Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen – Pressemeddelelse

Rapport fra Kommissionen belyser Europas innovationsmæssige krise og analyserer medlemsstaternes fremskridt

Bruxelles, den 9. juni 2011 – EU's innovationspræstation skal på mange områder tydeligt forbedres, hvis Europa 2020-strategien skal kunne skabe en intelligent, bæredygtig vækst, fremgår det af konklusionerne i Kommissionens rapport om innovations-EU's konkurrenceevne for 2011. Europa har brug for flere og "mere intelligente" investeringer i såvel offentlig som privat forskning og udvikling. Ud over at styrke væksten på mellemlang sigt har det også en modcyklisk effekt i krisetider. Der er behov for større forskningssamarbejde i EU og på internationalt plan og bedre anvendelse af forskningsresultater, bl.a. gennem en bedre ordning for intellektuelle ophavsrettigheder. Uddannelsessystemerne skal tilpasses erhvervslivets innovationsbehov. Innovative og hurtigtvoksende SMV'er bør have flere incitamenter. En fælles indsats er nødvendig for at kunne bygge videre på Europas lovende resultater i spørgsmål om innovation, når det handler om at tackle globale problemer som f.eks. klimaændringerne. Ubalancen mellem kønnene blandt videnskabsfolk og på forskningsområdet skal fjernes.

"Rapporten understreger, at vejen til et innovations-EU er lang og vanskelig, fordi den rummer store hindringer, der skal overvindes. Men den bekræfter, at EU har valgt de rigtige politikker til at nå målet for enden af vejen. At føre innovations-EU ud i livet på EU- og medlemsstatsplan er en økonomisk nødvendighed, både for at sikre bæredygtig vækst og bringe orden i de offentlige finanser", sagde Máire Geoghegan-Quinn, der er kommissær med ansvar for forskning, innovation og videnskab.

I rapporten analyseres styrker og svagheder i nationale forsknings- og innovationssystemer, ligesom der angives konkrete tal, som de nationale politikker kan baseres på. Rapporten er udarbejdet på grundlag af resultattavlen for innovations-EU, og omfatter et faktablad, der redegør i detaljer for hvert lands forsknings- og innovationsresultater.

Hovedresultater fra rapporten

  • Europa bør fremskynde investeringer i forskning og innovation. EU er langsomt ved at nå sit mål om, at 3 % af BNP investeres i forskning og udvikling (F&U) (2,01 % i 2009), men der er en stadig større kløft mellem førende konkurrenter, som især skyldes et fald i virksomhedernes F&U-investeringer. I 2008 blev 24 % af verdens samlede F&U-udgifter anvendt i EU (29 % i 1995). I forhold til BNP investerer virksomhederne dobbelt så meget i Japan eller i Sydkorea som i Europa.

  • I økonomiske nedgangsperioder har den samlede investering i forskning og innovation en modcyklisk effekt. Lande, som har øget deres investeringer i forskning og innovation, har bedre udsigt til at komme ud af den økonomiske krise. 17 medlemsstater formåede at opretholde eller øge deres F&U-budgetter i 2009 og 16 medlemsstater i 2010.

  • Investeringer i innovation skal være mere "intelligente". De aktører, som har opnået de bedste resultater, har målrettet deres investeringer mod en intelligent specialiseringsstrategi, hvor politikker på udbudssiden (f.eks. offentlige tilskud til videregående uddannelser, virksomhedernes F&U, venturekapital og forskningsinfrastrukturer og teknologiske infrastrukturer) kombineres med politikker på efterspørgselssiden (f.eks. offentlige indkøb af innovative produkter, resultatbaseret standardisering og konkurrencefremmende regulering af produktmarkeder).

  • Udviklingen af højtuddannede personer skal svare til virksomhedernes behov. Kun 46 % af forskere i EU er beskæftiget i erhvervslivet (80 % i USA). Medlemsstaterne bør tilpasse deres uddannelsessystemer til at øge antallet og samtidig sikre, at det svarer bedre til virksomhedernes behov.

  • Integration og internationalisering af forskning øger afkastet på investeringer. Internationalisering og effektiv produktion af videnskabelig fortræffelighed er gensidigt forstærkende. Vidensstrømme (f.eks. af studerende, sampublikationer og internationalt patentsamarbejde) inden for EU er et værdifuldt aktiv, som med færdiggørelsen af det europæiske forskningsrum vil blive yderligere styrket. De er imidlertid koncentreret i nogle få vesteuropæiske lande.

  • Utilstrækkelige rammebetingelser hindrer, at viden omsættes til produkter og tjenester, som kan markedsføres. Europa er ved at miste fodfæste, for så vidt angår udnyttelsen af forskningsresultater. EU er den største producent af fagligt evaluerede videnskabelige publikationer i verden (29 % i 2009), men væksten i indgivne patentansøgninger til patentsamarbejdstraktaten (PCT) i Japan og Sydkorea er næsten det dobbelte af tallet for EU. Halvdelen af medlemsstaterne indgiver overhovedet ingen patentansøgninger til den europæiske patentmyndighed (EPO). Der skal flere tiltag til for at kunne tilbyde mere omkostningseffektiv beskyttelse og forvaltning af de intellektuelle ophavsrettigheder. EU-patentet, som er til forhandling i øjeblikket, er et vigtigt skridt.

  • Europa har et stort potentiale med hensyn til teknologiske nyskabelser, der kan afhjælpe samfundsmæssige udfordringer. I 2007 tegnede EU sig for 40 % af de patenter, som vedrørte klimaændringsteknologier. Det viser, at målrettede forsknings- og demonstrationsinvesteringer inden for centrale områder kombineret med foranstaltninger til støtte af markedsudviklingen kan resultere i nye teknologier og innovationer. Det er hensigten med de europæiske innovationspartnerskaber, som er blevet iværksat af innovations-EU.

  • Der er behov for flere innovative og hurtigtvoksende SMV'er. Det er nødvendigt, at EU kommer på højde med USA, når det gælder forskningsintensitet i højteknologiske og mellemhøjteknologiske industrier. Det kræver med andre ord en strukturændring både inden for forskellige sektorer og mellem forskellige sektorer. For nogle europæiske lande, f.eks. Østrig og Danmark, er det lykkedes at gennemføre strukturændringer i retning af en mere vidensintensiv økonomi. Mange af disse lande er også allerede kommet videre efter den økonomiske krise. Det, som er fælles for denne fremgang, er, at innovative og hurtigtvoksende SMV'er drager fordel af videnskabelig fortræffelighed i offentlig forskning og gunstige rammebetingelser for indføring af ny viden på markedet.

Baggrund

Hvert andet år vil rapporten om innovations-EU's konkurrenceevne – som omhandler alle 27 medlemsstater og seks associerede lande – bidrage til Europa 2020-strategien gennem en grundig statistisk og økonomisk analyse, der omfatter hovedelementerne i en effektiv forsknings- og innovationsordning. Det er første udgave inden for rammerne af initiativet innovations-EU (IP/10/1288), og den erstatter den tidligere rapport om videnskab, teknologi og konkurrenceevne.

Rapporten om innovations-EU's konkurrenceevne: http://ec.europa.eu/iuc2011

Innovation i EU: http://ec.europa.eu/innovation-union

Europa 2020: http://ec.europa.eu/europe2020

Kontaktpersoner:

Mark English (+32 2 296 24 10)

Monika Wcislo (+32 2 298 65 95)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website