Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen gør grundlæggende rettigheder konkrete for borgerne

Bruxelles, den 16. april 2012 – EU's charter om grundlæggende rettigheder – som nu har været gældende og retligt bindende i over to år – har været retningsgivende for EU-lovgivningen, fra det første udkast og hele vejen frem til endelig lovgivning. Chartret fastsætter grundlæggende rettigheder - som f.eks. ytringsfrihed og beskyttelse af personoplysninger - der afspejler EU's fælles værdier og forfatningsmæssige arv. Europa-Kommissionens anden årsberetning om chartret fastslår, at hensynet til grundlæggende rettigheder i stadig højere grad indgår i EU's politikudformning. F.eks. har rejsende i EU's lufthavne nu ret til at fravælge proceduren med securityscannere og vælge at lade sig screene på andre måder takket være Kommissionens beslutning om at tage hensyn til personlig integritet i et nyt EU-initiativ. Den Europæiske Unions Domstol henviser stadig hyppigere til chartret, navnlig i vigtige beslutninger om kønsdiskrimination og beskyttelse af privatlivets fred på internettet. Dagens beretning er et led i Kommissionens bestræbelser på at øge borgernes bevidsthed om chartret, om hvornår det finder anvendelse og om EU-institutionernes rolle med hensyn til grundlæggende rettigheder.

"Mit primære mål, siden chartret for to år siden blev retligt bindende, har været at skabe en solid kultur for grundlæggende rettigheder i EU. Jeg har gjort chartret til en vejviser for alle politikker, der besluttes på EU-niveau", sagde Viviane Reding, næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. "Vi skal nu hjælpe borgerne med at udøve deres rettigheder i praksis ved at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at borgerne ved, hvor de kan henvende sig, hvis deres rettigheder krænkes."

Chartrets vigtigste rolle er at sikre, at EU-institutionerne overholder de grundlæggende rettigheder i forbindelse med udarbejdelse af ny EU-lovgivning. Hensynet til grundlæggende rettigheder er således en integreret del af forberedelsen af ny EU-lovgivning. I 2011 hjalp det f.eks. med at sikre, at EU's regler for brug af securityscannere i lufthavne overholder de grundlæggende rettigheder vedrørende beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og værdighed (IP/11/1343).

Kommissionen sikrer ikke kun, at dens forslag er forenelige med chartret, men også at chartret overholdes, når medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivning. I 2011 gav Kommissionen således udtryk for bekymring over Ungarns databeskyttelsesmyndighed og foranstaltninger vedrørende pensionsalderen for dommere, anklagere og notarer. Kommissionen indledte traktatbrudsproceduren for at sikre, at Ungarn opfylder alle sine retlige forpligtelser (IP/12/222).

Samtidig indgår chartret i stigende grad, når domstolene skal træffe afgørelser. I 2011 steg antallet af domme, hvori der blev henvist til grundlæggende rettigheder i chartret, med 50 % både på EU-niveau og på nationalt niveau. En af de vigtige domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol fastslog asylansøgeres ret til beskyttelse mod umenneskelig og nedværdigende behandling, når det skal afgøres, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning (MEMO/11/942). Afgørelsen satte en effektiv stopper for overførsel af asylansøgere til lande, hvor uhensigtsmæssige forhold vil krænke deres grundlæggende rettigheder. I marts 2011 fastslog Domstolen i Test-Achats sagen, at forskellige præmier for mænd og kvinder udgør kønsdiskrimination (MEMO/11/123), og i november 2011, at en internetudbyders installation af et system til filtrering af elektronisk kommunikation med henblik på at hindre krænkelse af ophavsretten udgør en overtrædelse af forbrugernes ret til at modtage og sende information (Scarlet v. SABAM sagen).

Stadig flere borgere ved, at chartret findes (64 % af alle EU-borgere mod 48 % i 2007) ifølge en ny Flash Eurobarometerundersøgelse (Flash EB 340) om EU's charter om grundlæggende rettigheder, der offentliggøres i dag. 45 % af borgernes henvendelser til Kommissionen om grundlæggende rettigheder vedrører forhold, hvor chartret kunne finde anvendelse. Et indgående kendskab til, hvornår chartret finder anvendelse, er dog stadig begrænset. 65 % af EU-borgerne udtaler, at de er interesseret i at få mere at vide om, hvor de kan henvende sig, hvis deres rettigheder ifølge chartret krænkes.

Der er stadig en hyppig misforståelse hos EU-borgerne om formålet med chartret og de situationer, hvor chartret finder anvendelse og ikke finder anvendelse, samt om EU's rolle. Over halvdelen (55 %) af de breve, Kommissionen modtog i 2011, vedrørte forhold uden for EU-lovgivningens anvendelsesområde. Der er en udbredt opfattelse af, at chartret giver Kommissionen en generel ret til at gribe ind, når den har mistanke om, at grundlæggende rettigheder krænkes i EU. Det er ikke tilfældet. Chartret finder anvendelse i medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivning. Hver enkelt EU-land beskytter rettigheder gennem sin egen nationale forfatning og sine egne domstole. Chartret erstatter ikke disse. Hvis borgerne mener, at deres rettigheder er blevet krænket, skal de stadig i først instans henvende sig til en national domstol eller søge hjælp hos en national ombudsmand.

Baggrund

Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende.

I oktober 2010 vedtog Kommissionen en strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Kommissionen udarbejdede en tjekliste for grundlæggende rettigheder for i højere grad at tage højde for de grundlæggende rettigheder i lovgivningsprocessen (se bilag). Kommissionen forpligtede sig også til at give borgerne oplysninger om, hvornår den kan gribe ind, og til at udarbejde en årsberetning om anvendelsen af chartret for at overvåge fremskridtene.

Kommissionen samarbejder med de relevante myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau og på EU-niveau for at sikre en bedre information af borgerne om deres grundlæggende rettigheder og om, hvor de kan henvende sig, hvis de mener, deres rettigheder er blevet krænket. Kommissionen giver nu borgerne praktiske oplysninger om udøvelse af disse rettigheder via EU's e-Justice portal og har indledt en dialog om behandling af klager i relation til grundlæggende rettigheder med ombudsmandsinstitutioner, ligestillingsorganer og menneskerettighedsinstitutioner.

Yderligere oplysninger

Europa-Kommissionen – Grundlæggende rettigheder:

http://ec.europa.eu/justice/fundamental-rights

Europa-Kommissionens – Newsroom for Generaldirektoratet for Retlige Anliggender:

http://ec.europa.eu/justice/newsroom/index_en.htm

Flash Eurobarometer rapport om chartret om grundlæggende rettigheder:

http://ec.europa.eu/public_opinion/index_en.htm

Website for Viviane Reding, næstformand og EU-kommissær for retlige anliggender:

http://ec.europa.eu/reding

BILAG

1. Oversigt over breve og spørgsmål om grundlæggende rettigheder

2. Fordeling af breve efter emne

3. Kommissionens "Tjekliste for grundlæggende rettigheder"

1. Hvilke grundlæggende rettigheder er berørt?

2. Er de omhandlede rettigheder absolutte rettigheder (som ikke kan begrænses, f.eks. menneskelig værdighed eller forbud mod tortur)?

3. Hvilke konsekvenser får de forskellige politiske alternativer for de grundlæggende rettigheder? Er konsekvenserne positive (fremme af de grundlæggende rettigheder) eller negative (begrænsning af de grundlæggende rettigheder)?

4. Har alternativerne både positive og negative konsekvenser for de grundlæggende rettigheder (f.eks. negative konsekvenser for ytringsfriheden og positive konsekvenser for intellektuelle ejendomsrettigheder)?

5. Er eventuelle begrænsninger af de grundlæggende rettigheder formuleret klart og utvetydigt?

6. Er eventuelle begrænsninger af de grundlæggende rettigheder:

- nødvendige for at nå et mål af almen interesse eller for at beskytte andres rettigheder og friheder (angiv hvilke?)

- rimelige i forhold til det forfulgte mål?

- forenelige med hovedindholdet i den omhandlede grundlæggende rettighe 1. Which fundamental rights are affected?

2. Are the rights in question absolute rights (which may not be subject to limitations, examples being human dignity and the ban on torture)?

3. What is the impact of the various policy options under consideration on fundamental rights? Is the impact beneficial (promotion of fundamental rights) or negative (limitation of fundamental rights)?

4. Do the options have both a beneficial and a negative impact, depending on the fundamental rights concerned (for example, a negative impact on freedom of expression and beneficial one on intellectual property)?

5. Would any limitation of fundamental rights be formulated in a clear and predictable manner?

6. Would any limitation of fundamental rights:

- be necessary to achieve an objective of general interest or to protect the rights and freedoms of others (which)?

- be proportionate to the desired aim?

- preserve the essence of the fundamental rights concerned?

4. Forklaring på, hvornår chartret finder anvendelse, og hvornår det ikke gør.

Kontaktpersoner :

Matthew Newman (+32 2 296 24 06)

Natasha Bertaud (+32 2 296 74 56)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site