Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen – Pressemeddelelse

Ministrene med ansvar for Bolognaprocessen får at vide, at reformen af de videregående uddannelser har afgørende betydning for jobskabelse og vækst

Bruxelles, den 25. april 2012 – EU-kommissæren for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, Androulla Vassiliou, har fortalt medlemsstaterne, at de som svar på krisen og den stigende ungdomsarbejdsløshed omgående bør modernisere deres videregående uddannelser og fjerne eventuelle hindringer for et fuldt funktionsdygtigt europæisk område for videregående uddannelse (EHEA). Forud for det toårige møde for undervisningsministre i Bukarest (Rumænien) inden for rammerne af Bolognaprocessen understregede kommissær Vassiliou, at det er af afgørende betydning at træffe foranstaltninger for at fremme vækst og beskæftigelse i Europa.

"Det europæiske område for videregående uddannelse har utvivlsomt gjort reelle fremskridt med hensyn til at bringe forskellige landes systemer tættere sammen. Men vi bliver nødt til at gøre mere: Videregående uddannelse bør stå i centrum for alle vores bestræbelser på at overvinde krisen og åbne op for bedre muligheder for vore unge", sagde kommissæren. "Det er vigtigt, at Europa leverer reformer, så vi kan udnytte vores fulde potentiale til at forme vores fremtid. Vores mål er et fuldt fungerende EHEA, som giver uddannelses- og beskæftigelseskvalifikationer på højeste niveau for alle, som fremmer innovation og sikrer behørig anerkendelse af akademiske kvalifikationer."

Disse mål vil ikke kunne nås "uden at sikre tilstrækkelig finansiering til videregående uddannelse for at opnå et varigt bidrag til økonomisk velstand og sociale fremskridt", tilføjede hun.

Undervisningsministrene fra 47 europæiske lande1 forsamles i Bukarest den 26. og 27. april for at nå til enighed om reformer for at skabe et moderniseret åbent europæisk område for videregående uddannelse. Der er på baggrund af krisen og dens sociale konsekvenser enighed blandt ministrene om, at man i forbindelse med reformerne skal koncentrere sig om at opbygge det underudnyttede potentiale, der ligger i de videregående uddannelser, for at bidrage til vækst og beskæftigelsesevne – et budskab, der også er centralt i Europa-Kommissionens dagsorden for en modernisering af de videregående uddannelser i Europa, som blev vedtaget i september 2011 (se IP/11/1043).

En statusrapport om gennemførelsen af Bolognaprocessens reformer offentliggøres også i dag.

Baggrund

Ministerkonference

Ministerkonferencen fastsætter prioriteter for den næste fase af Bolognaprocessen (2012-2015) for EHEA-landene. Ministrene vil vedtage Bolognamobilitetstrategien, hvori det hedder, at 20 % af EU-borgerne med en videregående uddannelse i 2020 vil have tilbragt en del af deres studier i udlandet, hvilket er i overensstemmelse med den europæiske benchmark for mobilitet inden for videregående uddannelse, der blev vedtaget i november 2011.

Konferencen afholdes sideløbende med Bolognapolitikforummet, der samler lande uden for EHEA, og som afspejler de interesser, som lande verden rundt har i Bolognareformerne.

Bolognaprocessen

Bolognaprocessen har til formål at skabe et europæisk område for videregående uddannelse, hvor de studerende kan vælge blandt en bred og gennemsigtig vifte af uddannelsestilbud af høj kvalitet og drage fordel af smidige procedurer for anerkendelse af kvalifikationer.

Bolognaprocessen har siden den startede i 1999 været et eksempel på vellykket europæisk samarbejde, hvor de europæiske lande samles og aftaler at implementere reformer af de videregående uddannelser på grundlag af et frivilligt samarbejde. Processen har gjort det muligt at gøre fremskridt, som ikke ville have været mulige alene på nationalt niveau. Europa-Kommissionen er et aktivt medlem af Bolognaprocessen sammen med 47 medlemslande.

De vigtigste Bolognareformer har været koncentreret om en treleddet uddannelsesstruktur (bachelor-, master- og ph.d.-niveau), kvalitetssikring og anerkendelse af kvalifikationer og studieophold.

Bolognastrukturen er blevet generelt indført, og i tre fjerdedele af EHEA-landene læser mellem 70 % og 90 % af de studerende i programmer, der svarer til Bolognabachelor- og Bolognamasterordningen.

Den seneste Bolognagennemførelsesrapport, som bliver fremlagt for ministrene i Bukarest, og som er blevet udarbejdet med støtte fra Europa-Kommissionen, konkluderer, at alle lande har foretaget betydelige ændringer, der har gjort det muligt at udvikle det europæiske område for videregående uddannelse. Men fremskridtene er ujævnt fordelt som følge af faldende offentlige midler til videregående uddannelse, og der er fortsat en række praktiske problemer. Alt for mange studerende dropper ud af de videregående læreanstalter eller tager en uddannelse uden beskæftigelsesegnede kvalifikationer. Nogle støder på vanskeligheder, når de forsøger at få deres akademiske kvalifikationer anerkendt i et andet land, og det tager tid for institutionerne at skifte til "studerende-centreret læring", hvor uddannelsesprogrammerne skræddersyes i forhold til de studerendes behov, og hvor det klart fastsættes, hvad de skal kunne forstå, og hvad de skal kunne bruge deres uddannelse til ("læringsresultater"). Det potentiale, som de videregående uddannelser har til at stimulere vækst, udnyttes generelt ikke fyldestgørende.

En række instrumenter, der er udviklet inden for rammerne af Bolognaprocessen, bidrager til at drive udviklingen hen imod mere studerende-orienterede systemer. Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) giver meritpoint til hver del af et studieprogram baseret på den nødvendige arbejdsbyrde til at nå bestemte læringsresultater. Dette gør det mere enkelt for studerende at akkumulere meritpoint, der er optjent under forskellige programmer, og forenkler anerkendelsen af studier i udlandet i deres hjeminstitution. Kvalifikationsbevistillægget (Diploma Supplement), der er vedlagt et eksamensbevis, giver en standardiseret beskrivelse af de studier, der er gennemført, hvilket gør det lettere at forstå indholdet af ethvert eksamensbevis, uanset i hvilket land det er erhvervet.

Anvendelsen af disse værktøjer vil fortsat vokse og udvikle sig, men ikke altid systematisk, og der er fortsat en række mangler. Der er også fortsat problemer i forbindelse med anerkendelsen af kvalifikationer. Trods national ratificering af Lissabonkonventionen om anerkendelse har en række lande ikke formået at bringe deres institutionelle anerkendelsesprocedurer i overensstemmelse med konventionen.

Bolognaprocessens opfølgningsgruppe

Europa-Kommissionen er medlem af Bolognaprocessens opfølgningsgruppe og dens arbejdsgrupper. Den støtter Bolognasekretariatet og netværket af eksperter i Bolognaprocessen. Den bidrager med midler til ministermøder og til mange rapporter, konferencer og seminarer. Mange Bolognaværktøjer (f.eks. ECTS) har deres oprindelse i Kommissionens Erasmusprogram for udveksling af studerende. Gennemførelsesrapporten om Bolognareformernes fremskridt blev udarbejdet til ministerkonferencen af Eurydice, Eurostat og Eurostudent med støtte fra Kommissionen.

Kommissionens dagsorden for modernisering af de videregående uddannelser indeholder fem centrale reformområder – at øge antallet af højtuddannede med henblik på at opfylde Europa 2020-målet på 40 % af unge med videregående uddannelser inden 2020; at opå videregående uddannelser af højere kvalitet, og som er mere relevante i forhold til beskæftigelsesbehov og samfundets behov; at forbedre mobiliteten for studerende; at integrere videregående uddannelse i "videntrekanten", der består af uddannelse, forskning og innovation; samt at forbedre forvaltningspraksis og finansiering. Bolognaprocessen og Kommissionens moderniseringsdagsorden styrker hinanden.

Kommissionen støtter en mere intensiv udveksling mellem EHEA-lande og andre lande i verden. Den har haft stor indflydelse på oprettelsen af Bolognapolitikforummet, som finder sted sideløbende med Bolognaministerkonferencen, og hvor EHEA-ministrene drøfter spørgsmål vedrørende videregående uddannelser med globale partnere.

EU støtter også kapacitetsopbygningsforanstaltninger med henblik på at modernisere de videregående uddannelser i 27 nabolande og på at bringe deres systemer i overensstemmelse med Bolognaprocessens krav. Tempus-programmet, som i øjeblikket har et årligt budget på ca. 90 mio. EUR, har siden 1990 finansieret ca. 4 000 samarbejdsprojekter, der har involveret mere end 2 000 universiteter i EU og dets partnerlande. EU 's flagskibsprogram for akademisk samarbejde på verdensplan, Erasmus Mundus, tilbyder stipendier til fælles masters- og ph.d.-grader for studerende fra alle dele af verden.

Yderligere oplysninger:

Mere om Bolognaprocessen: http://www.ehea.info/

Mere om moderniseringsdagsordenen:

http://ec.europa.eu/education/higher-education/agenda_fr.htm

{0>Androulla Vassiliou's website<}0{>Androulla Vassilious websted

Twitter: http://twitter.com/vassilioueu{0>@VassiliouEU<}0{>@VassiliouEU

Kontaktpersoner:

Dennis Abbott (+32 2 295 92 58), Twitter: @DennisAbbott

Dina Avraam (+32 2 295 96 67)

1 :

Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kasakhstan, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Moldova, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website