Navigation path

Left navigation

Additional tools

Pengene fra Nobels fredspris skal gå til projekter for børn, der rammes af krig og konflikter.

European Commission - IP/12/1212   14/11/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 14. november 2012

Pengene fra Nobels fredspris skal gå til projekter for børn, der rammes af krig og konflikter.

Europa-Kommissionen har i dag formelt accepteret pengene fra Nobels fredspris på vegne af Den Europæiske Union og ladet forstå, at den agter at anvende pengene til børn, som rammes af krig og konflikter i hele verden.

Kommissionsformand José Manuel Barroso udtaler: "I hele verden er Nobels fredspris et symbol på forsoning. Prisen bør komme fremtidens håb til gode, men også dem, der er de første ofre for nuværende og hidtidige konflikter, nemlig børnene".

Efter aftale mellem kommissionsformand José Manuel Barroso og formændene for Rådet og Europa-Parlamentet, Herman Van Rompuy og Martin Schulz, agter Kommissionen at lade pengene fra Nobels fredspris tilfalde børn ved at oprette "EU’s Nobelprisprojekter for børn". De skal være til gavn for børn i krigs- og konfliktramte områder. Eftersom børn udgør fremtiden for ethvert samfund og samtidig er blandt dem, der er mest sårbare, skal den "fredsgoodwill", der tilfalder EU, "investeres" i de børn, der er ofre for voldelige konflikter.

Baggrund

Den 12. oktober 2012 besluttede Nobelpriskomitéen at lade Nobels fredspris 2012 tilfalde Den Europæiske Union for mere end seks årtiers bidrag til fred og forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Prisoverrækkelsen finder sted i Oslo den 10. december 2012.

Kommissionen har formelt accepteret prisen på vegne af Den Europæiske Union, og den tilkendegiver, at de ca. 930 000 EUR vil gå til de børn, der er i størst nød. Kommissionen vil i de kommende uger fastlægge detaljerne vedrørende projektet, herunder det præcise kommissorium, processen for udvælgelse af modtagere og de nærmere juridiske og budgetmæssige aspekter.

Nobels fredspris består af et pengebeløb på 8 mio. SEK, en medajle og et diplom. Medaljen og diplomet vil blive opbevaret af EU’s institutioner på vegne af Den Europæiske Union. Pengebeløbet og medaljen udgør en donation efter artikel 19 i forordning nr. 1605/2002. Det tildelte beløb vil blive brugt til udviklingsprojekter med samme sigte som Nobels fredspris og mere præcist til at støtte børn, der rammes af krig og konflikter.

Den afgørelse, som EU-Kommissionen skal træffe i den henseende, skal være i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Kontaktperson:

Pia Ahrenkilde Hansen (+32 2 295 30 70)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website