Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/11/488

Bruxelles, den 19. april 2011

EU-uddannelsesrapport: gode fremskridt, men større indsats nødvendig for at opfylde målene

Bruxelles, den 19. april – EU-landene har det seneste tiår forbedret deres uddannelsessystemer på centrale områder, men de har kun opfyldt et ud af de fem benchmark, der var fastsat for 2010, viser Europa-Kommissionens nye tilstandsrapport om uddannelse, der offentliggøres i dag. EU har opfyldt målet om at øge antallet af kandidater inden for matematik, videnskab og teknologi, hvor der har fundet en stigning på 37 % sted siden 2000 – hvilket ligger klart over målet på 15 %. Med hensyn til nedbringelse af frafaldsprocenten, forøgelse af antallet af elever, der gennemfører en gymnasial uddannelse, forbedring af læsefærdighederne og forøgelse af andelen af voksne, der deltager i almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, er der gjort betydelige, men utilstrækkelige fremskridt. Bilaget viser en detaljeret fordeling af tallene for hvert enkelt land. Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse fastholder målet om at reducere frafaldsprocenten til under 10 % samt øge andelen af personer, der gennemfører en videregående uddannelse, til mindst 40 %.

Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, sagde: "Den gode nyhed er, at uddannelsesniveauet i EU er blevet øget betydeligt. I forhold til for ti år siden er der flere unge, der gennemfører en gymnasial uddannelse og en højere uddannelse. Der er dog fortsat problemet med unge, der forlader skolen for tidligt, og dette berører 1 ud af 7 unge i EU, og 1 ud af 5 elever har stadig dårlige læsefærdigheder, når de er 15 år. Det er derfor, at uddannelse er et af de centrale mål i Europa 2020. Vi har brug for en yderligere indsats fra medlemsstaternes side for at opfylde vores fælles europæiske mål."

Kommissæren opfordrer kraftigt medlemsstaterne til ikke foretage nedskæringer i uddannelsesbudgetterne til trods for de begrænsninger, som krisen har medført. "At bruge penge på uddannelse er en god investering med hensyn til arbejdspladser og økonomisk vækst og tjener sig selv ind på længere sigt. I en tid med pres på budgetterne skal vi dog også sikre, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt", tilføjede hun.

Fem benchmarks for 2020 inden for uddannelsesområdet

I 2009 blev undervisningsministrene i EU enige om fem benchmarks inden for uddannelsesområdet, som skulle være opfyldt inden 2020:

  • andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 % (med den nuværende procentdel på 14,4 %, ville dette betyde mindst 1,7 millioner færre elever, der forlader skolen for tidligt)

  • andelen af 30-34-årige med en videregående uddannelse bør være på mindst 40 % (med den nuværende procentdel på 32,3 % ville dette føre til yderligere 2,6 millioner kandidater)

  • mindst 95 % af børn mellem fire år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i førskoleundervisning (i øjeblikket 92,3 % - opfyldelse af dette mål ville betyde, at mere end 250 000 flere små børn ville modtage undervisning)

  • andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab bør være under 15 % (i øjeblikket ca. 20 % for alle tre områder. Opfyldelsen af dette mål ville betyde 250 000 færre unge, der klarer sig dårligt)

  • et gennemsnit på mindst 15 % af de voksne (aldersgruppen 25-64) bør deltage i livslang læring (nuværende andel er 9,3 %. Opfyldelsen af dette mål vil betyde 15 millioner flere voksne under almen uddannelse og erhvervsuddannelse).

Årsrapport om udviklingen med hensyn til opfyldelsen af benchmarks

I årsrapporten om indikatorer og benchmarks analyserer Kommissionen medlemsstaternes indsats i forhold til disse mål og ser også på, hvordan landene har klaret sig i forhold til de tidligere benchmark for 2010.

Vigtigste resultater:

  • Benchmarks for 2020: Selv om det er for tidligt at foretage præcise fremskrivninger, tyder tidligere tendenser på, at de fleste benchmarks for 2020 vil kunne opnås, hvis medlemsstaterne fortsat prioriterer dem højt og investerer effektivt i både almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Dette gælder især de to mål vedrørende unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og andelen af personer, der gennemfører en videregående uddannelse.

  • Benchmarks for 2010: EU-landene har gjort fremskridt, men har kun opfyldt målet med hensyn til kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi. (De fuldstændige data foreligger tidligt næste år).

  • Deltagelse og uddannelsesniveau: Siden 2000 er både det samlede antal af personer, der modtager uddannelse, og uddannelsesniveauet hos voksne steget. Andelen af børn, der modtager førskoleundervisning, er også steget.

  • Uligheden mellem kønnene er fortsat betydelig, både med hensyn til resultater og valget af fag. F.eks. klarer pigerne sig bedre end drengene med hensyn til læsefærdigheder, og drengene tegner sig for den største andel af dem, der går for tidligt ud af skolen. Der er derimod flere mænd end kvinder, der bliver kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi.

Rapporten, som omfatter eller EU-landene samt Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet, Norge og Liechtenstein, indeholder oversigter og detaljerede statistikker, der viser, hvilke lande der ligger eller under EU-gennemsnittet, og hvilke der er ved at indhente de andre eller ved at sakke agterud.

De næste skridt

I de kommende uger vil medlemsstaterne indsende deres nationale reformprogrammer til Kommissionen, og heri vil de fastsætte de nationale mål for antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, og for antallet af personer, der gennemfører en højere uddannelse, idet de redegør for, hvordan deres mål skal opnås. Kommissionen vil snart fremlægge forslag til nye benchmarks for beskæftigelsesegnethed og læringsmobilitet.

Yderligere oplysninger:

Link til MEMO/11/253

Den fuldstændige rapport fra Kommissionen "Progress towards the Lisbon objectives in education and training - Indicators and benchmarks, 2010/11"

Pjecen Education benchmarks for Europe [med data for de enkelte lande]

Europa-Kommissionen: European strategy and co-operation in education and training

BILAG

Resultater med hensyn til 2010-benchmarks for uddannelse, udviklingen 2000-2009

Resultater med hensyn til 2020-benchmarks for uddannelse, udviklingen 2000-2009

1. Førskoleundervisning

Benchmark 2020: Inden 2020 bør mindst 95 % af børn mellem 4 år og alderen for obligatorisk skolestart deltage i førskoleundervisning.

Tendenser: Deltagelsen i førskoleundervisning er steget med mere end 6 % siden 2000. Frankrig, Belgien, Nederlandene, Italien og Spanien har de højeste procenter for deltagelse.

Bedste resultater i EU: Belgien, Frankrig og Nederlandene

2000

2007

2008

EU 27

85.6

90.7

92.3

Belgium

99.1

99.7

99.5

Bulgaria

73.4

79.8

78.4

Czech Rep.

90.0

92.6

90.9

Denmark

95.7

92.7

91.8

Germany

82.6

94.5

95.6

Estonia

87.0

93.6

95.1

Ireland

74.6

71.7

72.0

Greece

69.3

68.2

:

Spain

100

98.1

99.0

France

100

100

100

Italy

100

99.3

98.8

Cyprus

64.7

84.7

88.5

Latvia

65.4

88.2

88.9

Lithuania

60.6

76.6

77.8

Luxembourg

94.7

93.9

94.3

Hungary

93.9

95.1

94.6

Malta

100

98.8

97.8

Netherlands

99.5

98.9

99.5

Austria

84.6

88.8

90.3

Poland

58.3

66.8

67.5

Portugal

78.9

86.7

87.0

Romania

67.6

81.8

82.8

Slovenia

85.2

89.2

90.4

Slovakia

76.1

79.4

79.1

Finland

55.2

69.8

70.9

Sweden

83.6

94.0

94.6

UK

100

90.7

97.3

Croatia

:

65.2

68.0

Iceland

91.8

95.4

96.2

MK*

17.4

26.1

28.5

Turkey

11.6

26.7

34.4

Liechtenstein

69.3

84.5

83.2

Norway

79.7

94.3

95.6

Kilde: Eurostat (Labour Force Survey). Bedste resultater, dårligste resultater. b = brud i serie. p = foreløbig. (01) = 2001. (02) = 2002.

*MK = Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

2. Ringe grundlæggende færdigheder

Benchmark 2010/2020: Inden 2010 burde andelen af ringe færdigheder være faldet med 20 % (til 17 %). Inden 2020 bør andelen af elever med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab være mindre end 15 %.

Tendenser: I EU (sammenlignelige data for 18 lande) er der sket en fremgang fra 21,3 % med ringe læsefærdigheder i 2000 til 20,0 % (piger: 13,3 %, drenge: 26,6 %) i 2009.

Bedste resultater i EU: Finland, Nederlandene og Estland

2000

2006

2009

EU (18)

21.3

24.1

20.0

Belgium

19.0

19.4

17.7

Bulgaria

40.3

51.1

41.0

Czech Rep.

17.5

24.8

23.1

Denmark

17.9

16.0

15.2

Germany

22.6

20.0

18.5

Estonia

:

13.6

13.3

Ireland

11.0

12.1

17.2

Greece

24.4

27.7

21.3

Spain

16.3

25.7

19.6

France

15.2

21.7

19.8

Italy

18.9

26.4

21.0

Cyprus

:

:

:

Latvia

30.1

21.2

17.6

Lithuania

:

25.7

24.3

Luxembourg

(35.1)

22.9

26.0

Hungary

22.7

20.6

17.6

Malta

:

:

:

Netherlands

(9.5)

15.1

14.3

Austria

19.3

21.5

27.5

Poland

23.2

16.2

15.0

Portugal

26.3

24.9

17.6

Romania

41.3

53.5

40.4

Slovenia

:

16.5

21.2

Slovakia

:

27.8

22.3

Finland

7.0

4.8

8.1

Sweden

12.6

15.3

17.4

UK

(12.8)

19.0

18.4

Croatia

:

21.5

22.5

Iceland

14.5

20.5

16.8

Turkey

:

32.2

24.5

Liechtenstein

22.1

14.3

15.6

Norway

17.5

22.4

14.9

Kilde: OECD (Pisa-undersøgelsen). Bedste resultater, dårligste resultater.

( ) = ikke sammenlignelige.

Cypern og Malta har endnu ikke deltaget i undersøgelsen. EU-resultatet: for 18 lande med sammenlignelige data.

*MK = Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

3. Unge, der forlader skolen tidligt

Benchmark 2010/2020 (også EU 2020-mål): Inden 2020 bør andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, være under 10 %.

Tendenser: I EU 27 faldt andelen af unge (18-24 år), der forlader uddannelsessystemet tidligt, fra 17,6 % i 2000 til 14,4 % i 2009: (kvinder: 12,5%. mænd: 16,3%).

Bedste resultater i EU: Polen, Tjekkiet og Slovakiet

2000

2008

2009

EU 27

17.6

14.9

14.4

Belgium

13.8

12.0

11.1

Bulgaria

20.5 (01)

14.8

14.7

Czech Rep.

5.7 (02)

5.6

5.4

Denmark

11.7

11.5

10.6

Germany

14.6

11.8

11.1

Estonia

15.1

14.0

13.9

Ireland

14.6 (02)

11.3

11.3

Greece

18.2

14.8

14.5

Spain

29.1

31.9

31.2

France

13.3

11.9

12.3

Italy

25.1

19.7

19.2

Cyprus

18.5

13.7

11.7

Latvia

16.9(02)

15.5

13.9

Lithuania

16.5

7.4

8.7

Luxembourg

16.8

13.4

7.7

Hungary

13.9

11.7

11.2

Malta

54.2

39

36.8

Netherlands

15.4

11.4

10.9

Austria

10.2

10.1

8.7

Poland

7.4 (01)

5.0

5.3

Portugal

43.6

35.4

31.2

Romania

22.9

15.9

16.6

Slovenia

6.4 (01)

5.1u

5.3u

Slovakia

6.7 (02)

6.0

4.9

Finland

9.0

9.8

9.9

Sweden

7.3

12.2

10.7

UK

18.2

17.0

15.7

Croatia

8.0 (02)

3.7 u

3.9 u

Iceland

29.8

24.4

21.4

MK*

n/a

19.6

16.2

Turkey

59.3

45.5

44.3

Norway

12.9

17.0

17.6

Kilde: Eurostat (Labour Force Survey). Bedste resultater, dårligste resultater. b = brud i serie. p = foreløbig. u = upålidelig, (01) = 2001. (02)= 2002.

*MK = Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

4. Ungdomsuddannelsesniveau

Benchmark 2010: Inden 2010 burde mindst 85 % af de 22-årige i EU have gennemført en uddannelse på gymnasialt niveau.

Tendenser: Siden 2000 er andelen af unge i EU, der har gennemført en uddannelse på gymnasialt niveau, steget en smule fra 76,6 % af de 20 til 24-årige til 78,6 % i 2009 (kvinder: 81,4 %, mænd 75,9 %).

Bedste resultater i EU: Slovakiet, Tjekkiet og Polen

2000

2008

2009

EU 27

76.6

78.4

78.6

Belgium

81.7

82.2

83.3

Bulgaria

75.2

83.7

83.7

Czech Rep.

91.2

91.6

91.9

Denmark

72.0

71.0

70.1

Germany

74.7

74.1

73.7

Estonia

79.0

82.2

82.3

Ireland

82.6

87.7

87.0

Greece

79.2

82.1

82.2

Spain

66.0

60.0

59.9

France

81.6

83.4

83.6

Italy

69.4

76.5

76.3

Cyprus

79.0

85.1

87.4

Latvia

76.5

80.0

80.5

Lithuania

78.9

89.1

86.9

Luxembourg

77.5

72.8

76.8

Hungary

83.5

83.6

84.0

Malta

40.9

53.0

52.1

Netherlands

71.9

76.2

76.6

Austria

85.1

84.5

86.0

Poland

88.8

91.3

91.3

Portugal

43.2

54.3

55.5

Romania

76.1

78.3

78.3

Slovenia

88.0

90.2

89.4

Slovakia

94.8

92.3

93.3

Finland

87.7

86.2

85.1

Sweden

85.2

85.6

86.4

UK

76.7

78.2

79.3

Croatia

90.6 (02)

95.4

95.1

Iceland

46.1

53.6

53.6

MK*

n/a

79.7

81.9

Turkey

n/a

48.9

50.0

Norway

95.0

70.1b

69.7

Kilde: Eurostat (Labour Force Survey). Bedste resultater, dårligste resultater. b = brud i serie. p = foreløbig. (01) = 2001. (02)= 2002

*MK = Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

5. Kandidater inden for matematik, videnskab og teknologi

Benchmark 2010: Inden 2010 burde det samlede antal kandidater inden for matematik, videnskab og teknologi øges med mindst 15 %, kønsulighederne burde mindskes.

Tendenser: Antallet af kandidater inden for matematik, videnskab og teknologi er steget med 37,2 % siden 2000, og andelen af kvinder er steget fra 30,7 % til 32,6 % i 2008.

Bedste resultater i EU: Vækst siden 2000: Polen, Slovakiet og Tjekkiet

growth 2000 - 2008

share of females

2000

2008

EU 27

37.2

30.7

32.6

Belgium

20.9

25.0

25.9

Bulgaria

21.8

45.6

37.0

Czech Rep.

141.3

27.0

30.1

Denmark

14.3

28.5

36.4

Germany

53.5

21.6

31.1

Estonia

57.1

35.7

42.1

Ireland

1.0

37.9

30.4

Greece

26.5*

:

41.9

Spain

14.8

31.5

30.2

France

5.4

30.8

28.2

Italy

62.9

36.6

38.4

Cyprus

58.3

31.0

37.4

Latvia

11.5*

31.4

32.2

Lithuania

36.4

35.9

33.5

Luxembourg

:

:

48.2

Hungary

18.9

22.6

25.7

Malta

33.9*

26.3

28.4

Netherlands

39.3

17.6

18.9

Austria

66.4

19.9

24.2

Poland

100.0

35.9

40.3

Portugal

193.2

41.9

34.1

Romania

89.1*

35.1

43.1

Slovenia

16.0

22.8

26.5

Slovakia

185.8

30.1

36.8

Finland

59.5

27.3

33.1

Sweden

13.3

32.1

33.4

UK

17.8

32.1

31.2

Croatia

81.7*

:

33.2

Iceland

39.9

37.9

n/a

MK*

68.0

41.6

42.8

Turkey

70.8

31.1

30.6

Liechtenstein

41.1*

:

25.8

Norway

11.0

26.8

29.6

Kilde: Eurostat (UOE). *= kumulativ vækst ekstrapoleret fra de foreliggende år.

*MK = Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

6. Gennemførelse af videregående uddannelse

Benchmark 2020 (også EU 2020-mål): Inden 2020 bør andelen af 30-34-årige med en gennemført videregående uddannelse være på mindst 40 %.

Tendenser: Andelen af 30-34-årige med gennemført videregående uddannelse er steget fra 22,4 % i 2000 til 32,3 % (kvinder: 35,7 %, mænd 28,9 %) i 2009, dvs. med næsten 10 %.

Bedste resultater i EU: Irland, Danmark og Luxembourg.

2000

2008

2009

EU 27

22.4

31.1

32.3

Belgium

35.2

42.9

42.0

Bulgaria

19.5

27.1

27.9

Czech Rep.

13.7

15.4

17.5

Denmark

32.1

46.3

48.1

Germany

25.7

27.7

29.4

Estonia

30.8

34.1

35.9

Ireland

27.5

46.1

49.0

Greece

25.4

25.6

26.5

Spain

29.2

39.8

39.4

France

27.4

41.3

43.3

Italy

11.6

19.2

19.0

Cyprus

31.1

47.1

44.7

Latvia

18.6

27.0

30.1

Lithuania

42.6

39.9

40.6

Luxembourg

21.2

39.8

46.6p p p

Hungary

14.8

22.4

23.9

Malta

7.4

21.0p

21.1p

Netherlands

26.5

40.2

40.5

Austria

:

22.2

23.5

Poland

12.5

29.7

32.8

Portugal

11.3

21.6

21.1

Romania

8.9

16.0

16.8

Slovenia

18.5

30.9

31.6

Slovakia

10.6

15.8

17.6

Finland

40.3

45.7

45.9

Sweden

31.8

42.0p

43.9p

UK

29.0

39.7

41.5

Croatia

16.2(02)

18.5u

20.5u

Iceland

32.6

38.3

41.8

MK*

:

12.4

14.3

Turkey

:

13.0

14.7

Norway

37.3

46.2

47.0

Kilde: Eurostat (UOE), (02) = 2002.

*MK = Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, u = upålidelige data.

7. Voksnes deltagelse i livslang læring

Benchmark 2010/2020: EU-gennemsnittet for deltagelse af den del af befolkningen, der er i den arbejdsdygtige alder, burde være mindst 12,5 % i 2010 og 15 % i 2020.

Tendenser: På EU-plan steg deltagelsesniveauet fra 7,1 % i 2000 til 9,3 % i 2009 (aldersgruppen 25-64; mænd 8,5 %, kvinder: 10,2%). En betydelig del af denne stigning skyldes imidlertid brud i tidsserierne omkring 2003. Siden 2005 er deltagelsesniveauet faldet en smule.

Bedste resultater i EU: Danmark, Sverige og Finland

2005

2008

2009

EU 25

9.8

9.5

9.3

Belgium

8.3

6.8

6.8

Bulgaria

1.3

1.4

1.4

Czech Rep.

5.6

7.8 p

6.8

Denmark

27.4

30.2

31.6

Germany

7.7

7.9

7.8

Estonia

5.9

9.8 p

10.5

Ireland

7.4

7.1

6.3

Greece

1.9

2.9

3.3

Spain

10.5

10.4

10.4

France

7.1

7.3

6.0

Italy

5.8

6.3

6.0

Cyprus

5.9

8.5

7.8

Latvia

7.9

6.8

5.3

Lithuania

6.0

4.9

4.5

Luxembourg

8.5

8.5

13.4 p

Hungary

3.9

3.1

2.7

Malta

5.3

6.2

5.8 p

Netherlands

15.9

17.0

17.0

Austria

12.9

13.2

13.8

Poland

4.9

4.7

4.7

Portugal

4.1

5.3 p

6.5

Romania

1.6

1.5

1.5

Slovenia

15.3

13.9

14.6

Slovakia

4.6

3.3

2.8

Finland

22.5

23.1

22.1

Sweden

17.4 p

22.2 b

22.2 p

UK

27.6

19.9 b

20.1

Croatia

2.1

2.2

2.3

Iceland

25.7

25.1

25.1

MK*

:

2.5

3.3

Turkey

1.9

1.8

2.3

Norway

17.8

19.3

18.1

Kilde: Eurostat (Labour Force Survey). Bedste resultater, dårligste resultater. b = brud i tidsserierne. p = foreløbig.
*MK = Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website