Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Doha, den 8. december 2012

Klimakonferencen i Doha tager et beskedent skridt hen mod en global klimaaftale i 2015

Den Europæiske Union hilser resultaterne af klimakonferencen i Doha velkommen. De skaber grundlag for en mere ambitiøs international klimaindsats på kort sigt, baner vejen for en ny global klimaaftale i 2015 og sikrer Kyotoprotokollens anden periode, der indledes den 1. januar 2013.

EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, udtaler: "I Doha har vi krydset broen mellem det gamle klimaregime og det nye. Vi bevæger os nu mod den globale 2015-aftale. Det har ikke været en nem eller behagelig tur, og det er heller ikke gået særlig stærkt. Men det er lykkedes os at nå over broen. Der ligger intense forhandlinger forude. Det, vi har brug for nu, er fortsatte ambitioner og mere fart."

Sofoclis Aletraris, Cyperns minister for landbrug, naturressourcer og miljø, hvis land for øjeblikket har formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, tilføjer: "Denne pakke af beslutninger skaber et solidt grundlag for at hæve ambitionsniveauet for indsatsen mod globale emissioner i 2015. EU vil sammen med sine partnere arbejde for at udnytte denne mulighed mest muligt. Vi kom til Doha for at høre udviklingslandenes konkrete forslag til, hvordan vi håndterer de tab og skader, der er forbundet med konsekvenserne af klimaændringerne, og det glæder os, at der her i Doha er opnået enighed om at skabe de institutionelle rammer for dette emne næste år."

Durbanplatformen for en styrket indsats

Som EU havde ønsket, nåede konferencen til enighed om en arbejdsplan for 2013 og frem i overensstemmelse med Durbanplatformen, der har et dobbelt mandat: med alle lande at udarbejde et udkast til en ny global klimaaftale, der skal vedtages i 2015, og afdække måder, hvorpå der kan opnås mere ambitiøse reduktioner af de globale emissioner inden 2020 med det formål at lukke hullet mellem de nuværende emissionstilsagn og de emissionsreduktioner, der skal til for at holde den globale opvarmning under 2 °C. Doha-arbejdsplanen omfatter en tidsplan for en række arrangementer og giver forslag til emner, der bør tages op under de to mandater. Desuden har FN's generalsekretær, Ban Ki-moon til hensigt at indkalde verdens ledere til et topmøde om klimaændringer i 2014, hvilket vil give yderligere politisk fremdrift til dette arbejde.

Strømlining af forhandlingerne

Den internationale klimaforhandlingsproces blev strømlinet, da man nedlagde de parallelle arbejdsgrupper om Kyotoprotokollen og om en langsigtet samarbejdsindsats under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Durbanplatformen er således det eneste forhandlingsforum for 2015-aftalen.

Klimafinansiering

EU er verdens førende bidragyder, når det gælder officiel udviklingsbistand og klimafinansiering til udviklingslande. I Doha har EU vist, at man er godt på vej til at have skaffet de 7,2 mia. EUR i lovet såkaldt "hurtig startfinansiering" i perioden 2010-2012, og desuden forsikret sine partnere i udviklingslandene om, at klimafinansieringen vil fortsætte, når denne periode slutter i år. Flere EU-medlemsstater og andre udviklede lande har således givet specifikke finansieringstilsagn for 2013 og i visse tilfælde helt frem til 2015. En beslutningspakke om finansiering opfordrer de udviklede lande til at fastholde klimafinansieringen i perioden 2013-2015 på mindst samme gennemsnitsniveau som deres hurtige startfinansiering. Beslutningerne forlænger desuden et arbejdsprogram for langsigtet finansiering med et år. Formålet er at hjælpe de udviklede lande med at afdække måder, hvorpå man kan øge klimafinansieringen til 100 mia. USD om året senest i 2020 med hjælp fra offentlige, private og alternative finansieringskilder, så længe udviklingslandene træffer emissionsmindskende foranstaltninger, og deres implementering er præget af gennemsigtighed.

Klimarelaterede tab og skader

Doha-konferencen har taget hånd om en af udviklingslandenes største bekymringer ved at nå til enighed om at skabe institutionelle rammer, som f.eks. en international mekanisme, for håndtering af de tab og skader, der er forbundet med konsekvenserne af klimaændringerne, navnlig i de mest sårbare udviklingslande. Disse rammer fastsættes på FN's klimakonference, der afholdes i Warszawa i slutningen af næste år.

Kyotoprotokollen

De balancerede Doha-resultater betyder, at EU kan bekræfte sin beslutning om at deltage i Kyotoprotokollens anden periode, der indledes den 1. januar 2013. Konferencen vedtog således en ratificerbar ændring af protokollen, der opstiller rammerne for den anden periode, og som gælder i otte år. Derved sikres det, at der ikke opstår et hul i perioden, fra protokollen udløber, indtil den nye globale aftale træder i kraft. EU vil anvende ændringen fra den 1. januar 2013, omend EU-institutionernes og medlemsstaternes formelle ratificering af den forventes at tage over et år.

I den anden periode har EU forpligtet sig til at reducere emissionerne i overensstemmelse med sine egne reduktionsmål på 20 % fra 1990-niveauet inden 2020, men lader samtidig døren stå åben for muligheden for at øge denne reduktion til 30 %, hvis omstændighederne taler for det. Reduktionsforpligtelsen opfyldes af EU, medlemsstaterne, Kroatien og Island i fællesskab. Målene for alle lande, der deltager i den anden periode, genovervejes senest i 2014 med sigte på at øge ambitionerne.

EU og andre lande, der forpligter sig til mål i den anden periode, vil fortsat have adgang til Kyotomekanismerne fra periodens begyndelse. Der indføres imidlertid en begrænsning på opkøb af overskydende emissionsbudgetter (AAU'er) fra den første periode, og desuden indeholder beslutningerne politiske erklæringer om ikke at købe AAU'er, der er overført fra første periode. Erklæringerne er underskrevet af EU og medlemsstaterne samt alle andre potentielle købere, dvs. Australien, Japan, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge og Schweiz.

Den anden periode indgår i overgangen til den globale aftale, der træder i kraft i 2020. De lande, der deltager i Kyotoprotokollens anden periode, inklusive EU, står kun for ca. 14 % af emissionerne på verdensplan, hvilket understreger behovet for, at det fremtidige klimaregime indebærer en indsats fra alle lande.

Kontaktpersoner :

Stephanie Rhomberg (+32 2 298 72 78)

Isaac Valero Ladron (+32 2 296 49 71)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site