Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Luftfart: Næstformand Siim Kallas sammenkalder EU's lufthavne, for at man kan tage ved lære af, at sneen fik flytrafikken til at bryde sammen

Commission Européenne - IP/11/44   19/01/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/11/44

Bruxelles, den 19. januar 2011

Luftfart: Næstformand Siim Kallas sammenkalder EU's lufthavne, for at man kan tage ved lære af, at sneen fik flytrafikken til at bryde sammen

Siim Kallas, Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for transport, mødtes i dag i Bruxelles med de administrerende direktører for store europæiske lufthavne for at drøfte, hvordan man kan forhindre de problemer, der opstod i lufthavnene i sidste måned på grund af det kraftige snefald. De dårlige vejrforhold tvang store EU-lufthavne til helt eller delvis at lukke, hvilket medførte store forstyrrelser i lufttrafikken i Europa. Flere tusinde passagerer blev nødt til at tilbringe natten i lufthavnene, og 35 000 fly blev aflyst, hvilket er flere aflysninger, end man havde i hele 2009. Kommissionen vil i den lufthavnspakke, som bliver offentliggjort senere på året, fremsætte forslag til særlige foranstaltninger, som skal imødegå nogle af de centrale problemer.

Næstformand Siim Kallas udtalte: "Det er vanskeligt for luftfartsindustrien at forudsige vulkanaske, men vi ved, at det bliver vinter hvert år, og det bør vi være forberedt på. Det er luftfartsindustrien, der står med ansvaret for at udarbejde og iværksætte beredskabsplaner. Det, vi kan gøre på EU-plan, er at forbedre de gældende regler, i det omfang det er nødvendigt, for at hjælpe til. Vi bliver især nødt til at indføre minimumskrav til service og kvalitet, som EU's lufthavne skal overholde over for passagererne. Disse krav kommer til at indgå i lovforslagene i den lufthavnspakke, som vil blive fremlagt senere i år." (MEMO/11/28).

Hvad skete der i sidste måned?

Der opstod store forstyrrelser i flytrafikken i december 2010. Mange af EU's største og travleste trafikknudepunkter måtte delvis lukke i en af årets travleste weekender, hvor juleferien begyndte. Mange fly blev aflyst. Tusinder af passagerer strandede i lufthavne over hele Europa, men også i andre dele af verden. Dette forårsagede store problemer med håndtering af bagagen. Knapheden på afisningsvæske påvirkede også trafikken i nogle lufthavne. Alt i alt blev der aflyst titusinder af fly.

  • På mødet redegjorde lufthavnene for deres praktiske erfaringer og meninger om, hvad der var sket, og hvilke faktorer og mangler der spillede ind:

  • Der faldt store mængder sne i EU's trafikknudepunkter, der var under spidsbelastning, i en af årets travleste perioder.

  • Sneen blev ryddet alt for langsomt i mange tilfælde.

  • Heathrow, der er en af EU's største trafikknudepunkter og travleste lufthavne, var lukket i flere dage. Det skabte en dominoeffekt i andre lufthavne, fordi lufthavnene er indbyrdes afhængige.

  • Passagererne blev informeret for langsomt til at undgå ventetiderne i lufthavnene.

  • Faren for, at lagrene af afisningvæske var ved at slippe op, forstyrrede og reducerede trafikken i lufthavnene.

Hvad kan vi gøre for at undgå, at dette sker igen?

  • Beredskabsplanlægningen i tilfælde af sne i lufthavnene skal forbedres.

  • Samarbejdet mellem alle dem, der arbejder i luften og på jorden, skal forbedres.

  • Lufttrafikknudepunkterne skal fungere bedre. På grund af dominoeffekten skal alle lufthavne integreres bedre, så de fungerer som et net. Det kan ikke nytte noget, at de arbejder isoleret.

  • Passagererne skal informeres bedre og hurtigere have informationer om forsinkelser og alternative flyforbindelser.

Det er luftfartsindustrien, der er hovedansvarlig for beredskabsplanlægningen. Det, Kommissionen kan gøre, er at forbedre de gældende regler, i det omfang det er nødvendigt, især for at lufthavnene skal overholde minimumskrav til service og kvalitet over for passagerne.

Vejen frem

Med julen 2011 for øje har næstformand Siim Kallas bedt EU-lufthavnene mødes med ham igen så snart som muligt og fremlægge en situationsrapport om beredskabsplanlægningen for næste vinter.

Siim Kallas vil i lufthavnspakken, der principielt skulle være klar inden sommeren, fremsætte forslag til særlige foranstaltninger, der skal imødegå ovennævnte problemer.

Annex

List of CEOs attending the ACI Board Meeting, members included

Present:

  • Mr Ad Rutten (Schiphol - Amsterdam), President

  • Mr Declan Collier (DAA - Dublin), 1st Vice-President

  • Mr François Rubichon (ADP - Paris), Vice-President

  • Dr Yiannis Paraschis (AIA - Athens), Immediate Past President

  • Mr Jürg Rämi (Basel-Mulhouse), Treasurer

  • Dr Stefan Schulte (Fraport - Frankfurt), Vice-President

  • Mr Zmago Skobir (Aerodrom Ljubljana)

  • Mr Michal Marzec, Polish Airports State Enterprise (Warsaw)

  • Mr Giulio De Metrio, SEA (Milan)

  • Mr Terry Morgan (BAA – London)

  • Mr Michael Eggenschwiler, (Flughafen Hamburg)

  • Mr Herbert Kaufmann (Vienna)

  • Mr Luc Van den Bossche (BAC – Brussels)

For more details of ACI Board Members: http://www.aci-europe.org/


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site