Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissionens første rapport om varslingsmekanismen: tackling af makro-økonomiske ubalancer i EU

Commission Européenne - IP/12/132   14/02/2012

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Kommissionens første rapport om varslingsmekanismen: tackling af makro-økonomiske ubalancer i EU

Bruxelles, den 14. februar 2012 – EU's nye regler for økonomisk styring, den såkaldte "six-pack", består af to dele, nemlig finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning. Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er nyt redskab, der kan bidrage til at afsløre og rette op på en risikobetonet udvikling. Denne første årlige rapport om varslingsmekanismen repræsenterer startskuddet til overvågningen. Europa-Kommissionen peger på tolv medlemsstater, hvis makroøkonomiske situation kræver en mere tilbundsgående analyse. Det er først når resultaterne heraf foreligger, at det kan fastslås, om der optræder ubalancer, og om de er skadelige eller ej.

Olli Rehn, der er næstformand med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og euroen, udtaler følgende i denne forbindelse: "Denne krise har fremhævet de store risici, som makroøkonomiske ubalancer udgør for et lands finansielle stabilitet, for landets borgere og for Den Europæiske Union som helhed. I dag lancerer vi som et første skridt en tilbundsgående analyse af den makroøkonomiske situation i forskellige lande. Hvis det viser sig, at der optræder ubalancer, og at de er skadelige, udgør dette nye redskab et meningsfuldt skridt i retning af at korrigere de ubalancer, der er opbygget i årenes løb. En sund finanspolitik og tidlig opdagelse og korrektion af risikofyldte økonomiske ubalancer er nødvendige forudsætninger for at vende tilbage til en bæredygtig vækst og øget beskæftigelse."

På grundlag af dels en resultattavle med 10 makroøkonomiske indikatorer såsom tab af konkurrenceevne, et højt gældsniveau og prisbobler, dels en række andre økonomiske data peges der i rapporten om varslingsordningen på en række medlemsstater, hvis makroøkonomiske situation skal analyseres mere indgående. Dette er udgangspunktet for den nye procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, der vil styrke dialogen om økonomisk politik med medlemsstaterne. Om nødvendigt vil Europa-Kommissionen rette en henstilling til de pågældende medlemsstater for at få dem til at træffe foranstaltninger, der kan forhindre, at ubalancerne bider sig fast.

Europa-Kommissionen mener, at den makroøkonomiske situation i følgende lande skal undersøges nærmere (nævnt i alfabetisk rækkefølge): Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark Finland, Frankrig, Italien, Slovenien, Spanien, Sverige, Storbritannien og Ungarn.

Rapporten konkluderer, at der ikke er behov for at se nærmere på økonomien i følgende lande på nuværende tidspunkt: Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. For disse landes vedkommende vil der imidlertid blive formuleret forskellige henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

Der foreslås ingen dybtgående analyse af situationen i Grækenland, Irland, Portugal og Rumænien på nuværende tidspunkt, da de er omfattet af et EU/IMF-program for finansiel bistand, hvortil er knyttet en række betingelser, og de er derfor allerede genstand for en udvidet økonomisk overvågning.

Blandt årsagerne til, at der bør gennemføres en grundig analyse af den økonomiske situation i de pågældende tolv lande, nævnes følgende:

Belgien: Stor tilbagegang på eksportmarkederne sammen med en forværring af saldoen på betalingsbalancens løbende poster og faldende omkostningskonkurrenceevne. Niveauet for bruttogælden inden for den private sektor bør ses i sammenhæng med den betydelige offentlige gæld.

Bulgarien: Meget hurtig akkumulering af både eksterne og interne ubalancer, men der finder p.t. hurtige og betydelige korrektioner sted. Da de akkumulerede ubalancer fortsat er store, er der behov for at se nærmere på udsigterne til en yderligere genopretning.

Danmark: Stigningen i ejendomspriserne før krisen, der begyndte at aftage i 2007, medførte en hurtig stigning i låntagningen og en stærkt voksende gæld i den private sektor, især i de private husholdninger. Skønt udlånsmarkedet og boligpriserne er faldet noget til ro i de seneste år, er beholdningen af privat gæld fortsat meget stor.

Spanien: Landet gennemgår en tilpasningsperiode efter opbygningen af store eksterne og interne ubalancer under det langvarige boom på boligmarkedet og kreditmarkedet.

Frankrig: Handelsbalancen er gradvist blevet forværret, og det afspejler sig i saldoen på betalingsbalancens løbende poster og en betydelig tilbagegang på eksportmarkederne.

Italien: Landets konkurrenceevne er blevet kraftigt forværret siden midten af 1990'erne, og det har medført et vedvarende tab af markedsandele på eksportmarkederne. Den private gæld er forholdsvis begrænset, men til gengæld giver den offentlig gæld anledning til bekymring, navnlig i betragtning af den svage vækst og de strukturelle svagheder.

Cypern: Landet står over for store udfordringer på både den udenlandske og indenlandske front. Cyperns økonomi er præget af en kombination af konstante betalingsbalanceunderskud, tab af eksportmarkedsandele og stor gæld i den private sektor.

Ungarn: Der er blevet rettet kraftigt op på store økonomiske ubalancer. Især den offentlige gæld, men også den private gæld er fortsat stor. Landets gæld over for udlandet ligger på det højeste niveau i EU.

Slovenien: Hurtig akkumulering af indenlandske ubalancer med en stor stigning i enhedslønomkostninger, låntagningen i den private sektor og boligpriser. Den stærkt forgældede banksektor er kommet under stort pres, nu hvor den slovenske økonomi har indledt de tidlige faser af en vanskelig proces, der skal føre til en mindskelse af gældsfinansieringen.

Finland: Betydelig tilbagegang på eksportmarkederne. Gælden i den private sektor har været støt stigende de sidste ti år, især som følge af det stadig større antal realkreditlån.

Sverige: Husholdningernes gæld er voksende og ligger nu på et højt niveau trods den langsommere kreditvækst på det seneste. Dette afspejler de sidste femten års meget kraftige stigninger i huspriserne, som først nu er begyndt at stabilisere sig.

Storbritannien: Stor tilbagegang på eksportmarkederne de sidste ti år, om end situationen har stabiliseret sig på det seneste. Den betydelige private gæld bør ses i sammenhæng med de svage offentlige finanser. Husholdningernes gæld hænger i vidt omfang sammen med udgifterne til realkreditlån i en situation med stærkt stigende huspriser.

Endvidere tyder den økonomiske aflæsning af resultattavlen på, at der er behov for en yderligere analyse af drivkræfterne bag og de politiske følger af store og vedvarende overskud på de løbende poster.

Baggrund

Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er en del af det såkaldte "six-pack"-lovgivningssæt, der trådte i kraft den 13. december 2011 (MEMO/11/898), og som tager sigte på at styrke den finanspolitiske og makroøkonomiske overvågning i EU og euroområdet. Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og håndhævelsesforordningen skal sikre en forbedring af overvågningen af den makroøkonomiske udvikling ved hjælp af dette nye redskab, der kan bidrage til at forebygge og korrigere ubalancer.

Den dybtgående analyse vil afsløre, om der forekommer makroøkonomiske ubalancer eller ej. Hvis de er godartede, stopper proceduren. Hvis de er skadelige, skal der træffes forebyggende og korrigerende foranstaltninger.

Den forebyggende del af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer giver Europa-Kommissionen og Ministerrådet mulighed for at vedtage henstillinger på et tidligt stadium, dvs. før ubalancerne opbygges yderligere. I mere alvorlige tilfælde kan den korrigerende del blive udløst i form af "proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer".

Konklusionerne i rapporten om varslingsmekanismen vil for eurolandenes vedkommende blive drøftet i Eurogruppen og for alle EU-landenes vedkommende i EU's økonomi- og finansministerråd. Europa-Kommissionen ser også frem til at modtage Europa-Parlamentets bidrag.

På grundlag heraf vil Europa-Kommissionen gennemføre dybtgående landespecifikke undersøgelser, som vil udgøre en del af den analyse, der foretages som led i den integrerede økonomiske overvågning inden for rammerne af det europæiske semester.

Yderligere oplysninger:

MEMO/12/104

Fuldstændig rapport:

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/documents/alert_mechanism_report_2012_en.pdf

http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/macroeconomic_imbalance_procedure/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Amadeu Altafaj Tardio (+32 2 295 26 58)

Vandna Kalia (+32 2 299 58 24)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site