Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 17. oktober 2012

Nyt Kommissionsforslag skal minimimere biobrændstofproduktionens indvirkning på miljøet

Kommissionen har i dag fremlagt et forslag, der på globalt plan skal begrænse omlægningen af arealer til produktion af biobrændstoffer og øge klimafordelen ved de biobrændstoffer, der anvendes i EU. Anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer til opfyldelse af 10 %-målet for vedvarende energi i henhold til direktivet om vedvarende energi begrænses til 5 %. Dette sker for at stimulere udviklingen af alternative såkaldt andengenerationsbiobrændstoffer lavet på nonfoodråvarer såsom affald og halm, der medfører væsentlig mindre drivhusgasemissioner end fossile brændstoffer, og som ikke griber direkte ind i den globale fødevareproduktion. For første gang bliver de skønnede konsekvenser af den globale omlægning af arealer – indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC) – taget i betragtning, når drivhusgasemissionen ved anvendelse af biobrændstoffer skal vurderes.

Energikommissær Günther Oettinger udtaler: "Dette forslag vil skabe nye incitamenter til udvikling af de bedst egnede biobrændstoffer. I fremtiden vil biobrændstoffer spare os for en væsentlig del af drivhusgasemissionerne og reducere vores udgifter til import af brændstoffer."

EU's klimakommissær Connie Hedegaard udtaler: "Hvis biobrændstoffer skal hjælpe os med at bremse klimaændringerne, er de nødt til at være bæredygtige i egentlig forstand. Vi må investere i biobrændstoffer, der virkelig nedbringer emissionerne og ikke konkurrerer med fødevarer. Vi lukker selvfølgelig ikke helt for førstegenerationsbiobrændstoffer, men sender et tydeligt signal om, at en fremtidig stigning i brugen af biobrændstoffer skal komme fra avancerede biobrændstoffer. Alt andet er ikke bæredygtigt."

Biobrændstoffer, der er fremstillet på en bæredygtig og effektiv måde, er et CO2-alternativ til det fossile brændstof i EU's energimix og navnlig i forbindelse med transport. Biobrændstoffer er nemme at lagre og at distribuere, har en høj energitæthed og udleder typisk væsentligt mindre drivhusgasser end olie, gas eller kul. Kun biobrændstoffer, der opfylder en række kriterier for bæredygtighed, kan komme i betragtning til at modtage offentlig støtte på det europæiske marked.

I takt med at markedet for biobrændstoffer er vokset kraftigt, er det blevet tydeligt, at ikke alle biobrændstoffer er ens med hensyn til drivhusgasemission. Nye videnskabelige undersøgelser har vist, at visse biobrændstoffer rent faktisk bidrager lige så meget til drivhusgasemissionen som de fossile brændstoffer, de erstatter, når der tages højde for indirekte ændringer i arealanvendelsen, f.eks. når produktionen af biobrændstoffer bevirker, at produktionen af fødevarer eller foderstoffer flyttes til ikke-landbrugsarealer, såsom skovområder.

Kommissionen foreslår derfor at ændre den nuværende lovgivning om biobrændstoffer via direktivet om vedvarende energi1 og direktivet om brændstofkvalitet2, navnlig ved at:

  • hæve de minimaltærskelværdier, der gælder for nye biobrændstofanlæg med hensyn til reduceringen af drivhusgasser, til 60 % for både at effektivisere produktionsprocesserne for biobrændstoffer og bremse yderligere investeringer i anlæg med lav drivhusgaspræstation.

  • medtage faktorer vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC) i brændstofleverandørernes og medlemsstaternes rapporter vedrørende reduktionen af drivhusgasemissionen i forbindelse med biobrændstoffer og flydende biobrændsel.

  • begrænse mængden af biobrændstoffer og flydende biobrændsel, der er lavet på fødevareafgrøder, og som kan medregnes til opfyldelsen af EU's 10 %-mål for vedvarende energi i transportsektoren inden 2020, til det nuværende forbrugsniveau på 5 % frem mod 2020, samtidig med at de overordnede mål for vedvarende energi og reduktion af kulstofintensiteten fastholdes.

  • tilvejebringe markedsincitamenter for biobrændstoffer, der har et lavt eller intet emissionsniveau i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen, navnlig de anden‑ og tredjegenerationsbiobrændstoffer, der er lavet på råvarer, som ikke skaber yderligere behov for landbrugsarealer, inklusive alger, halm og forskellige typer affald, eftersom disse bidrager mere til det 10 %-mål for vedvarende energi i transportsektoren, der er fastsat i direktivet om vedvarende energi.

Kommissionen ønsker med disse foranstaltninger at fremme en produktion af biobrændstoffer, der bidrager til en væsentlig besparelse på drivhusgasemissionen, ikke konkurrerer direkte med fødevareproduktionen og samtidig er mere bæredygtig. Omend det fremlagte forslag ikke påvirker medlemsstaternes mulighed for at yde finansielle incitamenter til produktionen af biobrændstoffer, finder Kommissionen, at der efter 2020 udelukkende bør ydes finansiel støtte til biobrændstoffer, såfremt de medvirker til en væsentlig reduktion i drivhusgasemissionen og ikke er lavet på afgrøder, der anvendes til fødevarer og foderstoffer.

Baggrund:

Direktivet om vedvarende energi fra 2009 kræver, at 10 % af brændstofforbruget i transportsektoren skal komme fra vedvarende energi inden 2020, og direktivet om brændstofkvalitet fastsætter, at drivhusgasemissionen fra brændstoffer anvendt i transportsektoren skal reduceres med 6 % inden 2020. Det forventes, at biobrændstoffernes bidrag til opnåelse af disse mål vil være betydeligt.

For at undgå mulige negative følgevirkninger fastsætter begge ovennævnte direktiver bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer og flydende biobrændsel skal opfylde for at tælle med i bidraget til opfyldelsen af målene og være berettiget til støtte.

De bæredygtighedskriterier, der gælder for biobrændstoffer i dag, forhindrer en direkte omlægning af skove, vådområder og områder med stor biodiversitetsværdi til produktion af biobrændstoffer og kræver, at biobrændstoffer skal udlede 35 % mindre drivhusgas end de fossile brændstoffer, de erstatter. Dette krav øges til 50 % i 2017.

Der er imidlertid en vis risiko for, at den stigende efterspørgsel efter biobrændstoffer til dels vil medføre yderligere omlægning af landbrugsarealer til formålet og dermed indirekte føre til en stigning i drivhusgasemissionen. Derfor blev Kommissionen anmodet om at undersøge konsekvenserne af indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) for drivhusgasemissionen og foreslå lovgivningsmæssige tiltag til at minimere disse.

Yderligere oplysninger:

Link til forslag

Yderligere oplysninger om biobrændstoffer – Ændringer i arealanvendelsen:

http://ec.europa.eu/energy/renewables/biofuels/land_use_change_en.htm

Yderligere oplysninger vedrørende direktivet om vedvarende energi – Mål for 2020:

http://ec.europa.eu/energy/renewables/targets_en.htm

Yderligere oplysninger vedrørende direktivet om brændstofkvalitet:

http://ec.europa.eu/clima/policies/transport/fuel/index_en.htm

MEMO/12/787

Kontaktpersoner:

Marlene Holzner (+32 2 296 01 96)

Isaac Valero Ladron (+32 2 296 49 71)

Nicole Bockstaller (+32 2 295 25 89)

Stephanie Rhomberg (+32 2 298 72 78)

1 :

Direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

2 :

Direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website