Navigation path

Left navigation

Additional tools

Det fælles europæiske luftrum; efter 10 år udebliver resultaterne stadig

European Commission - IP/12/1089   11/10/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

Pressemeddelelse

Bruxelles, den 11. oktober 2012

Det fælles europæiske luftrum; efter 10 år udebliver resultaterne stadig

Det fælles europæiske luftrum, flagskibsprojektet, der går ud på at skabe et fælles europæisk luftrum – idet kapaciteten tredobles, og lufttrafikkens omkostninger halveres – lever ikke op til forventningerne. Næstformand Siim Kallas, EU-kommissær for transport, meddelte i dag, at han har til hensigt at forelægge nye lovforslag i foråret 2013 for at fremskynde gennemførelsen. Desuden tages alle mulige håndhævelsesforanstaltninger og herunder om fornødent overtrædelsesprocedurer i brug.

Den manglende effektivitet, der forårsages af Europas opsplittede luftrum, medfører ekstraomkostninger på ca. 5 mia. EUR om året. Den lægger 42 km til en flyvning i gennemsnit, hvilket tvinger luftfartøjer til at bruge mere brændstof, forårsage flere emissioner, betale mere i omkostningskrævende brugerafgifter og blive årsag til større forsinkelser. USA kontrollerer et luftrum af samme størrelse og med mere trafik til ca. halvdelen af omkostningerne.

I sin tale i dag på konferencen på højt plan "Single European Sky: time for action" i Limassol (Cypern) udtalte næstformand Siim Kallas: "Jeg har altid givet udtryk for, at det fælles europæiske luftrum er min hovedprioritet på luftfartsområdet. Det har for stor betydning til, at det må få lov at mislykkes. Vi er kommet langt agterud i forhold til vores oprindelige ambitioner. Efter mere end 10 år er de centrale problemer uændrede; kapaciteten er for lav, hvilket åbner mulighed for en negativ påvirkning af sikkerheden til en for høj pris. Der findes visse tegn på forandring, men de samlede fremskridt sker for langsomt og er for begrænsede. Vi må finde andre løsninger og iværksætte dem hurtigt. Opsplitningen efter landegrænser er for udtalt, og de lovede forbedringer er ikke virkeliggjort."

2012 er et afgørende år for det fælles europæiske luftrum, idet fire centrale projekt­leverancer og herunder 9 funktionelle luftrumsblokke forventes at være operationelle senest i december 2012. Kommissæren advarede om, at Unionen at dømme ud fra de hidtidige fremskridt stadig er langt fra at skabe et fælles luftrum. Han sagde blandt andet i henseende til oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke, at "vi må nu sørge for, at de skaber en merværdi. For øjeblikket står det klart, at de kun vil yde et begrænset eller intet bidrag til at skabe et integreret og ikke-opsplittet luftrum." Han meddelte, at Kommissionen for at sikre de nødvendige fremskridt i videst muligt omfang vil tage sine bestående håndhævelsesbeføjelser og om fornødent også overtrædelsesprocedurer i brug.

Hertil kommer, at Kommissionen i foråret 2013 vil forelægge forslag, der skal styrke den eksisterende retsramme for det fælles europæiske luftrum med henblik på at fremskynde de igangværende reformer. Forslagene vil omfatte foranstaltninger til styrkelse af:

1. Præstationsordningen. Opfyldelsen af præstationsmål for at styrke Europas luftrums­kapacitet og nedbringe omkostningerne har central betydning for det fælles europæiske luftrum. De er afgørende for dets samlede succes.

I juli 2012 godkendte Kommissionen de nationale planer om at nedbringe omkostningerne og øge kapaciteten for perioden 2012-2014. Kommissionen agter at højne ambitions­niveauet betydeligt i henseende til præstationsmål for perioden 2015-2019. Desuden vil det med forslagene om det fælles europæiske luftrum i 2013 også blive sikret, at Kommissionen har alle de nødvendige beføjelser til at pålægge medlemsstaterne og de funktionelle luftrumsblokke at leve op til de aftalte mål, og forslagene vil tillige styrke præstationsvurderingsorganets uafhængighed.

2. Ni funktionelle luftrumsblokke er i færd med at blive etableret. Kommissionen vil forelægge forslag for at sikre, at disse regionale lufttrafikstyringsblokke fører til reelle operationelle forbedringer. De vil være påkrævet for at udvikle strategiske og operationelle planer for funktionelle luftrumsblokke. Det er ikke nok at lade funktionelle luftrumsblokke eksistere på papiret; de skal give reelle operationelle resultater hurtigt.

3. Den europæiske netforvalter. Kommissionen vil styrke netforvalterens beføjelser navnlig for at give denne mulighed for at påtage sig mere centraliserede, paneuropæiske funktioner f.eks. med hensyn til udformning af luftrummet og herunder ruteplanlægning. Dette vil bidrage til at maksimere nettets effektivitet.

4. Yderligere reform af luftfartstjenesters ydelse. Kommissionen vil foreslå, at der i højere grad fokuseres på centrale opgaver, samtidig med at tjenesteudøvere får mulighed for at udlicitere hjælpetjenester. Den vil også foreslå at adskille dem yderligere fra deres nationale tilsynsmyndigheder.

Alt dette afhænger af en vellykket ibrugtagningsfase for SESAR-programmet – den teknologiske del af det fælles europæiske luftrum. Kommissionen vil inden længe forelægge sine forslag om styrings- og finansieringsordninger for Rådet og Europa-Parlamentet.

Det fælles europæiske luftrum er et europæisk flagskibsinitiativ, der tager sigte på at reformere opbygningen af den europæiske flyvekontrol, så fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov kan opfyldes. Med udgangspunkt i initiativer fra slutningen af 1990'erne blev pakken det fælles luftrum I (SES I) vedtaget i 2004, og pakken det fælles europæiske luftrum II (SES II) blev vedtaget i 2009.

Med en fuld gennemførelse af det fælles europæiske luftrum:

  • vil sikkerheden blive forbedret med en faktor 10

  • vil luftrummets kapacitet blive tredoblet

  • vil omkostningerne ved lufttrafikstyringen blive nedsat med 50 %

  • vil miljøpåvirkningen blive nedsat med 10 %.

Hvad nu?

Kommissionen vil forelægge nye forslag angående det fælles europæiske luftrum i foråret 2013. Lovforslagene vil skulle godkendes af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, før de bliver til lovgivning.

Yderligere oplysninger

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/kallas/headlines/news/2011/11/ses_en.htm

MEMO/12/774; SPEECH/12/711

Kontaktpersoner:

Helen Kearns (+32 2 298 76 38)

Dale Kidd (+32 2 295 74 61)

Det fælles europæisk luftrum: fakta og nøgletal

Luftrummet og lufthavnene i Europa risikerer at blive mættet. Allerede på nuværende tidspunkt passerer ca. 1,4 mia. passagerer gennem Europas mere end 440 lufthavne hvert år. Hver dag foretages der ca. 27 000 kontrollerede flyvninger svarende til 10 mio. flyvninger i det europæiske luftrum om året. 80 % af disse flyvninger foregår inden for EU.

Den europæiske lufttransportsektor håndterer pt. situationen på kompetent vis, men under normale økonomiske vilkår forventes lufttrafikken at stige med op til 5 % om året og nå op på næsten 17 mio. flyvninger frem til 2030. I 2030 vil der flyve lige så mange luftfartøjer i luftrummet over Europa hvert år, som der er indbyggere i Beijing.

Hvis vi ikke griber ind, vil situationen blive uoverskuelig. Europa vil ikke alene være nødsaget til at afvise en stor del af den potentielle efterspørgsel, men ville også være sårbar over for forsinkelser eller aflysninger i et hidtil uset omfang. Hvis der ikke gribes ind, vil trængselsomkostningerne stige med ca. 50 % frem til 2050.

Hovedproblemet er, at Europas lufttrafikstyringssystemer er opsplittede og ineffektive.

EU's luftrum er fortsat opsplittet i 27 nationale flyvekontrolsystemer, der leverer tjenester fra ca. 60 kontrolcentraler, og luftrummet er opdelt i mere end 650 sektorer. Dette indebærer, at luftrummets struktur for indeværende følger nationale grænser, og derfor er flyvninger ofte ude af stand til at tage direkte ruter. Luftfartøjer flyver gennemsnitligt 42 km længere end strengt nødvendigt i Europa som følge af et opsplittet luftrum, hvilket fører til længere flyvetid, forsinkelser og øger brændstofforbruget og CO2-emissioner.

Desuden blev de nuværende lufttrafikstyringsteknologier udformet i 1950'erne, og de er i mellemtiden forældede.

Den ineffektivitet, som forårsages af Europas opsplittede luftrum, medfører ekstra­omkost­ninger på ca. 5 mia. EUR om året. Disse omkostninger bliver væltet over på erhvervslivet og passagerer. Flyvekontrol udgør for øjeblikket 6-12 % af prisen på en billet.

USA's lufttrafikstyringssystem er dobbelt så effektivt som EU's. USA styrer dobbelt så mange flyvninger til tilsvarende omkostninger og benytter ca. en tredjedel af det antal kontrolcentre, som EU benytter.

Stillet over for disse udfordringer blev der i slutningen af 1990'erne udarbejdet forslag med henblik på at skabe et fælles europæisk luftrum og fjerne de nationale grænser i luftrummet med henblik på at skabe et fælles europæisk luftrum:

a) sikkerheden forbedres med en faktor 10

b) luftrumskapaciteten tredobles

c) udgifterne til lufttrafikstyring nedbringes med 50 %

d) miljøpåvirkningen nedbringes med 10 %.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website