Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissær Dacian Cioloş besøger Kina for at fremme europæiske kvalitetsfødevarer

Commission Européenne - IP/11/328   18/03/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/11/328

Bruxelles, den 18. marts 2011

Kommissær Dacian Cioloş besøger Kina for at fremme europæiske kvalitetsfødevarer

Dacian Cioloş, kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter, besøger Kina fra søndag den 20. marts til fredag den 25. marts for at fremme europæiske føde- og drikkevarer, der er forsynet med geografiske betegnelser. Kommissæren vil være ledsaget af en delegation på 30 topledere fra føde- og drikkevarevirksomheder i hele Den Europæiske Union, der repræsenterer et attraktivt udvalg af verdensberømte produkter. Gennem møder med de kinesiske myndigheder vil kommissæren også undersøge mulighederne for en gensidig anerkendelse af føde- og drikkevarer, der er forsynet med en geografisk betegnelse, fra Kina og Europa. Kommissær Cioloş vil også deltage i arrangementer sammen med myndighederne og erhvervslivet om landbrug og geografiske betegnelser, og han vil officielt lancere flagskibsprojektet for handel mellem EU og Kina, der er et af EU's største handelsprogrammer nogen sinde. Sammen med erhvervsrepræsentanterne vil kommissæren besøge Shanghai, Hangzhou, Suzhou og Beijing – herunder et besøg i en region, hvor den verdensberømte Long Jing-te dyrkes – for at opnå et bedre kendskab til Kinas berømmede gastronomiske traditioner samt mangfoldigheden i de kinesiske landdistrikter.

Inden sit besøg i Kina udtalte EU-kommissær Cioloş, at "vort mål med dette besøg er at fremme interessen for europæiske kvalitetsprodukter hos de kinesiske forbrugere. Vi har nu mere end 3 200 registrerede fødevarer samt vin- og spiritusprodukter, der har fået en særlig status som geografiske betegnelser, fordi de helt eller delvis er fremstillet i et bestemt geografisk område med anvendelse af særlig knowhow og traditionelle metoder. Desværre er det ofte kun de mere kræsne forbrugere, der er bekendt hermed. Jeg håber, vort besøg vil hjælpe med til at ændre dette."

Også Kina har en rigdom af traditionelle produkter, og kommissær Cioloş vil mødes med sine kolleger i den kinesiske regering for at drøfte, hvordan der bedst kan opnås en gensidig beskyttelse af disse betegnelser, og hvordan handelen med disse produkter bedst kan fremmes på EU-markedet og det kinesiske marked. Kommissæren vil mødes med ledende medlemmer af den kinesiske regering, herunder vicepremierminister (med ansvar for landbrug) Hui Liangyu, landbrugsminister Han Changfu, handelsminister Chen Deming, minister Zhi Shuping for AQSIQ (General Administration of Quality Supervision, Inspection and Quarantine) samt viceminister Fu Shuangjian for SAIC (State Administration for Industry and Commerce).

Det kinesiske køkken er yderst populært i Europa. En undersøgelse fra 2006 viste, at kinesisk og orientalsk mad er den mest populære udenlandske mad i Den Europæiske Union med en markedsandel på 42 %, hvilket viser, at der er en stor interesse i Europa for kinesiske produkter. Handelen med landbrugsprodukter mellem EU og Kina er steget væsentligt de seneste år. I 2010 steg EU's eksport med 50 % i forhold til 2009 [se tabellen i bilag 1].

I Shanghai vil kommissær Cioloş uddele en pris til nogle af byens bedste kokke ved en madlavningsarrangement, hvor kokke konkurrerer om at fremstille den mest originale mad med inspiration fra både Europa og Kina. Han vil også åbne en uge, hvor europæiske produkter med geografiske betegnelser promoveres i flere kendte restauranter i Shanghai.

For yderligere oplysninger:

  • Alle detaljer om besøget kan findes på webstedet www.gi-visit-press.eu

  • Bilag 1: Handelen mellem EU og Kina med landbrugsprodukter 2005-2010 (i mia. EUR)

  • Bilag 2: Erhvervsdelegation

Bilag 1: Handelen mellem EU og Kina med landbrugsprodukter 2005-2010 (i mia. EUR)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

EU-eksport

1 232

1 375

1 625

1 797

2 160

3 263

EU-import

2 618

2 948

3 447

3 721

3 232

3 914

Handelsbalance

-1 386

-1 573

-1 822

-1 924

-1 072

- 651

Bilag 2: Erhvervsdelegation

Repræsenterede produkter med geografiske betegnelser

Medlemsstat

Baena (olivenolie)

ES

Bayerisches Bier (øl)

DE

Bordeaux (vin)

FR

Cesko-budejovice pivo (øl)

CZ

Cognac

FR

Comté (ost)

FR

Feta (ost)

EL

Grana Padano (ost)

IT

Grappa

IT

Irish Whiskey

IE

Lithuanian vodka

LT

Loukoumi Geroskipou (slik)

CY

Polish vodka

PL

Porto

PT

Prosciutto di Parma (skinke)

IT

Rioja (vin)

ES

Roquefort (ost)

FR

Scotch Beef/Scotch Lamb

UK

Scottish Farmed Salmon

UK

Sitia Olive Oil

EL

Stilton (ost)

UK

Swedish Vodka

SE

Tarnave (vin)

RO

Tokaj (vin)

HU

Welsh Beef and Welsh Lamb

UK

West Country Farmhouse Cheddar (ost)

UK


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site