Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Et projekt med fortællinger om romaernes liv, der er samfinansieret af EU, vinder digital mediepris

Commission Européenne - IP/11/978   24/08/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Et projekt med fortællinger om romaernes liv, der er samfinansieret af EU, vinder digital mediepris

Bruxelles, den 24. august 2011 – Et filmprojekt, der er samfinansieret af EU, og som sigter på at bekæmpe klichéerne om romaerne, har vundet en fornem pris fra det amerikanske journalistforbund Society of Professional Journalists. Projektet "Colorful but Colorblind" ("farverig, men farveblind") samlede journalister - både romaer og ikke-romaer – til produktionen af 25 kortfilm, der fortæller historier om romasamfundene i de central- og østeuropæiske lande. Målet var at vise, at man kan give en mere nuanceret gengivelse af romaernes liv og at få flere journalister fra romasamfundene til at deltage i brede medieaktiviteter. Målet med projektet var også at styrke den interkulturelle dialog og journalisternes gensidige forståelse af hinanden. Projektet vandt Sigma Delta Chi-prisen for enestående online-journalistik i kategorien uafhængig journalistik.

"Jeg er stolt over, at et projekt, der er samfinansieret af EU, og som sigter på at bekæmpe oldgamle klichéer om romaerne, værdsættes på den anden side af Atlanterhavet. Dette viser, at Den Europæiske Unions enestående bestræbelser og handlinger for at fremme social og økonomisk integration af romaerne betaler sig", udtalte Viviane Reding, EU's kommissær for Retlige Anliggender og næstformand i EU-kommissionen. "Romafolket bidrager overalt til det sociale og kulturelle liv i Europa, og jeg glæder mig over, at deres bidrag værdsættes af projektet "Colorful but Colorblind".

De fleste romaer i Europa er fanget i fattigdom og social udstødelse, og de udsættes for vedvarende forskelsbehandling. Deres situation er kun blevet værre som følge af den finansielle og økonomiske krise. Disse problemer kan forstærkes af klichéer om deres samfund, der igen kan komme fra mediernes ubalancerede beretninger om romaerne. Projektet "Colorful but Colorblind" sigtede på at bekæmpe negative klichéer om romaerne og har anvendt multimedierne kreativt i journalistikken omkring mindretallene. Projektet samlede 50 journalister, der kom både fra og uden for romasamfundene, og de blev undervist af specialister i multimediereportager.

Projektet fokuserede på Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovakiet, hvor der er store romasamfund. Det blev samfinansieret med 303 040 EUR fra EU's program om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab.

Baggrund

De 10-12 mio. romaer i Europa bliver diskrimineret, udstødt og kan ikke udøve deres rettigheder, mens staterne mister indtægter og øget produktivitet, fordi potentielle talenter ikke bliver udnyttet. Det er nødvendigt med en bedre økonomisk og social integration af romaerne, men for at det kan ske på en effektiv måde, er der behov for en fælles indsats på alle niveauer for at tage fat på de mange årsager til udstødelsen.

Mange af de områder, hvor romaernes integration skal forbedres, f.eks. på områderne uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig, henhører hovedsageligt under de nationale eller regionale myndigheders ansvar. Men EU spiller en stor rolle i koordineringen af medlemsstaternes indsats. Den 5. april 2011 fremlagde Kommissionen EU-rammer for nationale strategier for integration af romaer (IP11/400, MEMO/11/216). Inden for rammerne fokuseres der på fire søjler: adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig. Medlemsstaterne er blevet bedt om at fastlægge nationale målsætninger for integrationen af romaer, der afspejler befolkningsantallet og den nuværende status af deres integrationspolitik. EU-rammerne skal være vejledende for de nationale politikker vedrørende romaer og bidrage til at mobilisere disponible midler på EU-plan til støtte for indsatsen for integration.

Den 24. juni 2011 godkendte EU's ledere EU-rammerne for nationale strategier for integration af romaer (IP/11/789). Medlemsstaterne skal fremlægge de nationale romastrategier senest ved udgangen af 2011. De skal specificere, hvordan de vil bidrage til EU's overordnede mål om integration af romaer. Kommissionen vil derefter vurdere de nationale strategier og rapportere tilbage til Rådet og Europa-Parlamentet i foråret 2012. Dette vil blive gentaget hvert år, og der vil altså blive oprettet et regelmæssigt gennemsyn af de fremskridt, der gøres på nationalt niveau inden for EU-rammerne.

Yderligere oplysninger

Europa-Kommissionen – Roma:

http://ec.europa.eu/roma

Webstedet for Viviane Reding, EU's kommissær for Retlige Anliggender og næstformand i Kommissionen

http://ec.europa.eu/reding

Kontaktpersoner :

Matthew Newman (+32 2 296 24 06)

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site