Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Virksomhederne må sætte skub i innovationen, efterhånden som den globale konkurrence bliver stærkere

Commission Européenne - IP/12/102   07/02/2012

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - pressemeddelelse

Virksomhederne må sætte skub i innovationen, efterhånden som den globale konkurrence bliver stærkere

Bruxelles, den 7. februar 2012. Ifølge resultattavlen for innovation i 2011 har næsten alle medlemsstaterne forbedret deres resultater inden for innovation. Innovationsresultaternes vækst er imidlertid aftagende, og det er ikke lykkedes for EU at mindske det vedvarende forspring, som de globale innovationsledere USA, Japan og Sydkorea har. Det største efterslæb for EU-27 gør sig fortsat gældende inden for innovationen i den private sektor. EU har stadig et klart forspring i forhold til vækstøkonomierne Kina, Brasilien, Indien, Rusland og Sydafrika. Imidlertid er Kina ved at forbedre sine innovationsresultater, og landet haler efterhånden ind på konkurrenterne. Inden for EU fastholder Sverige sin overordnede førerposition, tæt fulgt af Danmark, Tyskland og Finland (se den fuldstændige rangliste nedenfor). Virksomhedernes innovationsaktiviteter fremstår som en vigtig faktor, når det gælder om at være førende i EU og internationalt.

Europa-Kommissionens næstformand Antonio Tajani, kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Dette års resultater er en klar advarsel om, at det er nødvendigt at yde en større indsats for at fremme innovationen. Hvis vi ønsker at indhente det forspring, vores vigtigste økonomiske partnere har, og overvinde den nuværende krise, må vi ofre al vores opmærksomhed på innovationen. Jeg har navnlig stor tiltro til virksomhederne, da de har vist sig at være nøglen til succes inden for innovation; men vellykkede nystartede virksomheder i andre dele af verden har vist, at der stadig er en del at lære i Europa.”

"Vi har brug for afbalancerede nationale forsknings- og innovationssystemer, der kan tilvejebringe et innovationsvenligt miljø for erhvervslivet. Resultattavlen viser desuden, at der er en kløft i forhold USA, hvad angår eliteforskning. Der er stærkt behov for et europæisk forskningsrum, som kan genopfriske konkurrencen, skabe mere ekspertise og tiltrække de bedste internationale begavelser", udtalte Máire Geoghegan-Quinn, kommissær med ansvar for forskning, innovation og videnskab.

Hele rapporten findes på:

http://ec.europa.eu/enterprise/policies/innovation/facts-figures-analysis/innovation-scoreboard/index_en.htm

og http://www.proinno-europe.eu/metrics

Individuelle resuméer af innovationsresultaterne i alle 27 medlemsstater og i andre europæiske lande findes i MEMO/12/74.

Hvem er de førende innovationslande i Europa?

I resultattavlen for innovation i EU i 2011 er medlemsstaterne anbragt i følgende fire landegrupper:

  • Førende innovationslande: Sverige, Danmark, Tyskland og Finland.

  • Innovationsforfølgende lande: Belgien, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Østrig, Luxembourg, Irland, Frankrig, Slovenien, Cypern og Estland (hvis resultater er tæt på gennemsnittet for EU-27).

  • Moderate innovationslande: Italien, Portugal, Den Tjekkiske Republik, Spanien, Ungarn, Grækenland, Malta, Slovakiet og Polen ligger under gennemsnittet for EU-27.

  • Beskedne innovationslande: Rumænien, Litauen, Bulgarien og Letland ligger langt under gennemsnittet for EU-27.

Figur 1: Medlemsstaternes innovationsresultater

NB: De gennemsnitlige resultater måles med en sammensat indikator på grundlag af data for 24 indikatorer, fra den lavest mulige innovationsindsats på 0 til den højest mulige innovationsindsats på 1. På grund af efterslæb i tilvejebringelsen af data afspejler de gennemsnitlige resultater i 2011 resultaterne i 2009/2010.

Hvad skyldes de førende innovationslandes succes?

Landene i toppen af ranglisten for den sammensatte innovationsindikator har en række stærke sider i deres nationale forsknings- og innovationssystemer, og erhvervslivets aktiviteter og det offentlig-private samarbejde spiller en central rolle. Der findes ikke kun én måde, når det gælder om at nå til tops med hensyn til innovationsresultater, men det er tydeligt, at de førende innovationslande Finland, Sverige, Danmark og Tyskland, yder en fortrinlig indsats, når det gælder udgifterne til F&U, herunder erhvervslivets. De fleste af de førende innovationslande markerer sig også positivt med hensyn til andre innovationsindikatorer vedrørende virksomhedens aktiviteter. Det førende innovationsland i EU, Sverige, dominerer inden for 3 ud af 8 innovationsdimensioner: Menneskelige ressourcer, Finansiering og støtte og Virksomheders investeringer; mens Tyskland og Danmark klarer sig bedst inden for hver to innovationsdimensioner (markedssammenfletning og iværksætterkultur over for intellektuelle aktiver og økonomiske virkninger). De førende europæiske innovationslande har også markeret sig positivt, når det gælder om at kommercialisere deres teknologiske viden.

EU i internationale sammenligninger

Sidste år forekom det største efterslæb i kategorien "Virksomhedernes aktiviteter", hvor EU-27 halter bagefter med hensyn til erhvervslivets udgifter til F&U, offentlige-private sampublikationer og - i forhold til USA - attraktive forskningsordninger af topkvalitet. Bedre rammebetingelser for innovationen vil ikke være tilstrækkeligt, hvis EU ikke kan tiltrække en større andel af eliteforskerne og de bedste unge videnskabelige talenter på verdensplan.

Baggrund

Resultattavlen for innovation i EU i 2011 bygger i øjeblikket på 24 indikatorer, som er grupperet i tre hovedkategorier og 8 dimensioner:

  • "Nøglefaktorer", dvs. de byggestene, som muliggør innovation (menneskelige ressourcer, åbne og attraktive forskningsordninger af topkvalitet samt finansiering og støtte)

  • "Virksomhedernes aktiviteter", dvs. innovationsbestræbelserne i europæiske firmaer (firmaers investeringer, markedssammenfletning og iværksætterkultur samt intellektuelle aktiver) og

  • "Output", der viser, hvordan dette omsættes til fordele for økonomien som helhed (innovation og økonomiske virkninger, herunder beskæftigelse).

Yderligere oplysninger:

Specifikke forskningsrelaterede data efter land:

http://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfm?pg=country-profiles

F&U-resultattavlen: IP/11/1025 og MEMO/11/705

Innovation Union

Europa 2020

Kontaktpersoner:

Michael Jennings (+32 2 296 33 88)

Carlo Corazza (+32 2 295 17 52)

Monika Wcislo (+32 2 295 56 04)

Sara Tironi (+32 22 99 04 03)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site