Chemin de navigation
Left navigation
Additional tools
![]() Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Det fælles europæiske asylsystem: mere beskyttelse og solidaritet for personer, der søger international beskyttelse Bruxelles, den 1. juni 2011 - Kommissionen fortsætter arbejdet med at indføre et fælles europæisk asylsystem inden 2012. De ændrede forslag til direktiv om modtagelsesforhold og asylprocedurer vil give hurtigere, mere retfærdige og effektive regler til gavn for medlemsstaterne og personer, der søger international beskyttelse. Forslagene tager højde for resultatet af flere års forhandlinger i Rådet og Europa-Parlamentet og høringer med flygtningeorganisationer og UNHCR. Forhandlingerne skal nu fokusere på de udestående spørgsmål i asylpakken. "Indførelse af en egentlig fælles indvandrings- og asylpolitik er en af mine vigtigste prioriteter. I dag bliver asylansøgere behandlet meget forskelligt i EU, og der gælder ikke overalt de samme garantier. Chancerne for at opnå beskyttelse afhænger i høj grad af, hvilken medlemsstat der behandler asylansøgningen. Det skal ændres. Vi har behov for effektive og retfærdige asylprocedurer og passende og sammenlignelige modtagelsesforhold for asylansøgere i hele EU. Samtidig bør de standarder, der aftales på EU-niveau, være enkle, klare og omkostningseffektive. EU skal stå ved sine værdier og give beskyttelse til de personer, der flygter fra forfølgelse og krig – derfor skal vi opfylde vores forpligtelser til senest i 2012 at indføre et fælles europæisk asylsystem. De forslag, der fremsættes i dag, sikrer høje beskyttelsesstandarder for personer, der har et reelt behov for beskyttelse, og de vil samtidig bidrage til at nedbringe unødvendige byrder for de nationale myndigheder. De vil også bidrage til at skabe mere tillid mellem medlemsstaterne", sagde Cecilia Malmström, kommissær for indre anliggender. Formålet med de initiativer, der fremlægges i dag, er at sikre effektive og retfærdige procedurer og passende og sammenlignelige modtagelsesforhold i hele EU. Det ændrede forslag til direktiv om asylprocedurer tager sigte på at forenkle og afklare reglerne for at:
Det ændrede forslag til direktiv om asylprocedurer giver klarere regler og mere fleksibilitet for at:
Baggrund Kommissionen fremsatte første gang forslag om ændring af direktivet om modtagelsesforhold i december 2008 (IP/08/1875) og direktivet om asylprocedurer i oktober 2009 (IP/09/1552). De forslag, der fremlægges i dag, tager højde for resultatet af forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet og høringer af andre aktører (som f.eks. UNHCR og ngo'er) Næste skridt De to forslag vil nu blive forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) den 9. juni og blive yderligere drøftet under det polske formandskab. For at kunne træde i kraft kræves Europa-Parlamentets støtte og kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne. Yderligere oplysninger Websted for Cecilia Malmström, kommissær for indre anliggender: http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/malmstrom/welcome/default_en.htm Websted for Generaldirektoratet for Indre Anliggender: http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/index_en.htm
|
Side Bar