Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre nationale strategier for integration af romaer

European Commission - IP/12/499   23/05/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen – Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre nationale strategier for integration af romaer

Bruxelles, den 23. maj 2012 – I en rapport, som blev offentliggjort i dag, opfordrer Europa-Kommissionen EU-medlemsstaterne til at gennemføre deres nationale strategier, som skal forbedre den økonomiske og sociale integration af Europas 10-12 millioner romaer. Medlemsstaterne har udarbejdet disse strategier som følge af Kommissionens EU-ramme for de nationale strategier for integration af romaer, som blev vedtaget den 5. april 2011 (se IP/11/400, MEMO/11/216), og som blev godkendt af EU's ledere kort efter (IP/11/789).

I EU-rammen peges på fire søjler, hvor der bør sættes ind nationalt for at forbedre integrationen af romaer: adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig. For første gang har alle medlemsstater indvilget i at udarbejde en integreret strategi, der går på tværs af disse fire politikområder, og de har udarbejdet nationale strategier for, hvordan disse politikområder skal tackles.

Kommissionen konkluderer i sin rapport, at medlemsstaterne har gjort en indsats for at udarbejde en samlet tilgang til romaernes integration. Den understreger dog, at der bør gøres en væsentlig større indsats for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til at inddrage romaerne, indføre tilsynsordninger og bekæmpe diskrimination og segregation.

"Det er en god nyhed, at medlemsstaterne har indfriet deres løfte og fremlagt strategier for romaernes integration. Udarbejdelsen af de nationale strategier er det første vigtige skridt", sagde EU-kommissær for retlige anliggender og næstformand for Kommissionen Viviane Reding. "Men nu skal medlemsstaterne bakke strategien op med mere konkrete tiltag, øremærkede bevillinger og effektiv overvågning og evaluering. En strategi på papir gør det ikke alene. De nationale politikker skal føre til konkrete resultater, som forbedrer levevilkårene for de 10-12 millioner romaer, der lever i Europa.

EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, László Andor, udtalte: "Inklusionen af romaerne i Europa er en fælles økonomisk, social og moralsk nødvendighed, selv om der er stor forskel på de udfordringer, romaerne står over for i de forskellige medlemsstater. Rapporten understreger nødvendigheden af vores forslag fra oktober 2011 om, at medlemsstaterne bør have udarbejdet en dækkende strategi for romaernes inklusion for den finansielle periode 2014-2020, før de modtager midler fra den Europæiske Socialfond."

Alle medlemsstater anerkender i deres strategier, at det er nødvendigt at mindske kløften mellem romaer og ikke-romaer inden for de fire områder, som Europa-Kommissionen påpeger.

De fleste medlemsstater har fremlagt specifikke foranstaltninger til, hvordan de agter at nå de fastlagte mål.

Af gode eksempler kan nævnes:

  • fremme af romaernes deltagelse i uddannelse i Slovenien, Spanien og Finland

  • beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i Bulgarien og Spanien

  • støtte til romaernes adgang til sundhedspleje i Ungarn, Irland og Rumænien samt foranstaltninger til at forbedre boligforholdene i Frankrig og Ungarn (se yderligere eksempler i bilaget).

Endnu et positivt aspekt er, at alle medlemsstater har taget Kommissionens opfordring til sig om at oprette nationale kontaktpunkter for at følge op på gennemførelsen af de nationale strategier. Dette viser, at der er stor politisk vilje til at tackle de udfordringer, der er forbundet med integrationen af romaerne.

Det fremgår dog også af vurderingen, at størstedelen af medlemsstaterne indtil videre ikke har afsat tilstrækkelige budgetmidler til romaernes inklusion. Der er kun 12 lande, som tydeligt har afsat midler, hvad enten der er tale om nationale midler eller EU-midler, og som har påpeget, hvilke midler der specifikt skal gå til foranstaltninger til romaernes inklusion i deres strategipapirer (Bulgarien, Grækenland, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn).

For hver af de fire nøgleområder for romaernes integration fremsætter Kommissionen politiske henstillinger til medlemsstaterne og giver specifik feedback på hver national strategi, idet den fremhæver centrale elementer og påpeger de største mangler.

Kommissionen vil som opfølgning på rapporten fra i dag regelmæssigt vurdere medlemsstaternes tiltag. Kommissionen vil offentliggøre årlige statusrapporter om de foranstaltninger, der bliver taget på nationalt niveau som led i EU-rammen. Disse statusrapporter vil ikke kun sikre, at romaernes integration forbliver på EU's dagsorden, men vil lægge et vist pres på medlemsstaterne indbyrdes for at få gennemført Kommissionens henstillinger og de tiltag, de selv har anført i deres strategier.

Baggrund

Romaerne – Europas største mindretal – udsættes ofte for racisme, diskrimination og sociale udelukkelse. Mange romabørn løber rundt på gaderne i stedet for at gå i skole. Romaerne får ofte ikke en fair chance på arbejdsmarkedet. Kvindelige romaer er stadig ofre for vold og udnyttelse.

Agenturet for grundlæggende rettigheder har i dag offentliggjort en rapport om romaernes situation i elleve medlemsstater (se: http://fra.europa.eu), som viser, at ud af de romaer, som undersøgelsen omfattede, var en ud af tre arbejdsløs, 20 % var ikke omfattet af en sygesikring, og 90 % levede under fattigdomsgrænsen. Mange bliver i dagligdagen mødt af fordomme, intolerance, diskrimination og social udelukkelse. De er marginaliserede og lever ofte under meget ringe samfundsøkonomiske vilkår.

Regeringer går glip af mulige indtægter og produktivitet, fordi mulige talenter ikke udnyttes. I disse krisetider er det derfor tvingende nødvendigt, at alle EU-borgere integreres bedre økonomisk og socialt. Hvis der skal gøres en effektiv indsats, skal der dog sættes ind på alle niveauer for at afhjælpe de mange årsager til udelukkelse. Ifølge Verdensbankens forskning skønnes det, at en fuldstændig integration af romaerne vil være ca. 0,5 mia. EUR værd om året for økonomien i visse lande, idet produktiviteten ville stige, udgifterne til diverse velfærdsydelser falde og skatteindtægterne stige.

Formålet med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration er at ændre romaernes liv mærkbart ved at ændre strategien for deres inklusion. I stedet for spredt fægtning, hvor der fokuseres på individuelle projekter, løfter EU-rammen for første gang romaernes integration op på EU-niveau og knytter den tydeligt til Europa 2020-strategien, EU's vækststrategi. Derudover vil det blive kontrolleret, at de nationale reformprogrammer, som udarbejdes som led i det europæiske semester, hænger sammen med de nationale strategier for romaernes integration, og medlemsstaterne vil om nødvendigt blive bedt om at behandle spørgsmålet om romaernes inklusion i deres nationale reformprogrammer.

Ansvaret for mange af de områder, hvor romaernes integration skal forbedres, f.eks. uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig, ligger hovedsageligt hos de nationale eller regionale myndigheder. EU spiller dog stadig en vigtig rolle, idet EU koordinerer medlemsstaternes indsats og bidrager med finansielle instrumenter, herunder Socialfonden og strukturfondene.

Yderligere oplysninger

Meddelelsen og rapporten om de nationale integrationsstrategier findes på: http://ec.europa.eu/roma

Medlemsstaternes nationale strategier findes på:

http://ec.europa.eu/justice/discrimination/roma/national-strategies/index_en.htm

Hjemmesiden for Europa-Kommissionens næstformand og EU-kommissær for retlige anliggender, Viviane Reding, findes på: http://ec.europa.eu/reding

Hjemmesiden for László Andor, EU-kommissær for Beskæftigelse, Sociale anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, findes på:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/andor/index_en.htm

Følg László Andor på Twitter: http://twitter.com/#!/LaszloAndorEU

Nyhederne for Generaldirektoratet for Retlige Anliggender findes på:

http://ec.europa.eu/justice/news/intro/news_intro_en.htm

Den Europæiske Socialfond: Roma: http://ec.europa.eu/esf/main.jsp?catId=63

Kontaktpersoner:

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Nadège Defrère (+32 2 296 45 44)

Bilag: Eksempler på nationale foranstaltninger til fremme af romaernes inklusion i de fire politikområder, der er udpeget i EU-rammen

1) Uddannelse

I Slovenien benytter man romaer som assistenter og formidlere og forsøger at få romabørn ind i førskoleundervisningen for at forbedre den andel af romaer, som afslutter grundskoleuddannelsen (i dag 18,7 % for romaer sammenlignet med et gennemsnit på 54,3 % for ikke-romaer i Ljubljana).

Spanien er ved at indføre nye formidlingsprogrammer for at mindske antallet af elever, der forlader skolen tidligt, eller som udebliver fra undervisningen (på primærtrinnet er målet at mindske tallet fra 22,5 % i dag til 15 % i 2015 og 10 % i 2020).

I Finland bruger man i byen Kauhajoki undervisere med romabaggrund til at støtte børnene og deres familier i førskolen og grundskolen samt til at støtte unge, der ønsker at læse videre, eller som søger arbejde.

2) Beskæftigelse

Ved hjælp af programmer, der skal øge romaers færdigheder og adgang til uddannelse, stræber Spanien efter at øge beskæftigelsesraten for romaer fra 44 % (i 2011) til 50 % i 2015 og til 60 % i 2020 med et specifikt mål for romakvinder.

Østrig fremmer adgangen for unge romaer til arbejdsmarkedet gennem et projekt, der omfatter socialt arbejde, vejledning og uddannelse. Målet er at hjælpe romaer til at få arbejde, herunder som selvstændige.

Bulgarien stræber efter at øge antallet af romaer i beskæftigelse ved at benytte støtte fra Den Europæiske Socialfond til at tilrettelægge uddannelseskurser, som skal gøre 28 000 mennesker mere eftertragtede for arbejdsmarkedet, og ved at uddanne 1 500 mennesker i ledelse og iværksætteri.

3) Sundhed

Ungarn sigter mod at uddanne 2 000 romakvinder, som med støtte fra Den Europæiske Socialfond skal fungere som socialrådgivere, hjælpe med at udvikle lokalsamfundet, bistå med jobsøgning og fungere som sundhedsformidlere.

Irland har stillet en lang række særlige sundhedstjenester til rådighed for det rejsende folk såsom Traveller Health Units og Primary Health Care Projects (bl.a. sundhedsformidlere og sundheds- og familiesygeplejersker for det rejsende folk).

Rumænien beskæftiger ca. 450 sundhedsformidlere, som skal hjælpe med at øge romaers adgang til offentlige sundhedsydelser. Deres rolle er at lette dialogen mellem romaerne og sygehusene og lægerne. De hjælper romaer med at få legitimation, sygeforsikring og med at blive registreret hos en familielæge.

4) Bolig

I Det Forenede Kongerige har de walisiske myndigheder truffet en række specifikke foranstaltninger for at forbedre romaers og det rejsende folks adgang til bolig og tjenester. Den walisiske regering har øget sit bidrag til de lokale myndigheder, således at de i stedet for 75 % nu dækker 100 % af udgifterne til istandsættelse og oprettelse af nye bopladser.

I Ungarn forbedrer man de sociale forhold, samfundsforhold, uddannelsesforhold, sundhedspleje, beskæftigelsesforhold og boligforhold for de mennesker, der lever segregeret ved hjælp af integrerede programmer, hvortil der benyttes midler fra både Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

I Frankrig har man udviklet såkaldte "indslusningsbyer" for at dække behovene hos dårligt stillede mennesker, herunder romaer, som lever i ulovlige lejre. Andre lokale myndigheder vil iværksætte lignende projekter med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website