Navigation path

Left navigation

Additional tools

"I krisetider må EU ikke glemme verdens fattigste", siger kommissær Andris Pielbalgs. EU bekræfter sin position som verdens største bistandsyder i 2011

European Commission - IP/12/348   04/04/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

"I krisetider må EU ikke glemme verdens fattigste", siger kommissær Andris Pielbalgs. EU bekræfter sin position som verdens største bistandsyder i 2011

Bruxelles, den 4. april 2012 – med 53 mia. EUR i udviklingsbistand i 2011 er den Europæiske Union og dens 27 medlemsstater fortsat verdens største bistandsyder og tegner sig for over halvdelen af verdens officielle bistand. Det viser foreløbige tal for udviklingsbistanden, som OECD offentliggjorde i dag. På trods af meget stramme budgetter formåede 16 medlemsstater at øge deres bistand. Tre af dem rangerer blandt verdens fem største donorer, og fire af dem har allerede nået målet om at bruge 0,7 % af deres bruttonationalindkomst (BNI) på bistand. EU's officielle udviklingsbistand nåede op på 0,42 % af EU's BNI, hvilket er mere end hvad andre større donorer yder. Der skal dog stadig gøres en indsats for at nå op på det aftalte mål om 0,7 % af EU's BNI inden 2015.

Kommissær Andris Piebalgs siger: "På trods af krisen bekræfter EU, at man er solidarisk med verdens fattigste. EU-bistand har hjulpet millioner af mennesker ud af fattigdom og reddet utallige liv i løbet af de seneste ti år. Udviklingsbistand er både et tegn på solidaritet og en investering, der skal gøre verden mere sikker og velstående. Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til at stå ved deres forpligtelse til at nå målet om at øge den officielle udviklingsbistand til 0,7 % af bruttonationalindkomsten inden 2015."

Efter at EU's officielle bistand var steget tre år i træk på trods af den finansielle og økonomiske krise, faldt den med ca. 500 mio. EUR i forhold til 2010, hvilket svarer til et fald fra 0,44 % af BNI i 2010 til 0,42 % i 2011. Dette skyldtes blandede resultater i medlemsstaterne.

  • Fire EU-medlemsstater (Sverige, Danmark, Nederlandene og Luxembourg) ligger fortsat over målet på 0,7 %, og Danmark, Luxembourg og Sverige stræber efter at nå op på 1 % af BNI.

  • Andre medlemsstater forsøger at nå målet om 0,7 %, f.eks. Det Forenede Kongerige, eller at fastholde et bistandsniveau, der ligger over 2010-målet på 0,51 % af BNI (Belgien, Finland og Irland). Tyskland og Italien har sat deres bistandsbudget væsentligt op i 2011.

  • Med undtagelse af én har de medlemsstater, som har tiltrådt EU siden 2004, enten fastholdt eller øget deres bistandsniveau. Malta er det land i EU, der har øget sin bistand mest, og Rumænien, Litauen og Estland har også øget deres bistand betydeligt.

Baggrund:

I 2005 forpligtede EU-medlemsstaterne sig til at øge deres officielle udviklingsbistand til 0,7 % af BNI inden 2015, og der blev fastsat et mellemliggende mål for den officielle udviklingsbistand på 0,56 % af BNI inden 2010. Dette mål var baseret på individuelle mål for officiel udviklingsbistand på 0,7 % af BNI for EU 15 og 0,33 % af BNI for de 12 medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007. Ingen andre donorer har givet et så betydeligt tilsagn om at øge deres bistand.

De tal, der fremlægges i dag, kommer fra to kilder: for de fleste EU-landes vedkommende stammer tallene fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), som indsamler bistandsoplysninger for medlemmerne af dens Komité for Udviklingsbistand (DAC) samt for andre lande, der indsender oplysninger til organisationen. For de øvrige EU-medlemslande har Kommissionen indsamlet oplysninger i forbindelse med EU's regnskabsrapport om finansiering af udviklingsområdet for 2012, som vil blive fremlagt i juni 2012.

Yderligere oplysninger

Se også MEMO 12/243

Websted for EU's udviklingskommissær, Andris Piebalgs:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/piebalgs/index_en.htm

Websted for Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde – EuropeAid:

http://ec.europa.eu/europeaid/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Catherine Ray (+32 2 296 99 21)

Wojtek Talko (+32 2 297 85 51)

Graph 1: EU ODA in Global Context

Graph 2: State of progress towards 2015

Table 1: 2011 ODA levels and projections towards 2015


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website