Navigation path

Left navigation

Additional tools

EU protesterer mod Argentinas importrestriktioner

European Commission - IP/12/503   25/05/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

EU protesterer mod Argentinas importrestriktioner

Bruxelles, den 25. maj 2012 - EU har i dag i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i Genève protesteret mod de importrestriktioner, som Argentina har indført. I overensstemmelse med WTO's procedurer for tvistbilæggelse har EU i første omgang anmodet om samråd med Argentina for at forsøge at få ophævet restriktionerne, der har negative virkninger for EU's handel og investeringer. Blandt restriktionerne kan nævnes Argentinas importlicensordning og den forpligtelse til at udligne import og eksport, som er pålagt virksomhederne i landet. Samrådet er første skridt i WTO's tvistbilæggelsessystem. Findes der ikke en løsning inden 60 dage, kan EU anmode om at få nedsat et WTO-panel, der så træffer afgørelse om, hvorvidt de argentinske foranstaltninger er lovlige eller ej.

"Argentinas importrestriktioner er en overtrædelse af de internationale handelsregler og skal fjernes. Foranstaltningerne rammer virksomhederne i EU rigtig hårdt og dermed også beskæftigelsen og hele vores økonomi", siger EU's handelskommissær Karel De Gucht. "Handels- og investeringsmiljøet i Argentina er blevet klart forringet. Jeg har derfor ikke noget andet valg end at gøre indsigelse mod Argentinas protektionistiske importordninger og sørge for, at reglerne for fri og fair handel følges til punkt og prikke."

EU mener helt klart, at Argentinas importforanstaltninger strider mod WTO-reglerne for åben, fri og fair handel, og nævner følgende eksempler:

  • Argentina forlanger, at alle importerede varer registreres og godkendes på forhånd. Hertil bruges formularen "Declaración Jurada Anticipada de Importación". Siden februar 2012 har alle importerede varer skullet forhåndsgodkendes.

  • Der kræves desuden importlicens for hundredvis af varer. Disse procedurer betyder, at importen systematisk forsinkes eller afvises af ugennemskuelige årsager. I begyndelsen af 2011 var over 600 produkttyper berørt af denne licensordning, bl.a. elektriske maskiner, reservedele til biler og kemiske produkter.

  • Argentina kræver, at importørerne udligner import med eksport eller øger det lokale indhold af de produkter, de fremstiller i Argentina, eller undlader at overføre indtægter til udlandet. Denne praksis er systematisk, baseret på uskrevne regler og ugennemskuelig. Importørerne accepterer tilsyneladende at følge denne praksis, fordi det er en forudsætning for at få licens til at importere. Disse foranstaltninger forsinker eller blokerer for indførslen af varer ved grænsen og påfører erhvervslivet i EU og resten af verden store tab.

De restriktioner, der var gældende i 2011, berørte det år en del af eksporten svarende til en værdi af omkring 500 mio. EUR. Fra 2012 er foranstaltningerne blevet udvidet til at gælde alle produkter og har øget omfanget af den potentielt ramte handel til hele EU's eksport til Argentina, der i 2011 udgjorde 8,3 mia. EUR. Virkningerne af det negative handels- og investeringsmiljø vil være betydeligt større på længere sigt.

EU og andre større verdenshandelspartnere har gentagne gange i de senere år taget sagen op over for Argentina, men uden held.

Baggrund

Tal og fakta om handel

Handel med varer (rammes direkte af restriktionerne og er genstand for denne WTO-sag)

  • EU's vareeksport til Argentina i 2011: 8,3 mia. EUR

  • EU's vareimport fra Argentina i 2011: 10,7 mia. EUR

færdigvarer som f.eks. maskiner og transportudstyr, bl.a. biler og reservedele til biler (50 %), og kemikalier (20 %) til Argentina.

Handel med kommercielle tjenesteydelser

  • EU's eksport af tjenesteydelser til Argentina i 2010: 3 mia. EUR

  • EU's import af tjenesteydelser fra Argentina i 2010: 2,1 mia. EUR

  • EU's overskud i handelen med tjenesteydelser med Argentina er på 0,9 mia. EUR

  • Argentina udvider sine restriktioner til stadig flere sektorer. EU overvåger derfor også nøje sektoren for tjenesteydelser og er ved at vurdere, hvor meget denne sektor berøres

  • EU importerer hovedsageligt landbrugsprodukter (fødevarer og levende dyr, 53 %), kemikalier (16 %) og råvarer (14 %) fra Argentina, mens EU hovedsageligt eksporterer

Næste skridt i WTO's tvistbilæggelsesprocedurer

En anmodning om samråd udløser formelt en tvistprocedure i henhold til WTO's memorandum om tvistbilæggelse. Samrådet giver EU og Argentina mulighed for at drøfte sagen og finde en tilfredsstillende løsning uden at anlægge retssag.

Hvis der ikke inden 60 dage findes en tilfredsstillende løsning under samrådet, kan EU anmode om at få nedsat et WTO-panel, der så træffer afgørelse om, hvorvidt de argentinske foranstaltninger er lovlige eller ej.

Yderligere oplysninger

Faktablad

Om EU's handelsforbindelser med Argentina

Handelsstatistik EU-Argentina

Kontaktpersoner:

John Clancy (+32 2 295 37 73)

Helene Banner (+32 2 295 24 07)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website