Navigation path

Left navigation

Additional tools

Et fælles europæisk luftrum: det er ikke lykkedes medlemsstaterne at overholde fristen for at skabe et mere effektivt europæisk luftrum

European Commission - IP/12/1301   04/12/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 4. december 2012

Et fælles europæisk luftrum: det er ikke lykkedes medlemsstaterne at overholde fristen for at skabe et mere effektivt europæisk luftrum

Mange medlemsstater er langt bagefter og opfylder endnu ikke alle kravene om at gøre de ni funktionelle luftrumsblokke fuldt operationelle inden fristen den 4. december 2012. Dermed har de overskredet en vigtig frist for oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke, dvs. de regionale luftrumsblokke, der er afgørende for de ambitiøse planer om at skabe et fælles europæisk luftrum, og som vil tredoble udnyttelsen af det europæiske luftrum og halvere omkostningerne ved flyvekontrol. Kommissionen meddelte i dag, at den vil indlede traktatbrudssager over for alle de medlemsstater, der endnu ikke overholder alle bestemmelserne i forbindelse med de funktionelle luftrumsblokke. Den vil ligeledes fremlægge en ny lovgivningspakke i foråret 2013 for at fremskynde reformerne og sikre, at det fælles europæiske luftrum kommer op at stå.

Den manglende effektivitet, der forårsages af Europas opsplittede luftrum, medfører ekstraomkostninger på ca. 5 mia. euro om året. Den lægger i gennemsnit 42 km til en flyvning, hvilket tvinger luftfartøjet til at forbruge mere brændstof, forårsage flere emissioner, betale mere i dyre brugsafgifter og forårsage større forsinkelser. USA kontrollerer et luftrum af samme størrelse og med mere trafik til næsten halvdelen af omkostningerne.

Kommissionens næstformand, Siim Kallas, som er ansvarlig for transport, udtaler: "Vi vil træffe alle de foranstaltninger, der skal til, for at gøre det fælles europæiske luftrum til en realitet. Hver gang de flyver, betaler de europæiske virksomheder og borgerne for de omkostninger, der er forbundet med trængsel og flyforsinkelser. Hvis vi også ser på de økonomiske omkostninger i forbindelse med mistet effektivitet og den miljømæssige pris, vi betaler, er det tydeligt, at det fælles europæiske luftrum er alt for vigtigt til at lade projektet kuldsejle. I disse tider med økonomisk krise har vi ikke råd til blot at bevare status quo, men som det ser ud nu, er reformen af Europas luftrum ved at være langt bagud. De funktionelle luftrumsblokke er selve grundstenen i tilvejebringelsen af et fælles europæiske luftrum, og man har ikke formået at overholde den afgørende frist for deres oprettelse. Vi har ikke andet valg, end at håndhæve EU's regler med hård hånd."

2012 er et afgørende år for det fælles europæiske luftrum, idet fire centrale elementer søges opnået inden december 2012, herunder oprettelsen af ni funktionelle luftrumsblokke.

I henhold til EU's bestemmelser skulle de funktionelle luftrumsblokke være fuldt tilvejebragt senest den 4. december 2012. Der er oprettet ni luftrumsblokke i alt, som dækker hele EU samt yderligere fire stater (Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Norge og Schweiz). Dette er et væsentligt fremskridt, men disse funktionelle luftrumsblokke er endnu ikke "funktionelle", enten fordi de stadig følger de nationale grænser, eller fordi luftfartstjenesterne endnu ikke udnyttes optimalt, eller begge dele. Hovedårsagen til denne mangel er en unødig beskyttelse af nationale interesser, samt at man længe har haft mere fokus på at løse institutionelle spørgsmål i stedet for at identificere og iværksætte operationelle forbedringer.

Baggrund:

Det fælles europæiske luftrum er et europæisk flagskibsinitiativ, der går ud på at forbedre strukturen af den europæiske flyvekontrol for at kunne imødekomme fremtidige behov for luftrumskapacitet og sikkerhed. Med udgangspunkt i forskellige initiativer fra sidst i 1990'erne blev den første pakke om det fælles luftrum vedtaget i 2004 og den anden pakke om det fælles luftrum i 2009.

Når det fælles europæiske luftrum er fuldt gennemført, vil:

  • sikkerheden blive forbedret med en faktor 10

  • luftrumskapaciteten blive tredoblet

  • omkostningerne ved lufttrafikstyring falde med 50 %

  • miljøpåvirkningen blive nedsat med 10 %

Hvorfor har vi behov for fuldt operationelle funktionelle luftrumsblokke?

Åbningen af EU's luftfartsmarked i 1993 gjorde det nemmere og billigere at rejse og har sat gang i væksten af luftfartsydelser. Siden da er lufttrafikken steget med 54 %.

Begrænsningerne på den europæiske luftrumskapacitet har ført til et øget antal forsinkelser. Disse skyldes ikke kun manglende kapacitet, men også at den europæiske flyvekontrol er fragmenteret og ineffektiv. Luftrummet er i øjeblikket opdelt efter landegrænser, og derfor kan flyvningerne ofte ikke følge de mest direkte ruter, hvad der ville spare på brændstoffet, reducere omkostningerne og være bedre for miljøet.

Til sammenligning er USA's luftrum næsten lige så stort, men hvor der i Europa findes mere end 30 overflyvningstjenester, er der kun én i USA. Samtidig dækker USA dobbelt så mange flyvninger som Europa til samme pris.

En funktionel luftrumsblok er en del af luftrummet, hvor der ikke eksisterer nationale grænser. Den kan betragtes som et fælles luftrum, netop ligesom det indre marked i EU, der giver EU's befolkning mulighed for at rejse, bosætte sig og arbejde frit i hele EU. De funktionelle luftrumsblokke vil øge sikkerheden i Europa, idet de åbner mulighed for flyvninger, hvor der ikke skal tages højde for grænseovergange og mindre effektive nationale bestemmelser. De kan give brændstofbesparelser og nedbringe antallet af forsinkelser ved at gøre det muligt at foretage flyvninger i mere lige linje og i bedre flyvehøjde. Ved at forene det europæiske luftrum og konsolidere tjenesterne, vil de funktionelle luftrumsblokke mindske luftfartens miljømæssige virkninger og reducere omkostningerne ved at flyve med flere milliarder euro årligt.

Næste skridt

Europa-Kommissionen vil snarest sende åbningsskrivelser til de berørte parter.

Yderligere oplysninger: MEMO/12/934; IP/12/1089; SPEECH/12/711

Kontaktpersoner:

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website