Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 28. november 2012

Årlig vækstundersøgelse 2013: Kursen mod vækst er fastlagt

Bruxelles, den 28. november 2012 – Europa-Kommissionen vedtog i dag den årlige vækstundersøgelse for 2013, som beskriver fem indsatsområder, der skal styre medlemsstaterne gennem krisen og på ny skabe vækst. Den årlige vækstundersøgelse markerer starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, som sikrer, at medlemsstaterne tilpasser deres budgetplaner og økonomiske planer i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og Europa 2020-strategien.

Formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso, siger om indsatsområderne: "Det er afgørende, at vi holder fast i vores strategi om en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, økonomiske reformer og målrettede investeringer. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan genoprette tilliden og skabe varig vækst. Jeg er klar over, at disse reformer er vanskelige, ubehagelige og kan have sociale følger, og derfor gør Kommissionen også sit yderste for, at der bliver skabt mange arbejdspladser i forbindelse med den økonomiske genopretning. Den årlige vækstundersøgelse giver medlemsstaterne nogle politiske retningslinjer, der sikrer, at byrden af reformerne fordeles på retfærdig vis, og at de mest udsatte beskyttes."

Hovedbudskabet i dette års vækstundersøgelse er, at selv om EU's politikker begynder at give resultater – underskuddene falder, spændingerne på finansmarkedet mindskes, og der er tegn på, at konkurrenceevnen forbedres i visse medlemsstater – er der fortsat behov for reformer, hvis der skal skabes bæredygtig vækst og beskæftigelse. Kommissionen mener derfor, at de fem indsatsområder i sidste års vækstundersøgelse (se MEMO/11/821) kan fastholdes. De fem indsatsområder er: fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; genetablering af normale lånemuligheder i økonomien; fremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigt; bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser; og modernisering af den offentlige forvaltning.

Hvert af de fem områder har fokus på vækst- og jobskabelse og lægger særlig vægt på retfærdighed. Der er ingen "standarddagsorden" for fremme af vækst og beskæftigelse, men der er fælles mål og en række reformer at tage stilling til. Målrettet støtte til forskning i den offentlige og den private sektor, bedre uddannelsessystemer, der kan øge det samlede kompetenceniveau, og enklere regler for nystartede virksomheder – alle disse foranstaltninger kan være med til at fremme konkurrenceevnen og dermed væksten. Det indre marked og den videre udvikling af netværksindustrierne (transport-, energi- og internetinfrastrukturer) giver virksomheder mulighed for at udvikle sig og giver forbrugere adgang til bedre tjenesteydelser og produkter.

Stats- og regeringschefernes vedtagelse af en vækst- og beskæftigelsespagt på Det Europæiske Råds møde i juni 2012 ventes at styrke EU's og medlemsstaternes indsats for at mobilisere de vækstfremmende redskaber, som de råder over – fra gennemførelsen af akterne for det indre marked til en mere målrettet udnyttelse af EU's strukturfonde. Kommissionen fremlagde desuden for nylig et forslag til en strategi, der skal forbedre den måde, hvorpå energimarkeder fungerer, samt foranstaltninger til styrkelse af erhvervspolitikken. Det bliver i øvrigt afgørende at nå frem til en overordnet aftale om EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020, hvis væksten og konkurrenceevnen skal genoprettes i hele EU og Europa 2020-målene opfyldes.

I den årlige vækstundersøgelse fremhæves det, at der hurtigst muligt skal gøres noget ved arbejdsmarkedssituationen. Antallet af ledige er steget med 2 millioner i løbet af de seneste 12 måneder, og over 25 millioner mennesker står lige nu uden arbejde. Langtidsledigheden er blevet foruroligende høj, og situationen for unge er blevet drastisk forværret i mange lande. I den årlige vækstundersøgelse beskrives de tiltag, der skal tilrettelægges for at skabe et opsving med stor beskæftigelse, forbedre beskæftigelsesegnetheden og fremme social inklusion. I lyset af stigningen i antallet af arbejdssøgende bør medlemsstaterne styrke de offentlige arbejdsformidlinger og fremme "aktive arbejdsmarkedspolitikker", herunder hjælp til jobsøgende, lærepladser, iværksætterstøtte og praktikpladser af høj kvalitet.

Situationen for unge er særligt bekymrende, da ungdomsarbejdsløsheden er oppe på 50 % i mange lande. Kommissionen har nedsat arbejdsgrupper, som skal hjælpe de otte medlemsstater, der har den højeste ungdomsarbejdsløshed, med at omfordele EU-midler til jobtræning og støtteprogrammer (se MEMO/12/100). I den årlige vækststrategi opfordres medlemsstaterne også til at udvikle "ungdomsgarantier", dvs. en garanti til alle under 25 år om, at de senest fire måneder efter, at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse, får et tilbud om beskæftigelse, uddannelse eller praktik. Kommissionen fremlægger den 5. december et detaljeret forslag om ungdomsgarantier i sin ungdomsbeskæftigelsespakke.

I den årlige vækstundersøgelse lægges der vægt på at beskytte de mest udsatte. Indkomstskatter og socialsikringsbidrag bør sænkes, især for de lavestlønnede, og reformerne bør optrappes for at forenkle beskæftigelseslovgivningen, udvikle fleksible arbejdstidsordninger og sørge for, at lønudviklingen støtter jobskabelsen. Der er desuden behov for en ekstra indsats for at sikre effektive socialsikringssystemer og udvikle aktive inklusionsstrategier, der kan modvirke konsekvenserne af krisen.

Samtidig med den årlige vækstundersøgelse offentliggør Kommissionen den anden rapport om varslingsmekanismen vedrørende makroøkonomiske ubalancer (se IP/12/1275). Denne rapport indeholder en foreløbig vurdering af medlemsstaternes økonomiske politikker (med undtagelse af dem, der deltager i et EU-IMF-program) på grundlag af 11 indikatorer, som har fokus på udviklingen med hensyn til konkurrenceevne, gældsbyrde, aktivers pris, tilpasning og forbindelser til finanssektoren. Rapporten om varslingsmekanismen for 2013 viser, at det går fremad med at justere de makroøkonomiske ubalancer. Underskuddet på de løbende poster falder i de lande, som har de største eksterne ubalancer, hvilket bl.a. skyldes en gradvis forbedring af eksportresultaterne og konkurrenceevnen, og korrektionen af boligmarkedet fortsætter. I rapporten om varslingsmekanismen for 2013 kræves en grundig undersøgelse af udviklingen i forbindelse med akkumuleringen og afviklingen af de makroøkonomiske ubalancer i 14 EU-medlemsstater: Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Malta, Nederlandene, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. Først når de grundige undersøgelser er afsluttet til foråret, vil Kommissionen tage stilling til, om der er ubalancer eller uforholdsvist store ubalancer, og fremsætte forslag til politiske henstillinger.

Kommissionen offentliggør også sin første årsrapport om integration på det indre marked (se MEMO/12/913), som vedrører kontrollen af det indre markeds funktion og indgår som led i det europæiske semester. Som bilag til den årlige vækstundersøgelse findes den makroøkonomiske rapport, der giver et overblik over den økonomiske situation, og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen (se MEMO/12/914), der indeholder en analyse af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU. Alle disse rapporter giver Kommissionen vigtige oplysninger og analyser forud for de landespecifikke henstillinger, som udsendes til foråret.

Det videre forløb:

I de kommende uger og måneder vil Rådet i forskellige sammensætninger drøfte den årlige vækstundersøgelse og aflægge rapport på Det Europæiske Råds møde i marts, så det kan vedtage passende politiske retningslinjer for medlemsstaterne. Disse retningslinjer bør indarbejdes i medlemsstaternes nationale budgetplaner og økonomiske planer, som sendes til Kommissionen i april. Når Kommissionen har analyseret disse programmer, vil den i lyset af indsatsområderne i den årlige vækstundersøgelse udsende landespecifikke henstillinger i maj, tids nok til at de kan godkendes på Det Europæiske Råds møde i juni. Medlemsstaterne bør derefter indarbejde de politiske retningslinjer i deres årlige budgetter og i lovgivningen inden for de enkelte fagområder.

Baggrund:

I den årlige vækstundersøgelse beskriver Kommissionen, hvad den mener bør være de overordnede økonomiske og sociale indsatsområder i det kommende år. Den giver medlemsstaterne politiske retningslinjer, der kan sætte gang i væksten og beskæftigelsen i tråd med EU's langsigtede vækststrategi, Europa 2020. Den markerer også starten på det europæiske semester, som er EU's kalender for samordning af finanspolitikken og de økonomiske politikker, og hvor de nationale politikker gennemgås samlet og godkendes på EU-niveau for at sikre, at medlemsstaterne bevæger sig i samme retning. Den årlige vækstundersøgelse gælder for EU som helhed og omsættes først til landespecifikke henstillinger senere i semestret. Dette er den tredje årlige vækstundersøgelse, siden det europæiske semester blev indført i 2010.

Yderligere oplysninger:

Websted med oplysninger om Europa 2020:

http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm

MEMO/12/910 Annual Growth Survey: Frequently Asked Questions

IP/12/1275 Alert Mechanism Report 2013: Underpinning macroeconomic adjustment in the EU

MEMO/12/912 Second Alert Mechanism Report on macroeconomic imbalances in EU Member States

MEMO/12/913 Report on the State of the Single Market integration (2013) – Frequently Asked Questions

MEMO/12/914 Joint Employment Report: Q&A

MEMO/12/915 The 2013 Annual Growth Survey: Towards fair and competitive tax systems

Kontaktpersoner:

Pia Ahrenkilde Hansen (+32 2 295 30 70)

Sarah Collins (+32 2 296 80 76)

Simon O'Connor (+32 2 296 73 59)

Stefaan De Rynck (+32 2 296 34 21)

Jonathan Todd (+32 2 299 41 07)

Emer Traynor (+32 2 292 15 48)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site