Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles/Strasbourg, den 20. november 2012

Kommissionen fremlægger en strategi for nytænkning på uddannelsesområdet

Ungdomsarbejdsløsheden nærmer sig 23 % i Den Europæiske Union, og samtidig er der mere end 2 millioner ledige stillinger, som ikke er blevet besat. Europa har brug en radikal nytækning af, hvordan uddannelsessystemerne kan tilvejebringe de kvalifikationer, som der er brug for på arbejdsmarkedet. I en tid med omfattende stramninger og nedskæringer i uddannelsesbudgetterne kunne denne udfordring næppe være større. Europa-Kommissionen lancerer i dag en strategi for nytænkning på uddannelsesområdet, som tilskynder medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre, at de unge udvikler de kvalifikationer og kompetencer, som der er brug for på arbejdsmarkedet, og for at opfylde deres mål for vækst og beskæftigelse.

Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, udtalte: "Nytænkning på uddannelsesområdet er ikke blot et spørgsmål om penge: Det er rigtigt, at vi er nødt til at investere mere i uddannelse, men det står også klart, at uddannelsessystemerne skal moderniseres og blive mere fleksible med hensyn til, hvordan de agerer for at imødekomme de reelle behov i dagens samfund. Europa kan kun genetablere en stabil vækst ved at sikre en højt kvalificeret og alsidig arbejdsstyrke, som kan bidrage til innovation og iværksætteri. Effektive og målrettede investeringer er afgørende, men vi kan ikke nå vores mål ved at reducere uddannelsesbudgetterne."

Meddelelsen om nytænkning på uddannelsesområdet opfordrer til en grundlæggende nyorientering, som øger fokus på læringsresultater – dvs. den viden og de kvalifikationer og kompetencer, som de studerende skal opnå. Det er ikke længere tilstrækkeligt at have brugt lang tid på at uddanne sig. Derudover bør de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder og numeriske færdigheder forbedres væsentligt, og der er behov for at udvikle og styrke iværksætterkvalifikationer og initiativvilje (se IP/12/1224 om opfordringer til øget fokus på nye færdigheder i skolen).

For at sikre, at uddannelserne svarer bedre til de studerendes og arbejdsmarkedets behov, bør vurderingsmetoderne tilpasses og moderniseres. Anvendelsen af ikt og åbne undervisningsressourcer bør forøges i alle læringssammenhænge. Lærerne skal opdatere deres kvalifikationer gennem regelmæssig uddannelse. Strategien opfordrer desuden medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, invitere virksomhederne indenfor i klasseværelset og give unge en fornemmelse af arbejdslivet gennem øget arbejdsrelateret læring. EU's undervisningsministre tilskyndes desuden til at øge deres samarbejde vedrørende læring på arbejdspladsen på nationalt og europæisk plan.

Andre foreslåede foranstaltninger omfatter et nyt benchmark for sprogundervisning, retningslinjer for vurdering og udvikling af iværksætteruddannelser og en konsekvensanalyse på EU-plan om anvendelse af ikt og åbne undervisningsressourcer inden for uddannelse med henblik på at bane vej for et nyt initiativ i 2013 for at gøre uddannelsessystemerne mere åbne for omverdenen, som har til formål at maksimere potentialet ved ikt-understøttet undervisning.

Baggrund

Kvalifikationer er afgørende for produktiviteten, og EU er nødt til at reagere på det forhold, at kvaliteten af uddannelse er steget i hele verden. Fremskrivninger viser, at mere end en tredjedel af alle job i EU i 2020 vil kræve en videregående uddannelse, og at der kun vil være 18 % ufaglærte arbejdspladser.

73 millioner europæere, ca. 25 % af de voksne, har et lavt uddannelsesniveau. Næsten 20 % af de 15-årige har ikke tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder, og i fem lande har mere end 25 % læsevanskeligheder (Bulgarien 41 %, Rumænien 40 %, Malta 36 %, Østrig 27,5 % og Luxembourg 26 %). Skolefrafaldet er uacceptabelt højt i mange medlemsstater. I Spanien er det 26,5 % og i Portugal 23,2 % (EU's mål er under 10 %). Voksnes deltagelse i livslang læring er under 9 % (EU's mål er 15 %).

De henstillinger, som fremsættes i meddelelsen om nytænkning på uddannelsesområdet, er baseret på resultater af uddannelsesovervågningen for 2012, som er en ny årlig undersøgelse, foretaget af Kommissionen, der tegner et billede af udbuddet af kvalifikationer i medlemsstaterne.

Nytænkning på uddannelsesområdet i få ord:

  • Der er behov for langt stærkere fokus på udviklingen af tværfaglige og grundlæggende kvalifikationer på alle uddannelsesniveauer. Dette gælder især iværksætterkvalifikationer og it-færdigheder.

  • Et nyt benchmark for fremmedsprogslæring: Inden 2020 bør mindst 50 % af de 15-årige mestre et første fremmedsprog (42 % i dag), og mindst 75 % bør studere et andet fremmedsprog (61 % i dag).

  • Der er behov for investeringer i erhvervsuddannelsessystemer i verdensklasse og udbredelse af anvendelsen af arbejdsrelateret læring.

  • Medlemsstaterne skal forbedre anerkendelsen af kvalifikationer og færdigheder, herunder kvalifikationer og færdigheder, som er opnået uden for det formelle uddannelsessystem.

  • Ny teknologi, især internetteknologi, skal udnyttes til fulde. Skoler, universiteter og erhvervsuddannelsesinstitutioner skal øge adgangen til uddannelse ved hjælp af åbne undervisningsressourcer.

  • Disse reformer skal understøttes af veluddannede og motiverede lærere med iværksætterånd.

  • Finansieringen skal målrettes for at maksimere gevinsterne ved investering. Det er nødvendigt, både på nationalt plan og på EU-plan, at debattere uddannelsesfinansiering – navnlig inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.

  • Det er afgørende at vedtage en partnerskabstilgang. Både offentlig og privat finansiering er nødvendig for at fremme innovation og forbedre samspillet mellem den akademiske verden og erhvervslivet.

Erasmus for Alle hedder Kommissionens forslag til programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport til 19 mia. EUR, som har til hensigt at fordoble antallet af tilskudsmodtagere til 5 millioner mennesker i perioden 2014-2020, som dermed får kvalifikationsfremmende muligheder for at studere og deltage i frivilligt arbejde i udlandet. Mere end to tredjedele af programmets budget vil gå til individuel læringsmobilitet af denne type, mens resten tildeles projekter med fokus på samarbejde, innovation, politiske reformer og udveksling af god praksis.

Den 5. december agter Kommissionen at fremlægge en meddelelse om en pakke om ungdomsbeskæftigelse, herunder et forslag om en ungdomsgaranti. Med ungdomsgarantien skal medlemsstaterne sikre, at alle unge får et fornuftigt beskæftigelses-, uddannelses- eller efteruddannelsestilbud inden for fire måneder, efter at de har forladt skolen eller er blevet arbejdsløse. Forslaget sigter mod fuld udnyttelse af EU-midler og Den Europæiske Socialfond.

Yderligere oplysninger

Strategi for nytænkning på uddannelsesområdet samt bilag

Europa-Kommissionen: Uddannelse

Androulla Vassilious websted

Følg Androulla Vassiliou på Twitter @VassiliouEU

Kontaktpersoner:

Dennis Abbott (+32 2 295 92 58); Twitter: @DennisAbbott

Dina Avraam (+32 2 295 96 67)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website