Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen foreslår at udnævne 2013 til "Borgernes Europaår"

Bruxelles, den 11. august 2011 – Unionsborgerskabet - og de rettigheder, der følger med det - udgør en af grundpillerne i Den Europæiske Union. Unionsborgerskabet blev indført den 1. november 1993 med Maastricht-traktaten, og Europa-Kommissionen har i dag foreslået at 2013, som er tyveåret for denne begivenhed, markeres ved at udnævne det til "Borgernes Europaår".

Tyve år efter indførelsen af unionsborgerskabet er der gjort betydelige fremskridt, som direkte berører tilværelsen for millioner af mennesker. For at tage blot et eksempel: Det er i dag billigere at rejse til udlandet, grænserne krydses ubesværet, der er garantier for pakkeferier, der er adgang til sundhedspleje, og det er billigere at ringe hjem. Dette er blot nogle af fordelene ved unionsborgerskabet. Det er Kommissionens mål at sikre, at vi får fjernet de sidste hindringer, folk står over for, når de gør brug af deres rettigheder i udlandet.

"Den fri bevægelighed er en af de mest værdsatte rettigheder i Den Europæiske Union. Den er et resultat af unionsborgerskabet. Virksomheder og borgere høster store fordele i takt med, at EU fortsat nedbryder interne barrierer for den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer. Jeg ønsker at bygge videre på de resultater, vi har nået, således at alle EU-borgere fortrøstningsfuldt kan rejse, handle, læse eller slå sig ned i en anden medlemsstat," udtalte Viviane Reding, Kommissionens næstformand og EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender og EU-borgerskab. "Hvis europæerne ikke kender deres rettigheder, kan de heller ikke udøve dem effektivt. I dag synes 48 % af europæerne ikke, at de er godt informeret om deres rettigheder. Borgernes Europaår vil bidrage til at ændre dette forhold. Det vil være en god mulighed til at minde borgerne om, hvad Den Europæiske Union kan gøre for os alle."

Baggrund

Fri bevægelighed er den mest værdsatte rettighed i forbindelse med EU-borgerskabet (se pressemeddelelse nr. 14/2011). Der er da også flere og flere europæere, der benytter sig af denne ret og bosætter sig i en anden EU-medlemsstat: Det skønnes, at der i 2009 boede 11,9 millioner unionsborgere i en anden medlemsstat end deres egen; I 2010 var dette tal vokset til 12,3 mio. (STAT/11/105). Takket være EU-borgerskabet - som ikke erstatter det nationale borgerskab, men supplerer det – kan EU-borgerne udøve en lang række rettigheder i EU-medlemsstaterne, herunder forbrugerrettigheder, der giver adgang til varer og tjenesteydelser i andre medlemsstater, og retten til at få adgang til uddannelse, til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer, til sundhedspleje, til at erhverve eller bevare socialsikringsrettigheder eller stemme og stille op som kandidater ved valg til Europa-Parlamentet og kommunale valg i den medlemsstat, hvor de bor.

Selv om mere end en tredjedel (35 %) af arbejdstagerne kunne overveje at tage et job i en anden medlemsstat, vurderer næsten en ud af fem imidlertid stadig, at der er for mange hindringer for at gøre det i praksis. Sammen med sprogvanskeligheder, er en kronisk mangel på information den største hindring for at arbejde i et andet land. En undersøgelse fra 2010 viste, at for mange borgere stadig ikke synes, at de er tilstrækkeligt informeret om deres rettigheder: Kun 43 % ved, hvad det vil sige at være "EU-borger", og næste halvdelen af de europæiske borgere (48 %) oplyser, at de "ikke er velinformeret" om deres rettigheder (se bilag).

Rapporten om unionsborgerskabet 2010 (se IP/10/1390 og MEMO/10/525) viste desuden, at der reelt stadig er mange forhold, som hindrer borgerne i eller afskrækker dem fra at flytte til udlandet. Der blev i rapporten foreslået 25 konkrete foranstaltninger til at fjerne disse tilbageværende hindringer. En af disse er at øge borgernes bevidsthed om, at de er unionsborgere, om deres rettigheder og om, hvad disse betyder for deres dagligdag, ved at udnævne 2013 til Borgernes Europaår og gennemføre målrettede arrangementer til oplysning om unionsborgerskab og EU-tiltag vedrørende unionsborgere i løbet af året. Der vil i løbet af Borgernes Europaår ske opfølgning af Rapporten om unionsborgerskabet: Kommissionen offentliggør i 2013 en handlingsplan til fjernelse af de resterende hindringer for, at borgerne kan nyde godt af deres rettigheder som EU-borgere.

Ved at gøre 2013 til Borgernes Europaår følger Europa-Kommissionen op på det løfte, der blev givet i Rapporten om unionsborgerskabet, og imødekommer

Europa-Parlamentets efterlysning af et sådant år.

Formålet med Borgernes Europaår er at gøre det lettere for unionsborgere at udøve deres ret til at flytte rundt inden for og frit bosætte sig i EU ved at sikre dem nem adgang til oplysninger om deres rettigheder. Mere præcist er det europaårets formål at:

  • informere borgerne bedre om deres ret til frit at bosætte sig inden for Den Europæiske Union

  • informere borgerne bedre om, hvordan de kan nyde godt af EU-rettigheder og –politikker, og at fremme deres aktive deltagelse i fastlæggelsen af EU-politikker

  • fremme debat om effekten af og mulighederne ved retten til fri bevægelighed, navnlig med hensyn til styrkelse af samhørigheden og den mellemfolkelige forståelse.

For at markere Borgernes Europaår i 2013 vil der blive arrangeret en lang række begivenheder, konferencer og seminarer i hele EU – på unionsplan og på nationalt, regionalt og lokalt plan. Kommissionen planlægger også at styrke synligheden for de flersprogede webportaler Europe Direct og Your Europa og gøre dem til nøgleelementer i et kvikskrankeinitiativ til informering om unionsborgernes rettigheder samt at styrke rollen og synligheden for problemløsningsværktøjer (som f. eks. SOLVIT) – således at unionsborgerne kan gøre bedre brug af og forsvare deres rettigheder.

Det foreslåede budget for de aktiviteter, der skal gennemføres i løbet af Borgernes Europaår i 2013, er på 1 mio. EUR.

Den beslutning, der er truffet i dag, vil skulle godkendes af Europa-Parlamentet og ministerrådet efter den almindelige lovgivningsprocedure (fælles beslutning). Kommissionen ser frem til et tæt samarbejde med de øvrige EU-institutioner - navnlig Europa-Parlamentet - og med medlemsstaterne, som kan sikre europaåret stor og varig gennemslagskraft.

Yderligere oplysninger

Webstedet for Viviane Reding, Kommissionens næstformand og EU-kommissær for retlige anliggender

http://ec.europa.eu/reding

ANNEX

Source: Flash Eurobarometer 294 "European Union Citizenship", October 2010

Kontaktpersoner:

Matthew Newman (+32 2 296 24 06)

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site