørende, hvis nettene skal gennemføres", tilføjede han.

Kommissionens oprindelige forslag

I oktober 2011 fremlagde Europa-Kommissionen en plan for finansiering af investeringer på 50 mia. EUR i Europas transport- og energinet samt digitale net. Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et af de vigtigste initiativer i forbindelse med pakken for bæredygtig vækst og beskæftigelse. CEF skal fokusere på EU-projekter med stor EU-merværdi og finansiere projekter, som udfylder hullerne i Europas vigtige energi-, transport- og digitalnet, og fjerne flaskehalsene.

Ved at fokusere på mindre forurenende transportformer vil CEF også gøre vort transportsystem mere bæredygtigt. Desuden vil forbrugerne få større valgmuligheder, når det gælder transportform. Det indre marked for energi vil blive udbygget gennem en bedre sammenkobling af nettene, der giver os øget forsyningssikkerhed og mulighed for at transportere vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde i hele EU. Inden for digitale tjenester skal pengene bruges til at yde tilskud til etablering af de infrastrukturer, der er nødvendige for at kunne indføre e-ID, elektroniske udbud, elektroniske sygejournaler, Europeana, eJustice og toldrelaterede tjenester. Pengene skal også bruges til at sikre interoperabilitet og dække omkostningerne ved at drive den infrastruktur på EU-niveau, der sammenkobler medlemsstaternes infrastrukturer. (IP/11/1200)

De næste skridt

Kommissionen anser den vedtagne tekst for at være et rimeligt grundlag for de igangværende interinstitutionelle drøftelser. Det forventes, at Europa-Parlamentet stemmer om forslaget i slutningen af 2012 eller begyndelsen af 2013.

Yderligere oplysninger findes i Rådets (transport og telekommunikation) notat: MEMO/12/409

Contacts :

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website