Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE PT LT

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Kommissionen opfordrer Danmark, Litauen, Det Forenede Kongerige og Portugal til at gennemføre kørekortdirektivet i deres nationale lovgivning

Bruxelles, den 26. januar 2012 – Europa-Kommissionen har i dag bedt Danmark, Litauen, Det Forenede Kongerige og Portugal om at tilpasse deres nationale kørekortlovgivning, således at det sikres, at EU-reglerne kan blive anvendt fra den 1. januar 2013. Anmodningen har form af en "begrundet udtalelse", der er et led i den procedure, der iværksættes, hvis der sker overtrædelser af EU-retten. Hvis de fire lande ikke inden for en frist på to måneder meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet for at sikre fuldstændig overholdelse af kørekortdirektivet, kan Kommissionen give sagen videre til EU-domstolen.

EU-reglerne

Direktiv 2006/126/EF ajourfører Direktiv 91/439/EF om kørekort ved f.eks. at indføre nye kategorier af kørekort og en harmoniseret gyldighedsperioden for selve kørekortet. De nye regler vil gøre det lettere at undgå forfalskning, sikre borgerne reel fri bevægelighed i EU og højne sikkerheden på EU's vejnet.

Hvorfor har Kommissionen sendt begrundede udtalelser?

Danmark, Litauen, Det Forenede Kongerige og Portugal har endnu ikke gennemført direktivet fuldt ud i deres nationale lovgivning, selvom dette skulle have været gjort senest den 19. januar 2011.

Den praktiske virkning af den manglende gennemførelse

Direktivet sikrer gensidig anerkendelse af kørekort i EU, og hermed også af de nye kørekortkategorier. Manglende gennemførelse af direktivet kan få konsekvenser for trafiksikkerheden og gøre det vanskeligt for borgerne i disse lande at få udskiftet deres kørekort med et nyt i andre EU-medlemsstater eller for borgerne fra andre EU-medlemsstater at få udskiftet deres kørekort i de nævnte lande.

Yderligere oplysninger: MEMO/12/42

Kontaktpersoner :

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website