Navigation path

Left navigation

Additional tools

Transport: Vejafgifter skal være ens for alle bilister

European Commission - IP/12/471   14/05/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen – Pressemeddelelse

Transport: Vejafgifter skal være ens for alle bilister

Bruxelles, den 14. maj 2012 – Europa-Kommissionen har i dag udstedt retningslinjer, der formaner om, at vejafgiftsordninger ifølge EU-lovgivningen ikke må diskriminere udenlandske bilister. Formålet er at bistå medlemsstater, der overvejer at indføre nye vejafgiftsordninger for privatbiler.

Næstformand Siim Kallas bemærker i den forbindelse: "Ikke-diskrimination er en grundlæggende rettighed ifølge EU-lovgivningen. Det skal være lige så let for en franskmand eller en brite at køre tværs gennem Slovenien eller Belgien, som for en derboende bilist. Vejafgiftsordninger skal være gennemsigtige og ens for alle."

Den nuværende situation

Syv medlemsstater, nemlig Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Slovakiet og Slovenien, opkræver tidsbaserede afgifter (vignetter) for privatbiler. Belgien arbejder på nuværende tidspunkt på at indføre en sådan ordning. I Nederlandene og Danmark har man drøftet indførelse af vejafgiftsordninger, herunder også for privatbiler.

EU's Eurovignet-direktiv opstiller en gennemsigtig liste over, hvilke omkostninger der kan dækkes ved at pålægge tunge godskøretøjer afgifter, såsom infrastrukturomkostninger og eksterne omkostninger som følge af luftforurening og støj. Der findes ikke sådanne regler for privatbiler. Her gælder imidlertid de grundlæggende bestemmelser i traktaten, som forbyder enhver form for diskrimination på grundlag af nationalitet.

Vejafgiftsordningerne for privatbiler har de seneste år været årsag til, at Kommissionen har modtaget talrige klager, og nogle af ordningerne opfylder ikke EU's regler. I 1996 blev Østrig nødt til at ændre deres planer for et vignetsystem, efter at Europa-Kommissionen udtalte, at det var urimeligt kun at tilbyde årsvignetter til udenlandske bilister. I 2008 indledte Kommissionen en traktatbrudssag mod Slovenien, da landet kun tilbød halvårsvignetter. Myndighederne indførte derefter ugevignetter.

Kommissionens retningslinjer

Kommissionen ønsker at vejlede medlemsstaterne i, hvilke afgiftsordninger der ikke virker diskriminerende.

1. Kommissionen udtrykker sin klare præference for afstandsbaserede afgiftsordninger, der grundlæggende er mere rimelige og har større signalværdi end tidsbaserede vignetsystemer. Hvis vignetsystemer ikke bliver tilrettelagt ordentligt, er det mere sandsynligt, at de skaber urimelige problemer for udenlandske bilister, der blot er på gennemrejse.

2. Hvor der anvendes et tidsbaseret vignetsystem, skal visse betingelser overholdes.

Der skal være:

a) Vignetter med kort gyldighed: Det skal som minimum være muligt for bosiddende og ikke-bosiddende bilister at købe uge-, måneds- og årsvignetter. Det er klart, at vignetter med kort gyldighed bruges mest af ikke-bosiddende.

b) Et acceptabelt forhold mellem gennemsnitlige dagspriser: Forholdet mellem gennemsnitlige dagspriser viser den gennemsnitspris, udtrykt pr. dag, som en ikke-bosiddende bilist betaler (ved køb af den kortest gyldige vignet, f.eks. en ugevignet), sammenlignet med den pris, en bosiddende bilist betaler (ved køb af den længst gyldige vignet, f.eks. en årsvignet), se tabellen nedenfor.

En gennemgang af de eksisterende ordninger viser, at den gennemsnitlige dagspris for en ikke-bosiddende bilist kan være mellem 2,5 og 8,2 så høj som den pris, en bosiddende bilist betaler. Dette anses for at være den øverste acceptable grænse. I EU's Eurovignet-direktiv for tunge godskøretøjer er det højest acceptable forhold til sammenligning 7,3.

Tabel 1. Gennemsnitlig dagspris

Gennemsnitlig dagspris

(i EUR)

 

Ungarn

Østrig

Rumænien

Slovakiet

Bulgarien

Tjekkiet

Slovenien

Vignet med korteste gyldighed

 

€1,03

€0,80

€0,43

€1,00

€0,71

€1,24

€2,14

Vignet med længste gyldighed

 

€0,41

€0,21

€0,08

€0,14

€0,09

€0,16

€0,26

Forholdet mellem korteste og længste gyldighed

 

2,5

3,8

5,6

7,3

7,7

7,6

8,2

Der kan være objektive grunde til højere priser på vignetter med kort gyldighed – f.eks. højere administrative omkostninger. Men disse omkostninger skal være proportionale og kunne begrundes.

c) Information om brugerafgifter skal være let tilgængelig for ikke-bosiddende bilister: Ikke-bosiddende skal tilbydes en række forskellige betalingsmuligheder og have let adgang til betalingsanlæg ved grænsen, såvel som pr. telefon og over internettet. Håndhævelsen heraf bør ikke kun fokusere på grænseområder.

Baggrund - Vejafgifter

Det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om de ønsker at indføre vejafgifter, og i så fald for hvilke køretøjer, og hvordan de skal opkræves. Til dato har nogle medlemsstater valgt at indføre en afstandsbaseret vejafgiftsordning, mens andre har et tidsbaseret klistermærkesystem. Andre igen opkræver slet ikke vejafgifter.

Der er vedlagt en tabel, der viser de takster, som trafikanter på nuværende tidspunkt opkræves i de syv medlemsstater, der har et vignetsystem.

http://ec.europa.eu/transport/road/road_charging/charging_private_vehicles_en.htm

For yderligere oplysninger se MEMO/12/322.

Kontaktpersoner:

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)

Bilag

Nuværende infrastrukturafgifter (vignetter) for personbiler ≤ 3,5 tons i EU1

2012

Østrig

uge (10 dage)

2 måneder

år

8 €

23,40 €

77,80 €

Bulgarien

uge (7 dage)

måned

år

5 €

13 €

34 €

Tjekkiet

uge (10 dage)

måned

år

12,40 €

17,60 €

59,90 €

Ungarn

(elektronisk vignetsystem)

uge (10 dage)

måned

år

10,30 €

16,60 €

148,90 €

Slovakiet

uge (10 dage)

måned

år

10 €

14 €

50 €

Slovenien

uge (7 dage)

måned

år

15 €

30 €

95 €

Rumænien

(elektronisk vignetsystem)

Lette private køretøjer og lette erhvervskøretøjer til personbefordring

uge (7 dage)

måned

3 måneder

år

3 €

7 €

13 €

28 €

Lette erhvervskøretøjer til godsbefordring

uge (7 dage)

måned

3 måneder

år

6 €

16 €

36 €

96 €

Valutakurser pr. 27. februar 2012

1 :

Tabellen indeholder ikke vignetpriser for motorcykler og lette anhængere.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website