IP/11/484

Bruxelles, den 18. april 2011

Kommissionen evaluerer direktivet om opbevaring af kommunikationsdata

Europa-Kommissionen vedtog i dag en rapport om evaluering af direktivet om opbevaring af kommunikationsdata, der beskriver de erfaringer, der er gjort med direktivet, efter det blev vedtaget i 2006. Med direktivet blev der indført krav om datalagring som en reaktion på de store sikkerhedsproblemer, der opstod efter terrorangrebene i Madrid i 2004 og i London i 2005. Konklusionen i rapporten er, at lagrede telekommunikationsdata spiller en vigtig rolle, når offentligheden skal beskyttes mod grov kriminalitet. Dataene er vigtigt bevismateriale, når forbrydelser skal opklares og retsforfølges. Direktivet er dog ikke blevet gennemført særlig ensartet i medlemsstaternes nationale lovgivning, og disse forskelle i lovgivningen skaber problemer for telekommunikationsudbyderne. Derudover giver direktivet i sig selv ingen garanti for, at dataene lagres, udtrækkes og anvendes i fuld overensstemmelse med retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, hvilket har betydet, at domstole i visse medlemsstater har annulleret den nationale lovgivning, der skulle gennemføre direktivet. Kommissionen vil nu revidere de gældende regler for datalagring i samråd med politi, domstole, erhvervsliv, datatilsynsmyndigheder og civilsamfundsorganisationer for at foreslå bedre regler.

"Evalueringen viser, hvor vigtig lagring af kommunikationsdata er for det strafferetlige system og retshåndhævelsen. Disse data anvendes som bevismateriale ikke blot for at kunne dømme de skyldige i alvorlige forbrydelser og terrorisme, men også for at kunne frifinde de uskyldige. Datalagring var f.eks. afgørende for de gode resultater, der blev opnået med "Operation Rescue", som bidrog til at afsløre identiteten på 670 mistænkte medlemmer af et internationalt pædofilt netværk og til at beskytte børn mod misbrug i medlemsstater, hvor direktivet var blevet gennemført. Men i evalueringen er der også identificeret alvorlige mangler. Der er behov for en fælles fremgangsmåde for datalagring i EU, som i højere grad respekterer proportionalitetsprincippet. Jeg agter derfor at revidere direktivet med henblik på at afklare, hvem der kan få adgang til disse data, hvilke formål der kan begrunde adgangen til data, og hvilke procedurer der skal følges", udtalte Cecilia Malmström, kommissær for indre anliggender.

Evalueringsrapporten belyser, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktivet, og der foretages en vurdering af brugen af lagrede data og virkningen på operatører og forbrugere.

Hovedkonklusionen er:

• De fleste medlemsstater er af den opfattelse, at EU-regler om datalagring er nødvendige for retshåndhævelsen, beskyttelsen af ofre og det strafferetlige system. Som et efterforskningsværktøj i straffesager har brugen af data vedrørende telefonnumre, IP-adresser eller mobiltelefonabonnenter resulteret i, at skyldige er blevet dømt og uskyldige er blevet frikendt.

• Medlemsstaterne anvender datalagring forskelligt. Lagringsperioderne kan f.eks. variere fra 6 måneder til 2 år, og der er betydelig forskel på, til hvilke formål der gives dataadgang, til hvilke formål dataene må anvendes, og på de retlige procedurer der skal følges for at få dataadgang.

• Da direktivet kun tilstræber en delvis harmonisering af de nationale regler, er det ikke så mærkeligt, at det ikke har affødt en fælles tilgang på området. Den manglende harmonisering kan dog skabe problemer for telekommunikationsudbyderne, især for mindre operatører. Der er forskel på, i hvilket omfang operatørerne i EU får godtgjort deres udgifter til lagring og udtræk af data. Kommissionen vil overveje, hvordan godtgørelsen af operatørernes udgifter kan blive mere ensartet.

• Datalagring er en betydelig indskrænkning af retten til privatlivets fred. Selv om der ikke foreligger konkrete eksempler på alvorlig krænkelse af privatlivets fred, vil risikoen for datasikkerhedsbrud kun kunne mindskes ved yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Kommissionen vil derfor overveje at indføre strengere regler for lagringen af, adgangen til og anvendelsen af data.

Baggrund

Telekommunikationsdata, som lagres af telekommunikationsoperatørerne, benyttes af politi og anklagere til efterforskning, afsløring og retsforfølgelse af grov kriminalitet og terrorisme.

I EU har man inden for de seneste 10-15 år ved hjælp af en række direktiver forsøgt at regulere kravet til telekommunikationsoperatører om at lagre data i en bestemt periode.

Datalagringsdirektivet (Direktiv 2006/24/EF) pålægger medlemsstaterne at sikre, at operatørerne lagrer visse datakategorier (til identifikation af visse data vedrørende telefonopkald og e-mails, dog ikke vedrørende selve indholdet af kommunikationen) med henblik på efterforskning, afsløring og retsforfølgelse af grov kriminalitet, som fastlagt i national lovgivning. Dataene skal lagres i mindst seks måneder og højst to år (varigheden fastlægges af medlemsstaterne, når de gennemfører direktivet i national lovgivning).

De retshåndhævende myndigheder i de fleste medlemsstater har meddelt Kommissionen, at de lagrede data spiller en central rolle for beskyttelse af offentligheden mod forbrydelser, idet de bidrager til en effektiv efterforskning. Dataene giver nyttige spor og bevis, som har ført til domsfældelser for forbrydelser og frikendelser af uskyldige i forbindelse med forbrydelser, som uden datalagring næppe var blevet opklaret.

Datatilsynsmyndighederne har kritiseret direktivet for ikke at begrænse datalagringen tilstrækkeligt og for ikke at give tilstrækkelig sikkerhed for, hvordan dataene lagres, hvordan der gives adgang til dem, og hvordan de anvendes.

Ifølge artikel 14 skal Kommissionen forelægge en evaluering af direktivets anvendelse og dets virkning på de økonomiske operatører og forbrugerne.

Næste skridt

På grundlag af denne evaluering vil Kommissionen udarbejde et forslag til ændring af direktivet. I løbet af de kommende måneder vil den drøfte forskellige løsningsmodeller til de kommende retsregler med de retshåndhævende myndigheder, domstolene, datatilsynsmyndighederne, erhvervslivet og civilsamfundet. Resultaterne af høringen vil indgå i en analyse, som kan danne grundlag for det kommende forslag.

Yderligere oplysninger findes på:

Kommissæren for indre anliggender, Cecilia Malströms websted:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/malmstrom/welcome/default_en.htm

Websted for Generaldirektoratet for Indre Anliggender:

http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/index_en.htm