Navigation path

Left navigation

Additional tools

Databeskyttelse: Ifølge en ny undersøgelse afgiver EU-borgerne personlige oplysninger online, men de er stadig betænkelige over beskyttelsesniveauet

European Commission - IP/11/742   16/06/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen

Databeskyttelse: Ifølge en ny undersøgelse afgiver EU-borgerne personlige oplysninger online, men de er stadig betænkelige over beskyttelsesniveauet

Bruxelles, den 16. juni 2011. - Tre ud af fire EU-borgere finder det normalt at skulle udlevere personlige oplysninger, men de er også bekymrede over, hvordan virksomheder - herunder søgemaskiner og sociale netværk - anvender oplysningerne. Dette er de vigtigste konklusioner, man kan drage af Eurobarometers nye undersøgelse af holdningerne til databeskyttelse og elektronisk identitet, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag. Det fremgår af undersøgelsen, at 62 % af EU-borgerne kun giver de absolut nødvendige oplysninger for dermed at beskytte deres identitet, og at 75 % ønsker at have mulighed for at slette personlige oplysninger online, når de vil - den såkaldte ret til at blive glemt. Der er også stor opbakning til handling på EU-plan: 90 % ønsker ens databeskyttelsesregler i EU.

"De fleste er vant til at afgive personlige oplysninger, når de handler online eller anvender sociale netværk. Men de er også betænkelige ved, hvordan disse oplysninger anvendes, og de føler ikke altid, at de har kontrol over det", sagde næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender. "Derfor ønsker jeg, når jeg opdaterer databeskyttelsesreglerne, klart at understrege, at folk har ret til - og ikke kun mulighed for - at trække deres samtykke til databehandling tilbage."

Neelie Kroes, EU-kommissær med ansvar for den digitale dagsorden, sagde: "Mange mennesker er utrygge ved at handle online, fordi de er betænkelige ved at afgive personlige oplysninger. Dette bremser udviklingen af EU's digitale indre marked og den økonomiske genopretning. De er også betænkelige med hensyn til sikkerheden af deres online-identitet. Dette problem vil jeg tage op, og jeg kommer med et forslag til lovgivning inden for kort tid."

Undersøgelsen kommer, mens Kommissionen er ved at forberede en reform af EU-databeskyttelsesreglerne (IP/10/1462) og SPEECH/11/183). Hensigten er at beskytte personoplysninger inden for alle politikområder - herunder retshåndhævelse - og samtidig mindske bureaukratiet for virksomhederne og garantere den frie udveksling af oplysninger i EU. Kommissionen planlægger at fremsætte et konkret forslag inden årets udgang.

Undersøgelsen viser, at 60 % af de EU-borgere, der anvender internettet (40 % af alle EU-borge), køber og sælger på nettet og bruger sociale netsteder. På disse netsteder afgiver borgerne personlige oplysninger, herunder om dem selv (næsten 90 %), sociale oplysninger (næsten 50 %) og følsomme oplysninger (næsten 10 %). 70 % gav udtryk for, at de var bekymrede for, hvordan virksomhederne bruger oplysningerne, og de mener, at de i bedste fald kun har delvis kontrol over deres egne personlige oplysninger. 74 % ønsker at kunne give deres samtykke, før oplysningerne indsamles og behandles på internettet.

Hovedprincippet i EU's databeskyttelsesregler er, at brugerne skal samtykke, før oplysningerne anvendes. Oplysningerne kan derefter ikke videregives uden brugerens samtykke, og virksomhederne kan ikke bruge dem til andet end det aftalte formål.

Borgerne frygter mest svig ved handel online (nævnes af 55 %), at oplysninger behandles uden deres vidende på sociale netsteder (44 %), og at oplysninger videregives af virksomhederne uden deres samtykke (43 %).

Hvad angår beskyttelsen af personlige oplysninger, har borgerne større tiltro til offentlige myndigheder - som hospitaler (78 %), regeringer (78 %) og EU-institutionerne (55 %) - end til private virksomheder som forretninger (39 %), internetleverandører (32 %) og online-tjenester (22 %).

42 % anvender eksisterende værktøjer og strategier til at begrænse antallet af uønskede e-mails, og 23 % ændrer sikkerhedsindstillingerne på deres browser. Det betyder sandsynligvis, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad tager vare på deres online-identitet, når enkle redskaber ikke er tilgængelige eller er svære at bruge.

58 % af internetbrugerne læser databeskyttelseserklæringerne online, men ikke alle forstår dem. I alt er det 62 %, der enten ikke forstår, ikke læser, ikke kan finde eller ikke kender til sådanne erklæringer. Når brugerne læser dem, bliver de mere forsigtige med hensyn til at opgive personlige oplysninger. Et af de vigtigste mål med databeskyttelsesreformen er at styrke reglerne, så tjenesteudbyderne gør det mere tydeligt, hvordan disse fungerer (hvilke oplysninger, der indsamles og behandles, formålene hermed, hvor og hvordan de lagres), og sikre tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

Endelig fremgår det af undersøgelsen, at der er mærkbare forskelle i tilgangen til udvekslingen af personoplysninger mellem de unge generationer - der har færre betænkeligheder ved at afgive oplysninger, og de ældre generationer - der sandsynligvis i højere grad er betænkelige ved beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Den 4. november 2010 fremlagde Kommissionen en strategi til styrkelse af EU's databeskyttelsesregler (IP/10/1462 og MEMO/10/542). Hensigten er at beskytte personoplysninger inden for alle politikområder - herunder retshåndhævelse - mindske bureaukratiet for virksomhederne og garantere den frie udveksling af oplysninger. Revisionen af denne politik vil sammen med konklusionerne af en offentlig høring blive anvendt af Kommissionen til at ændre EU's databeskyttelsesdirektiv (95/46/EF) fra 1995.

Målet med EU's regler om databeskyttelse er både at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, navnlig retten til databeskyttelse, og den frie udveksling af data. Dette generelle databeskyttelsesdirektiv er blevet suppleret af andre retlige instrumenter som direktivet om e‑kommunikation. Der er også specifikke regler for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA).

Retten til beskyttelse af personoplysninger er udtrykkeligt fastslået i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder og i Lissabontraktaten. Traktaten er retsgrundlaget for reglerne om databeskyttelse vedrørende alle aktiviteter, der falder inden for anvendelsesområdet af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og for Informationssamfundet og medier samt Dets Fælles Forskningscenter anmodede om Eurobarometer-undersøgelsen om databeskyttelse og elektronisk identitet i EU, og afdelingen for kommunikation koordinerede arbejdet.

Yderligere oplysninger:

Eurobarometers undersøgelse om databeskyttelse bog elektronisk identitet i EU:

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb_special_359_340_en.htm#359

Nyhedsrum for Generaldirektoratet for Retlige Anliggender:

http://ec.europa.eu/justice/news/intro/news_intro_en.htm

Hjemmeside for Europa-Kommissionens næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender:

http://ec.europa.eu/reding

Websted for den digitale dagsorden:

http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/index_en.htm

Hjemmeside for næstformand Neelie Kroes, kommissær med ansvar for den digitale dagsorden:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/kroes/

Neelie Kroes på Twitter:

http://twitter.com/neeliekroeseu

Kontaktpersoner:

Matthew Newman (+32 2 296 24 06)

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website