Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissionen foreslår en plan for intellektuelle ejendomsrettigheder for at sætte gang i kreativitet og innovation

Commission Européenne - IP/11/630   24/05/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/11/630

Bruxelles, den 24. maj 2011

Kommissionen foreslår en plan for intellektuelle ejendomsrettigheder for at sætte gang i kreativitet og innovation

Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som blandt andet omfatter patenter, varemærker, design og geografiske betegnelser samt ophavsret (for ophavsmænd) og rettigheder med tilknytning til ophavsret (for kunstnere, producenter og radio- og tv-stationer), har eksisteret i århundreder. Uden at vi gør os det klart, påvirker de ofte vores dagligdag: De beskytter den teknologi, vi bruger (biler, mobiltelefoner, tog), den mad, vi spiser, og den musik, vi lytter til, eller de film, vi ser. Men i de seneste år har teknologien ændret sig, og især online-aktiviteterne har fået stigende betydning og har fuldstændig ændret den verden, som IPR fungerer i. Den nuværende blanding af europæiske og nationale regler passer ikke længere hertil, og det er nødvendigt at modernisere dem. Derfor har Kommissionen i dag vedtaget en omfattende strategi, som skal forny den lovramme, som IPR fungerer i. Vores mål er, at opfindere, skabere, brugere og forbrugere skal kunne tilpasse sig de nye omstændigheder, og at der skal være bedre, nye forretningsmuligheder. Med de nye regler vil der blive den rette balance mellem det at få bedre mulighed for at skabe og innovere, blandt andet ved at sikre belønning af og investering for skabere, og på den anden side det at give bredest mulig adgang til varer og tjenesteydelser, som er beskyttet af IPR. Det at opnå den rette balance vil gøre en virkelig forskel for virksomhederne (lige fra den enkelte kunstner, som arbejder alene, til de store farmaceutiske selskaber), og det vil tilskynde til investering i innovation. Det vil være til gavn for EU's vækst og konkurrenceevne, som vi finder i det indre marked. Forbrugerne vil nyde godt af, at der er bredere og lettere adgang til information og til kulturelle værker, for eksempel online-musik. Strategien tager fat om mange områder for at sikre, at IPR er bredt dækket – lige fra det patent, som en virksomhed har brug for for at beskytte en opfindelse, til tackling af misbrug af sådanne opfindelser, og der er derfor også i dag vedtaget et forslag, som skal styrke indsatsen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering. Nogle af de første resultater af denne overordnede IPR-strategi er de forslag, der bliver fremlagt i dag, om en lettere licensordning for såkaldte "forældreløse værker", hvorved mange kulturværker vil blive tilgængelige online, og om en ny forordning, der skal styrke toldvæsenet i dets indsats for at bekæmpe handelen med IPR-krænkende varer.

"Det er afgørende for Europas økonomi, at der er den rette beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked. Hvis der skal gøres fremskridt, skal der nye idéer og ny viden til", sagde Michel Barnier, kommissæren for det indre marked. "Der vil ikke blive investeret i innovation, hvis rettighederne ikke bliver beskyttet. På den anden side skal forbrugere og brugere have adgang til kulturelle værker, for eksempel online-musik, hvis både nye virksomhedsmodeller og kulturel diversitet skal kunne trives. Vi vil nu forsøge at opnå den rette balance mellem disse to mål for IPR generelt set. Vi vil gøre Europas ramme for intellektuel ejendom fordelagtig for virksomheder og borgere og få den til at passe til online-verdenen og den globale konkurrence om idéer."

Algirdas Šemeta, kommissæren med ansvar for told, sagde: "Toldvæsenets ideelle placering er ved grænsen, hvor det skal beskytte borgere og lovlydige virksomheder, og dets bidrag er meget værdifuldt i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering". Han tilføjede: "Jeg er overbevist om, at det er af afgørende betydning for hele EU's økonomi, at vi har et slagkraftigt system for intellektuelle ejendomsrettigheder. Med det foreliggende forslag vil toldvæsenet kunne yde bedre beskyttelse for IPR og vil bedre kunne tackle handelen med IPR-krænkende varer."

IPR-strategien omfatter en række kort- og langsigtede nøglepolitiske tiltag inden for forskellige områder som:

Patenter: Kommissionen fremsatte allerede i april forslag om fælles patentbeskyttelse inden for et forstærket samarbejde (se IP/11/470). Parallelt hermed forsætter arbejdet med forslag, der vedrører oprettelse af en fælles, specialiseret patentdomstol for de klassiske europæiske patenter og de kommende europæiske fælles patenter. Det vil i høj grad kunne mindske sagsomkostninger og den tid, det tager at løse tvister om patenter. Det vil også øge retssikkerheden for erhvervslivet.

Varemærker: Varemærkeregistreringen i EU har været harmoniseret i medlemsstaterne i næsten 20 år, og EF-varemærket blev indført for 15 år siden, men der er et stigende behov for mere strømlinede, effektive og sammenhængende registreringssystemer. Kommissionen vil i løbet af 2011 fremlægge forslag til en modernisering af varemærkesystemet både på EU-plan og på nationalt plan og til tilpasning af systemet til internettet.

Geografiske betegnelser: Med geografiske betegnelser sikres det, at der er en forbindelse mellem produktets kvalitet og dets geografiske oprindelse. Men der er for øjeblikket ikke sådan et system i EU til beskyttelse af ikke-landbrugsprodukter som Carrara-marmor eller Solingen-knive. Det giver unfair konkurrence i det indre marked. Kommissionen vil derfor foretage en indgående analyse af den nuværende lovramme i medlemsstaterne og af den potentielle økonomiske indvirkning af beskyttelsen af geografiske betegnelser for ikke-landbrugsprodukter i 2011 og 2012. Alt afhængigt af resultatet af en konsekvensanalyse vil der kunne blive tale om lovgivningsforslag.

Ophavslicensordning, der dækker flere territorier: Anvendelsesområdet for ophavsret er i vid udstrækning blevet harmoniseret, men licensen til rettighederne gives stadig i det enkelte land. I lyset af det digitale indre marked er en af de vigtigste udfordringer, der må tages fat om, at få strømlinet licensordningen for ophavsret og indtægtsfordelingen. I andet halvår af 2011 vil Kommissionen fremlægge et forslag om indførelse af en lovramme for en effektiv fælles forvaltning af ophavsret, som skal dække flere lande, navnlig inden for musikbranchen. Der vil også blive foreslået fælles regler om transparent styring og indtægtsfordeling. I andet halvår af 2011 vil Kommissionen også foretage en høring om de forskellige spørgsmål, der vedrører online-fordeling af audiovisuelle værker.

Digitale biblioteker: At få oprettet europæiske digitale biblioteker, som bevarer og udbreder Europas rige kulturarv og intellektuelle arv, er af afgørende betydning for udviklingen af vidensamfundet. For at gøre dette lettere vil Kommissionen også lægge et lovgivningsforslag på bordet, som skal gøre det muligt at digitalisere og give online-adgang til såkaldte "forældreløse værker" (værker som bøger og aviser eller tidsskriftartikler, som stadig er beskyttet af ophavsret, men hvor rettighedshaverne ikke kendes eller ikke kan lokaliseres, så der kan udstedes ophavsretstilladelser) se MEMO/11/333. Samtidig ser Kommissionen frem til, at der bliver indgået et aftalememorandum mellem biblioteker, forlagsvirksomheder, forfattere og rettighedshaverorganisationer, så det bliver lettere at finde løsninger på licensordninger, når bøger, som ikke er i handel, bliver digitaliseret og tilgængeliggjort.

IPR-krænkelser: Varemærkeforfalskning og piratkopiering er en voksende trussel for økonomien. Fra 2005 til 2009 steg antallet af registrerede tilfælde ved EU-grænserne af varer, som mistænkes for at krænke IPR, fra 26 704 til 43 572. Samtidig anslår de kreative erhverv, at piratkopiering har kostet musik‑, film-, tv- og softwarebranchen i Europa 10 mia. EUR og mere end 185 000 arbejdspladser alene i 2008. Kommissionen vil nu intensivere sin indsats på dette område. For det første har Kommissionen fremlagt en forordning i dag, som skal styrke Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering, der blev sat i gang i 2009, og har overdraget opgaverne til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked. Hermed vil observatoriet kunne nyde godt af Harmoniseringskontorets ekspertise inden for intellektuel ejendom og dets resultater med hensyn til varemærker og design. Forordningen går nu videre til behandling i Europa-Parlamentet og til Rådet. For det andet vil Kommissionen i 2012 foreslå en revision af direktivet om IPR-håndhævelse (se IP/04/540). Direktivet omhandler civilretsforanstaltninger, som giver rettighedshavere ret til at håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder, men det bør tilpasses, navnlig for at imødekomme de specifikke udfordringer fra det digitale samfund.

Toldvæsenets håndhævelse af IPR: Toldvæsenet holder øje med al handel, som krydser EU's ydre grænser. Det foretager mange forskellige former for kontrol og spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af handel med IPR-krænkende varer. Alene i 2009 opsnappede toldvæsenet mere end 40 000 mistænkelige forsendelser, som indeholdt 118 millioner vareartikler. Hovedparten af de opsnappede varer er varemærkeforfalskede eller piratkopierede, men toldvæsenet kan med sin særlige position ved grænsen håndhæve en bred vifte af intellektuelle ejendomsrettigheder. Som en del af den foreliggende IPR-strategi foreslår Kommissionen også en ny toldforordning for yderligere at styrke lovrammen for toldvæsenets indgriben. Forslaget har også til formål at løse problemet med handelen med småforsendelser af varemærkeforfalskede varer, der bliver sendt med post, da langt den overvejende del af disse varer stammer fra salg over internettet.

Baggrund

IPR er en hjørnesten i EU's økonomi og en vigtig drivkraft for yderligere vækst. I 2009 steg værdien af top 10-brands i EU-landene til næsten 9 % af BNP i gennemsnit. Ophavsretbaserede kreative virksomheder inden for blandt andet software, bog- og avisudgivelse, musik og film bidrog med 3,3 % til EU's BNP i 2006 og talte omkring 1,4 millioner smv'er, der stod for 8,5 millioner arbejdspladser. Beskæftigelsen i "videnøkonomi"-virksomheder steg med 24 % fra 1996 til 2006 sammenlignet med 6 % for andre virksomheder.

Yderligere oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder kan ses på:

http://ec.europa.eu/internal_market/top_layer/index_52_en.htm

Se MEMO/11/332 og MEMO/11/333

Yderligere oplysninger om toldvæsenets håndhævelse af IPR kan ses på:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_controls/counterfeit_piracy/index_en.htm

Yderligere oplysninger om den nye IPR-toldforordning kan ses på:

Se MEMO/11/327

http://ec.europa.eu/taxation_customs/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site